Jonathan.

Synonymer. Ingen.

Historie. Denne Sort er i Henhold til amerikanske Kilder fremkommet omkring år 1800 hos Farmeren Philip Rick, Ulster County i New York-Staten. Den er første Gang omtalt af Dommer J. Buel i Albany i 1826. Navnet er givet til Ære for Jonathan Hasbrouck, som henledte Dommerens Opmærksomhed på Sorten. Jonathan er en Hovedsort i U. S. A., hvor den især dyrkes i Midt-Vest-Staterne og ved Stillehavskysten. Den amerikanske Pomolog U. P. Hedrick karakteriserer Sorten som en af de allerbedste både med Hensyn til Udseende og Kvalitet. Træet er hårdført, kraftigt og frugtbart samt trives under forskelligartede Klima- og Jordbundsforhold. Dens Hovedfejl er, at Frugten under lang Tids Opbevaring let får Lagersygdomme. I Europa har amerikanske Jonathan-Æbler længe været kendt og i Perioder forhandlet i stor Stil. Til England skal Sorten være kommet omkring 1830, den synes dog ikke at have nogen Udbredelse i den nuværende engelske Erhvervsfrugtavl. I »Illustrirtes Handbuch der Obstkunde« 1875 beskrives Sorten af Pomologen Oberdieck, som oplyser, at den er lidet kendt i Tyskland. Carl G. Dahl beskriver Sorten i 1929 og anfører, at den i nyere Tid dyrkes ret meget i Tyskland, Ungarn og Schweiz, og at den i de senere år er blevet plantet noget i Skåne. I »Norsk Pomologi« fra 1939 nævnes Jonathan ikke. Den må dog være gammelkendt i Norge, da den fra dette Land var udstillet på Frugtudstillingen i København i 1875. I Danmark er Jonathan sikkert blevet plantet adskillige Gange og ret langt tilbage i Tiden — på samme Måde, som vi har prøvet Baldwin og mange andre amerikanske Sorter — men den har ikke kunnet slå igennem. I Kataloget fra Mathiesens Planteskole i Korsør er J. opført under de nyeste Æblesorter i 1913, men den var plantet i Firmaets Forsøgshave allerede i 1906. Ved Frugtsortsundersøgelserne i 1918—22 gjorde Sorten sig ikke meget bemærket; i Sorø Distrikt noteredes der om 7 Træer af Sorten i 3 Haver. Ved Undersøgelsen i 1934—37 er der noteret om 33 Træer af Sorten. Planteskoletællingen i 1937—39 viste, at der- af J. i disse "år blev tiltrukket over 1800 Træer årlig, deraf ca. 62 Procent på Dværg-stamme.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at formere, den giver ret spinkle Træer med tynde Grene og hængende Vækst. Skal helst bindes til Stok.

Grundstamme. Jonathan trives godt både på Vild- og Dværgstamme.

Beskrivelse af Træet. Sorten danner et middelstort Træ af spredt Vækst og med hængende Grene og Skud. årsskuddene er lange, tynde og stærkt filtede. Barken er brun til grønligbrun, dens Porer ses ikke meget. Bladene, der sidder med stor Afstand, er ovale til elliptiske og med lang Spids, de har opadbøjet Rand, hvorved den gråfiltede Underside bliver meget synlig og giver Træet et gråligt Farveskær. Bladoversiden er dybgrøn og glinsende. I Randen er Bladene forsynet med ulige store Takker, undertiden er de dobbelt savtakkede. Bladstilken er af middel Længde og Tykkelse, lidt rødlig ved Basis. Akselbladene er små. Frugtknopperne, der ofte dannes på lange Frugtsporer, er ægrunde og filtede. Blomsterne, der fremkommer sent på Sæsonen, er middelstore, næsten hvide. Kromosomantallet er 34, Sorten danner godt Blomsterstøv og sætter villigt Frugt.

Dyrkningsforhold. Gamle Træer af Sorten findes ikke her i Landet, og der vides derfor ikke noget sikkert om, hvilken Alder og Størrelse J. kan opnå i Danmark. Måske vil 8 m være en passende Slutafstand for Vildstammetræer. Fra Amerika angives, at Sorten kræver en Gennemsnitstemperatur i Vækstmånederne på 15 °. Kan dette direkte overføres på danske Forhold, skulde J. med Held kunne dyrkes på varm Jord i Landets mildeste Egne og her blive god i varme Somre, således som den faktisk kan det. Til Plantning på ugunstige Steder må Sorten frarådes, selv om den i og for sig er hårdfør og ikke meget udsat for Frostskade. Læ er nødvendigt, men det må ikke skygge for Træerne, da Frugten skal have fuldt Lys for at få den rette Farve. Bærende Træer af Sorten må gødes godt, ligesom der eventuelt må foretages Udtynding af Frugten, da denne let bliver for lille. Træerne formes ved Beskæring og kan senere skæres ret stærkt, så Kronen bliver lys og åben; svagere Kviste kan fjernes helt. Frugtbarheden er tidligt indtrædende og meget stor, »næsten for stor«; ikke sjældent dannes der Frugtknopper op ad årsskuddene. Sorten er en Del anvendt til Indpodning i andre Sorter og anbefales af nogle hertil, medens andre finder, at den vokser for stærkt og uregelmæssigt.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Hidtil har Jonathan ikke været meget hjemsøgt af Æbletræets sædvanlige Plager. Meldug synes at kunne være generende. Skurv på Frugten kan forekomme. Er let at behandle med Kemikalier, men Frugten kan dog skades af Bordeauxvædske, brugt efter Blomstringen og i koldt og fugtigt Vejr.

Ungt, stærktvoksende Træ af Jonathan.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor med udpræget Tendens til at blive lille. 5—5,5 cm høj og 6,5—7 cm bred.

Formen er afstumpet Kegleform. Nogle Frugter er forholdsvis brede og flade, medens andre er højere og mere valseformede; alle er de mere eller mindre kantede, især ved Bægerenden. Er et velformet og pænt Æble.

Farven. På Træerne er Frugten grøn med brunrod Solside. Senere bliver Grundfarven grønliggul til gul; den ses dog kun på Skyggesiden og omkring Bægeret. Solsidens efterhånden lysere brunrøde Farve kan ved Afpudsning af Frugten blive skinnende rød, øg Æblet præsenterer sig da meget fordelagtigt. I Sammenligning med amerikanske J. er de danske af bredere og kortere Form, mere gulfarvede ved Bægeret og med en mørkere, dybere brunrod Solside, der tit skæmmes af nogen Sprøjteskade. Danske J. er ofte stribede i Lighed med de australske. Huden er tyk og tør, dens talrige Hudpunkter er ikke meget iøjnefaldende.

Bægeret er lille og lukket. Bægerbladene er små. Bægerhulen er snæver, men ret dyb; den er omgivet af Ribber af forskellig Størrelse, hvorved Frugten bliver noget skæv og afvigende fra den udenlandske. Støvtrådene er midtstillede i det dybe og smalle Bægerrør. Griflerne er kun lidt sammenvoksede og er meget filtede.

Stilken er ca. 20 mm lang, den er tynd og sidder i en dyb og snæver Grube, der har lidt brunliggrå, stråleformet Rust. Stilkpartiet er ligesom hamret, når Lyset falder på den afpudsede Frugt.

Kødet er hvidt med gulliggrøn! Skær, det er fast og tæt, men dog ret skørt, det er ikke meget saftigt, men har en behagelig sødlig og aromatisk Smag, som dog ikke altid står fuldt på Højde med Smagen hos de bedste amerikanske Jonathan.

Kærnehuset er løgformet og med kraftig, grøn Yderlinie. Kamrene er små og har glatte Vægge. Kærnerne er middelstore, veludviklede, lange og lysebrune.

Modningstid. Bør plukkes så sent som muligt, helst efter Midten af Oktober, da Frugten ellers ikke får sin rette Farve. Plukkes eventuelt ad flere Gange. Er et udpræget Vinteræble, hvis Sæson falder i Månederne Januar—April. Holder sig i almindeligt Frugthus til ud på Foråret, men må ikke ligge i for tør Luft, da den har Tilbøjelighed til at rynke. Anvendes Opbevaring i Kølerum, kan Sæsonen forlænges til i Maj Måned. Er i Kølerum tilbøjelig til at få Jonathan-Plet. Anvendelse. Veludviklede Jonathan er gode Spiseæbler. Handelsværdien. Store, velfarvede Frugter har høj Handelsværdi, og danske J. er nu ved at blive en kendt Vare i Eftervintertiden. Salgsfrugten er dog ofte noget for lille og af for ringe Farve til at være helt tilfredsstillende. Er let at sortere og pakke.

Dyrkningsværdi.

Jonathan er her i Landet endnu en Forsøgssort, men da den på Fyn og Falster m. fl. Steder er plantet i ret betydelig Udstrækning, — »her har vi 1500 Træer af Sorten« — vil der snart foreligge Erfaringer om dens Værdi for danske Forhold. I lagttagelsesplantningen »Højvang« på Fyn var J. den Sort, der i de første 10 Bæreår, 1936—45, gav det største Udbytte i Frugt og Penge. Til almindelig Plantning i Privathaver kan den ikke anbefales, bedst er den måske her espalieret frit eller ved Væg. Meget taler for at dyrke Sorten i Erhvervsplantninger, men det bør kun ske i Landets allergunstigste Egne, hvor man så i må finde den Kulturmetode, der giver store og velfarvede Frugter. Gamle Træer af Sorten vil formodentlig give for mange små Frugter, hvorfor en mere kortvarig Omdrift sikkert bliver den mest rentable. Sorten kan anvendes til Mellemplantning og ved stærk Beskæring holdes inden for snævre Grænser.

Jonathan. 10-årigt Dværgtræ i Cornelius Olsens Planteskole i Skårup, 2,5 m højt og 3 m bredt.