125. Stor gul Bough.

Literatur og Synonymer:

1. Large Yellow Bough med Synonymerne: Early Sweet Bough; August Sweet; Sweet Harvest; Sweet Bough og Bough (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1886, p. 250).   - id. (Hogg, The fruit manual, 1884, p. 129).
2. Sweet Bough (I. I. Thomas, American fruit culturist, 1885, p. 208).
3. Pomme Bough (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 69).
4. Süsser Bough (v. Flotow, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, I, p. 269).

Historie. — Downing meddeler, at denne Frugt er af amerikansk Oprindelse; han giver ingen Oplysning om, når eller hvor den er fremkommen. Elliot siger i sin »Fruit book«, at det var Coxe, der gjorde den bekjendt i 1827. Han kaldte den Bough, uden Tvivl med Hentydning til Træets Størrelse og Form, og senere fik den tilføjet Egenskabsordet sweet (sød), der særlig betegner Frugtens Hovedkarakter. Efter Leroy skal en Planteskolegartner Michael Floy i New York i Året 1825 have foræret denne Æblesort til Haveselskabet i London under Navnet »Early Bough«. Her i Landet synes dette Æble ikke at være kjendt.

Beskrivelse af Træet. — Træet er stærktvoxende med tykke og temmelig talrige Grene, og det synes at ville danne en stor og rund Krone. —Årsskud: temmelig lange og tykke, de øverste oprette, de nederste udadgående og mere fladtliggende; på bæredygtige Træer ere Årsskuddene tyndere med en stor, meget uldet Frugtknop i Spidsen, lidt dunede, olivenbrune, rødbrune og sølvgråhudede, med ikke ret talrige, afrundede, middelstore eller små Lenticeller. — Bladknopper: middelstore, tilliggende, med kastaniebrune og sortebrune, delvis uldede Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene temmelig store, ovale, langsomt tilspidsede med skarpt savtakket Rand og korte, tykke, ofte ikke riflede Bladstilke. Omkring Frugtknopperne ere Bladene store og have en længere Bladstilk. — Blomsterknopper: store, kegleformede, med stump Spids, røde og sortebrune, ofte meget uldede Knopskjæl. — Blomster: temmelig store, næsten sildige, med udvendig rosenrøde og indvendig hvide Kronblade.

Frugtbarhed: meget god.

Kultur. — I Haver, som ere beskyttede mod Vinden, vil dette Træ på Vildling kunne dyrkes som Halvstamme, i mere udsatte Haver vil det være at anbefale at dyrke det som Lavstamme. Det hører til de Sorter, som behøve temmelig rigelig Plads og kraftig Jord. På Doucin tager det godt fat og skyder kraftig, opnår en god Størrelse og egner sig godt til Pyramide-, Kurve- og Buskformer, mindre godt til vandrette Snortræer. På Doucin begynder det i det fjerde År at bære og bliver senere meget frugtbart.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor, Frugter i 1890 vare 79 mm. brede og 71 mm. høje, i 1887 (hvor Tegningen er taget) 70 mm. brede og 64 mm. høje. — Form: regelmæssig afstumpet kegleformet, Bugen sidder under Midten, under Bugen er den jævnt afrundet og temmelig flad i Stilkenden, over Bugen aftager den jævnt imod Bægeret. Begge Halvdele i Regelen lige store. Tværsnit rundt. — Frugtstilk: kort (12—14 mm.), når ofte ikke Periferien, træagtig, tynd, grøn, uldet, ofte knopret, indleddet i en temmtlig dyb, middelbred, jævn Stilkgrube, i Regelen uden Rust. — Bæger: lukket eller til Dels lukket, grønt, uldet, Bladene middellange, brede, lukkede i Bunden, indadbøjede, oprette og med lidt tilbagebøjede Spidser; anbragt i en temmelig dyb, næsten snæver Nedsænkning imellem Folder, der dog kun gå lidt ned over Bægerhvælvingens Rand. Bægerhulen kegleformet. Støvtrådene midtstillede. — Hud: glat, lidt smattet, grønlig lysegul, senere smuk lysegul, på Solsiden guldgul, sjældnere med et svagt rosenrødt Anstrøg; fine brune Hudpunkter forekomme sparsomt. — Kjød: hvidt, ofte med grønne Årer, fint, mørt, saftigt, behagelig sødt, næsten ikke syrligt og med en fin Aroma. — Kærnehus: højt løgformet, Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret med stump Spids, lukkede, rummelige, hvert indeholdende 1—2 små ægformede, skarpt tilspidsede, mørkebrune, trinde Kjærner.

Modenhed. — Modnes i Midten eller henimod Slutningen af August, og spises bedst fra Træet; når den er overmoden, bliver den tør.

Kvalitet og Brug: For Yndere af søde Æbler er den en fin og behagelig Bordfrugt, og den er en let afsættelig Handelsfrugt. Den har intet tilfælles med de slette søde Æbler, som ofte findes i Bønderhaver og optage den Plads, som bedre Sorter burde have.