122. Ringkloster Kammerjunker. (Breds.)

Literatur og Synonymer:

Såvidt vides, her første Gang beskrevet.

Historie. — Den bekjendte Frøkultivatør og Handelsgartner G. J. Bøgh i Horsens meddeler om dette Æble: »For omtrent 30 År siden fandt jeg denne Frugtsort på Herregården Ringkloster, som ligger ved Skanderborg Sø. Træet var den Gang meget gammelt, og Ejeren, Hr. Andersen, bad mig om at formere denne Sort, fordi han satte stor Pris på at beholde den og at få den udbredt. Han antog, at den i en tidligere Periode måske var indført af Munkene. En tidligere Ejer, Kammerjunker Arensdorf, holdt meget af dette Æble, og hans Folk måtte fortære alle andre Æbler i Haven, når de blot skånede dette; det blev derfor benævnt med Kammerjunkerens Æble. Det er af mig udbredt under Navn af Kammerjunker fra Ringkloster. Sorten findes nu temmelig udbredt her i Jylland, og alle Træerne stamme fra det gamle Træ i Ringkloster Have, der nu er dødt.«

Beskrivelse af Træet. — Det er hårdført, gror i Ungdommen godt og giver i Planteskolen kraftige og smukke Træer. Det har temmelig oprette Grene, bliver i Frugthaven stort og får en stor rund og tæt Krone. — Sommerskud: talrige, kraftige, oprette, middellange, temmelig tykke, især imod Spidsen, tidlig modne, foroven uldede, violetbrune, på Skyggesiden ofte svagt olivenbrune, tæt punkterede med afrundede Lenticeller. — Bladknopper: meget flade, med sortebrune, uldede Knopskjæl, tilliggende. — Blade: på Sommerskuddene store, bredovale, med kort Spids, grovt savtakket Rand og middellange, kraftige, uldede, på Oversiden svagt riflede, på Undersiden rødlige Bladstilke; Axelbladene linieformede, ofte manglende; om Frugtknopperne ere Bladene langt elliptiske, med temmelig lange, stive Bladstilke. — Frugtknopper: store, langt kegleformede, langt tilspidsede, med mørkebrune, i Kanten hårede Knopskjæl. — Blomster: små, temmelig tidlige, Kronbladene udvendig lysrosenrøde, indvendig hvidlige, lange, tynde, smalle og adskilte.

Frugtbarhed: Træet siges at bære næsten hvert år.

Kultur. — Uden Tvivl egner dette hårdføre Træ sig til Dyrkning overalt her i Landet i halvstammet eller lavstammet Form. Efter Træets Væxt at dømme må det også egne sig for Pyramideformen.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: under. Middelstørrelse, den høje Form 66 mm. høj, 61 mm. bred, den brede Form 56 mm. høj, 63 mm. bred, ofte mindre. — Form: afstumpet ægformet, ofte afstumpet rundagtig ægformet; Bugen sidder under Midten, fra Bugen afrundes den jævnt imod Stilkgruben, over Bugen aftager den stærkt og er ofte smal i Bægerenden. Begge Halvdele ere oftest lige høje. Tværsnit ikke ganske rundt. — Frugtstilk: indtil 15 mm. lang, oftest kortere, middeltyk eller tynd, træagtig, uldet, grøn og brun, indleddet i en middeldyb og middelbred, grøn, næsten jævn, ofte med. fine brunlige Ruststråler beklædt Stilkgrube. — Bæger: lukket, grønt, lidt uldet; Bladene temmelig korte, middelbrede, i Bunden oftest sluttende, indadbøjede og oprette; anbragt i en lidet dyb og snæver Nedsænkning imellem fine Folder og meget afrundede Ribber, der meget utydeligt kunne forfølges ned over Frugten. Bægerhulen tragtformet. Støvdragerne højtstillede. — Hud: glat, glinsende, grønlig lysegul, senere lysegul på Solsiden og ofte på største Delen af Frugten enten overdækket eller stribet og spættet med karminrødt, hvori ses talrige hvide Hudpunkter. Sorte Vandpletter findes af og til. Lugt behagelig. — Kjød: grønlighvidt, fint, skjørt, moderat saftigt, forfriskende vinagtigt, tilstrækkelig sødt, uden mærkelig Aroma — Kjærnehus; højt løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret runde eller afrundede, lukkede, ikke meget rummelige, hvert indeholdende 1—2 middelstore eller små, langt ægformede, langt tilspidsede, velnærede Kjærner. Axehulen meget smal.

Modenhed. — Plukkes i Slutningen af September og er tjenlig til at nydes fra Midten af Oktober til hen i November. Her var det allerede i Begyndelsen af December 1800 overmodent. Mulig har det i andre År en større Varighed.

Kvalitet og Brug: god Bordfrugt, der sikkert også er anvendelig i Kjøkkenet.

Dette Æble, der efter min ærede Kollega, Hr. J. G. Bøgh's Ønske er optaget her, må som en Jydsk eller dog i en lang Årrække i Jylland dyrket Frugt selvfølgelig være hårdført. De Frugter, Sommerskud og Frugtknopper, som jeg har benyttet til Beskrivelse, ere velvilligst overladte mig af Hr. Bøgh.