James Grieve.

Synonymer. Ingen.

Historie. Sorten er tiltrukket ved Udsæd af Frø af Potts Seedling, foretaget af James Grieve, der var knyttet til Planteskolefirmaet Dickson & Co. i Edinburgh, hvilket Firma begyndte at udbrede Sorten i 1890. I 1897 prisbelønnet af det kongelige engelske Haveselskab. I England er James Griéve meget plantet og skattet som et værdifuldt Eftårs-Spiseæble. Her i Landet er det første Gang omtalt i »Gartner-Tidende« 1913, hvor Frøhandler H- Hansen meddeler, at han i 1911 plantede to i England indkøbte Træer af Sorten. På Lagesminde plantede Handelsgartner Svend Bruun i 1915 nogle Hundrede Dværgtræer af Sorten, leveret af Otto Petersens Planteskole på Amager. Er først optaget i Prisfortegnelsen fra Mathiesens Planteskole i Korsør i 1922. Nu er Sorten ret almindelig udbredt her i Landet, men da der kun findes unge Træer, kan dens Dyrkningsværdi endnu ikke helt bedømmes. I Frugthaven ved Bregentved findes et Dværgtræ, plantet i 1914, som i 1937 målte 4 m i Højden og 5 m i Bredden. Ved Planteskoletællingen i 1934— 39 var Sorten Nr. 18 med 13060 Træer under årlig Tiltrækning.

Træet.

I Planteskolen danner Sorten smukke og kraftige Træer med lige Stamme. Kan eventuelt sælges som enårig med Krone.

Grundstamme. Vildstamme passer bedst for denne Sort, men den trives også godt på Gul Doucin. På Gul Metzer vil den antagelig for hurtigt gå ud af Vækst og give for små Frugter.

Beskrivelse af Træet. I Ungdommen vokser Træet opret, men da dets Grene er temmelig lange, bliver Væksten senere overhængende. årsskuddene er kraftige, noget knæbøjede, opretstræbende og filtede. Barken chokoladebrun. Mange fremtrædende Barkporer. Bladene, der er tætstillede, er middelstore, omvendt ægformede eller ovale, mørkegrønne og glinsende på Oversiden, stærkt hårede og gulliggrønne på Undersiden. I Randen groft savtakkede. Såvel Blade som Sideskud sidder i en karakteristisk stærkt opadvendt Stilling. Bladstilkene lange, ret tynde og røde ved Basis. Akselbladene meget små. Frugtknopperne, der dannes på korte Sporer, er store, spidse, brune og med hvid Spids. Blomstringen indtræder lidt efter Midtsæsonen og varer længe. Blomsterne lyst rosafarvede, næsten flade. 34 Kromosomer. Godt Blomsterstøv. Sætter villigt Frugt og kan befrugte andre Sorter; er muligvis selvfertil.

Dyrkningsforhold. Træet synes ikke at blive stort, og da dets Vækst er opret, kan det plantes med ringe Afstand og eventuelt bruges til Mellemplantning og hurtig Afdrift. For Vildstammetræer kan måske regnes med en Slutafstand af 8X8 m; eventuelt kan der så begyndes med en Afstand af 2 X 2 m. Sorten synes at kunne trives alle Vegne her i Landet. James Grieve stiller ikke store Fordringer til Læ og Jordbund. Frugterne sidder godt fast, men da Bladene lider under Vindslid, bør der være Læ. Trives godt på al Slags Jord, også fugtig Bund. Kræver rigelig Ernæring og tåler den godt. Beskæringen er ikke vanskelig; til at begynde med moderat Beskæring og senere kun Udtynding, eventuelt dog stærkere Beskæring for at holde Træet i Vækst. Beskæringen kan også foretages for at spare på Frugtudtyndingen. Nogle foretrækker regulær Sporebeskæring med korte Sporer, andre anfører, at man på den Måde får Træerne som Riskoste. Kan udmærket anvendes til Indpodning i andre Sorter. Frugtbarheden er meget stor og tidligt indtrædende samt årlig. Træerne begynder at bære allerede i Planteskolen. Frugtudtynding meget ofte påkrævet; den kan som anført lettes ved en hensigtsmæssig Beskæring af Træet. I Udtyndingen har man et godt Middel til at regulere Frugtstørrelsen. Det er ikke altid, at de største Frugter er mest efterspurgte; man tynder i så Fald mindre.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten er meget sund og letdyrkelig. Skurvangreb holdes let nede ved regelmæssig Sprøjtning. Kræft kan forekomme. Spindemider er ret hyppige, og Harer hjemsøger ikke sjældent Træet. Bladlus synes at holde af denne Sort. Store Frugter kan få Priksyge. James Grieve tåler Sprøjtning og Pudring godt; Sprøjteskade ses sjældent.

Frugten.

Størrelsen. Middel til stor, men kan også være lille på ældre, rigtbærende Træer. 7 cm høj og 7 cm bred.

Formen. Højbygget, afrundet mod Bæger og Stilk, ofte skæv og noget uregelmæssigt kantet. Er et smukt og velformet Æble.

Farven. Grundfarven går efterhånden over i en varm gul Tone. Skyggefrugter er helt gule, solbeskinnede Frugter fremtræder med orangefarvet Solside, idet Grundfarven her er isprængt Pletter og Stænk af rødt. Huden er fedtet og glinsende. Hudpunkterne ikke iøjnefaldende.

Ungt Træ hos Frugtavler V. Holbek, Ravnsnæs ved Birkerød.

Bægeret er middelstort og lukket, sidder i en lille, af svage Ribber omgivet Nedsænkning. Støvtrådene omtrent midtstillede. Griflerne dybt kløvede, lidt hårede.

Stilken er lang og kraftig, navnlig ved Basis, Stilkgruben ret dyb og snæver og med Tegninger af grønt og rødt samt Rustdannelser.

Kødet er gulligt, løst, saftigt og velsmagende. Æblet er vellugtende;minder i Kød og Smag noget om Gråsten.

Kærnehuset fremtræder i Længdesnit delvis som en Dobbeltlinie. Kamrene afrundede, indeholder store, brede, stærkt tilspidsede og velnærede Kærner.

Modningstid. Plukningen kan begynde allerede sidst i August og afsluttes omkring 15. September. Ved tidlig Plukning bliver Holdbarheden større. Har Sæson i September—Oktober, men kan gemmes længere. Som Regel foretrækkes det at sælge Frugten hurtigt, da den let fortrænges af andre Sorter. Dens Holdbarhed er ret begrænset; undertiden overrasker den ved at rådne indvendigt fra. Opbevaringen er altså vanskelig. Kølelagring kan anvendes, og Sæsonen kan så forlænges til Marts. Om det kan betale sig og er ønskeligt at opbevare en så udpræget Efterårssort til Vinterbrug, er en anden Sag.

Anvendelse. James Grieve er et fint, saftigt Spiseæble, yndet af de fleste. Kan også udmærket anvendes som Madæble, og da Prisen er forholdsvis lav, bliver det brugt på den Måde. Til Marmelade er det velegnet; giver meget, men ikke særlig fin Most.

Handelsværdi. Om denne er der noget delte Meninger. Til Lokalhandel er Æblet velegnet, og Køberne forlanger at få det igen. Til Storhandel er det ikke så godt, da Huden er sart og let får Trykpletter. Må derfor behandles med Forsigtighed. Navnlig er det ømfindtligt ved fuld Modenhed. Er iøvrigt let at sortere og pakke.

Dyrkningsværdi.

James Grieve må tælles mellem de værdifuldeste af de nyere Æblesorter. Den er yderst let at dyrke, og Frugten har høj Brugsværdi. Et Minus er den korte Holdbarhed og den noget sarte Hud. Til Plantning i Privathaver er Sorten særdeles velegnet, »det burde påbydes, at den skulde plantes«. »Har man kun Plads til eet Æbletræ, må det være et James Grieve«. Kan plantes i Kolonihaver og vil alle Vegne være velset for sit kønne, frodige Udseende, og den er let at have med at gøre. Træet egner sig godt til Espaliering, men for Frugtens Udvikling er en så god Plads ikke nødvendig. Erhvervsmæssigt set kan James Grieve ikke blive en Hovedsort, dertil har den for kort Sæson. Der må regnes med, at kun veludviklede og velfarvede Frugter kan opnå tilfredsstillende Priser. Bør dyrkes i så stor Udstrækning, som Rentabiliteten tillader. Kan plantes tæt og ryddes, når den ikke mere tilfredsstiller. Kan med Held dyrkes i Potter og Baljer.

Der findes en Variant af Sorten, formentlig fremkommen ved Mutation, som går under Navn af Red coat Grieve. En Frugt af denne er afbildet på Farvetavlen og viser dens karakteristiske gule og røde Længdebånd på Solsiden. Ud over denne Farveforskel, som undertiden er lidet fremtrædende, synes der ingen Forskel at være på James Grieve og Red coat Grieve, hvorfor den sidste næppe bør finde almindelig Udbredelse.

James Grieve. 24-årigt Dværgtræ i Frugthaven ved Bregentved.