123. Reinette d'Anjou    (Reinet fra Anjou).

Litteratur og Synonymer:

Reinette d'Anjou (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 369).

Historie. — Denne, som det synes, temmelig hårdføre Reinet er kommen her til Planteskolen fra André Leroy i Angers, som er den eneste, der har beskrevet den. Det synes ikke at kunne oplyses, hvorfra den stammer, endskjønt den bærer Navnet d'Anjou. Den skal allerede være bleven beskreven eller omtalt af en tysk Forfatter i 1817, skjønt det først var i 1848, at den blev indført i Haverne i Anjou. Leroy har fået den fra afdøde Planteskolegartner Papeleu, der kun havde dyrket den i 3—4 År, men formenes at have fået den fra Tyskland. Den er ikke beskreven af de nu bekjendte tyske Pomologer og heller ikke af Diel, og den er vist kun meget lidet udbredt.

Beskrivelse af Træet. — Det gror i Planteskolen ret kraftig, synes at ville få en meget udbredt Krone og at opnå Middelstørrelse. — Årsskud: temmelig talrige, udadgående, lange, middeltykke, lidt knæede, uldede, mørkebrune, meget sølvgråhudede; Lenticeller afrundede og runde, ikke talrige. — Bladknopper: store, kegleformede med afstumpet Spids, temmelig tilliggende, med røde og uldede Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene middelstore, ovale eller ægformede, med kort Spids, regelmæssig og dybt savtakket Rand, tykke, middellange, svagt riflede Bladstilke og meget udviklede, lancetformede Axelblade; om Frugtknopperne ere Bladene elliptiske og have en lang, tyk Bladstilk. — Frugtknopper: middelstore, langt kegleformede, med røde og brune, hårede Knopskæl. — Blomster: store, middeltidlige, med overliggende ovale, udvendig lys rosenrøde, indvendig hvide Kronblade.

Frugtbarhed: moderat.

Kultur. — Denne Reinet egner sig hos os bedst til at dyrkes som lavstammet Træ eller som Pyramidetræ på Vildling under gode Læforhold eller som Espaliertræ. På Paradisæble eller Doucin gror det godt og opnår en passende Størrelse i de almindelige for Dværgtræer brugelige Former.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor, i god Udvikling 81 mm. bred og 65 mm. høj, almindelig 66 mm. bred og 59 mm. høj; Leroys Afbildning er 87 mm. bred og 69 mm. høj.— Form: mere eller mindre afstumpet kegleformet; Bugen sidder under Midten, fra Bugen er den almindelig afrundet imod den ofte lidt flade Stilkende, over Bugen aftager og afrundes den mere eller mindre, undertiden kun meget lidt, imod Bægeret. Begge Halvdele temmelig lige. Tværsnit ikke altid rundt. — Frugtstilk: 18—20 mm. lang, middeltyk, træagtig, grøn og brun, lidt uldet, ofte næsten nøgen, indleddet i en temmelig dyb, middelbred, oftest jævn rustklædt Stilkgrube. — Bæger: åbent eller halvt åbent, grønt og brunligt, kortuldet; Bladene middellange, middelbrede, i Bunden lidt adskilte, indadbøjede, oprette og lidt udadbøjede; anbragt i en middeldyb og middelbred, undertiden lidt snæver Nedsænkning imellem Folder, der oftest ikke gå over Bægerhvælvingen, men dog undertiden meget affladede kunne forfølges ned over Frugten. Bægerhulen kegleformet. Støvdragerne midtstillede eller lidt under midtstillede. — Hud: næsten glat, glinsende, lysegrøn, på Solsiden og undertiden næsten helt omkring marmoreret og spættet med mat mørkerødt eller brunligrødt. Fine brune og hvidlige Hudpunkter ere temmelig talrige. Spor af fin Rust, findes af og til især omkring Bægeret. Lugt ikke kjendelig. — Kjød: gulligt, omkring Kjærnehuset og tæt under Huden meget grønligt, marvagtigt, senere temmelig mørt, saftrigt, behagelig vinsyrligt; tilstrækkelig sødt og med en behagelig Aroma. — Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret stumpt spidse eller lidt afrundede, hvert indeholdende 1—2 langt ægformede, langt tilspidsede, ofte svange Kjærner.

Modenhed. — Plukkes henimod Midten af Oktober; tjenlig til at nydes fra December til i Marts.

Kvalitet og Brug: meget god Bordfrugt og fortræffelig til Brug i Kjøkkenet.