Matthiesen 1913. I: 180
Jordbæræble, Vinter.
Litt. o. Syn.: P. Galthen, Den danske Frugthave Nr. 57.
Hjem:
Hvorvidt foreliggende Sort oprindelig er af dansk Oprindelse, kan ikke afgøres,
mindes jeg ret, antog Wøldike at den var det. I hvert Fald har jeg ikke
truffet en lignende Frugt omtalt i til min Rådighed stående pomologisk
Litteratur. Sorten er i sin Tid udbredt fra Juellinge Planteskole, fra Wendt
og måske fra flere andre Planteskoler og har fundet en ikke så ringe
Udbredelse.
Fig. 98. Jordbæræble, Vinter.
Beskrivelse af Frugten: Størrelse: godt middelstor, i bedste Udvikling 72 mm bred, 63 mm høj, ofte dog lidt mindre. Form: rundt ægformet eller også mere afstumpet kegleformet, Bug under Midten, begge Halvdele oftest ens udviklede. Bæger: lille, lukket eller halvåbent, Blade brede, uldede, bøjer indad, slår Spidserne tilbage; Hulen middeldyb, vid, Ribber flade, taber sig ved Bugen, Tværsnit rundt eller kun svagt kantet. Stilk: l½2 Cmtr. lang, tynd, træet, fint dunet; Hulen dyb, vid med grålig Strålerust. Hud: grønlig gul, Solsiden med brunligrød Dækfarve, hvori Striber og Flammer; Punkter store og talrige som hos Slesvigsk Jordbæræble, med bred grønlighvid Hov. Svag eller ingen Lugt. Svagt fedtet. Kærnehus: smalt rundt løgformet, lille, Aksen middelvid, Rum små, lidt afrundede opad, rundt tilspidsede nedad, Vægge svagt sprængte, åbner sig spatelformigt. Kærner talrige, smalle, lysebrune. Bægerrør: en bred, afstumpet eller afrundet Kegle, Tråde under midtstillede, Griffel dybtkløvet, stærkt håret i og lidt over Delingsstedet. Kød: hvidt med grønt Skær og grøn? lige Årer, meget saftfuldt, noget marvet, af lidt syrlig, dog godt bæragtig krydret Vinsmag. Modningstid: Januar Forår. Værd: brugelig Bordfrugt, god Handels- og fortrinlig Kompotfrugt.