Matthiesen 1913. I: 224
Borre Kærneæble.
Wøldike, S. 124, 265, 481.
Fig. 127. Borre Kærneæble.
»Rundbygt, dog altid noget skæv og bredkantet, mest foroven. Bægerrør temmelig rummeligt med blivende Støvdragere næsten nående til Spidsen af Kapslerne. Stilk lang, tynd, i lille noget rustdækket Fordybning. Hud mat hvidgul af Træet, noget højere gul ved Modenhed, med store brungrå ru Punkter, temmelig fjerntstående, tættere fine Stænk af blodrødt ned over hele Frugten. Kød klart hvidt med fint gult Skær, lidt fast, dog opløsende sig ved Tygningen eller Tryk, fuldt saftigt, mildt sødt, livligt syret, svagt krydret. Kærnehuset med klar gul Åre, lukket Akse, små smalle Rum med brede, korte, flade, lysebrune Kærner. Træ sundt, tidligbærende, med middelstore glinsende Blade.« Wøldike.
Senere kom Wøldike tilbage til Sorten og fandt, at Langelands hvid Pigeon var samme Frugt, det kunde så tyde på, at sidstnævnte i Virkeligheden er en Mønbo.