Fig. 129. Langelandsæble. Matthiesen 1913. I: 226
Langelandsæble.
Littr. o. Syn.: Bentzien, Dansk Havetidende 1859, S. 73: Langelandsæblet fra Gamle-Køgegård. Samme, Håndbog S. 184. Engelbrecht, Apfelsorten, S. 81: Langelandsapfel. Bredsted, Håndbog Nr. 22. Haven 1906, S. 197. - Wøld. S. 253, 312.
Hjem og Historie: Dette smukke og rigtbærende Æble stammer fra Langeland, Øen med den rige Frugtavl og de mange dér hjemmehørende Sorter. Man har længe vidst, at Sorten var kommen til Gamme-Køgegård fra Tølløse, men hvorledes og hvorfra den så var kommen til sidstnævnte Sted, var der ingen, der vidste. Tilfældet kom så her som så ofte til Hjælp. I Slutningen af det 18de eller Begyndelsen af det 19de Århundrede er Sorten bragt til Tølløse af daværende Gartner på Gården, Ehrenreich, en indvandret Tysker. Han havde hentet Podekvistene på Langeland, hvor på Øen vides ikke, og Sorten blev så på Tølløse kaldt »Det hvide langelandske Æble« eller »Hvidt Flaskeæble«. Disse Meddelelser skylder jeg en Dattersøn af nævnte Gartner, han kom for en Del År siden en Dag i min Have i Gundsømagle, og da han så mit Langelandsæbletræ, udbrød han: det er jo Bedstefars Æble eller Langelandsæble. Han havde ofte som lille Dreng hørt den gamle Ehrenreich fortælle om, hvor han havde hentet Sorten fra.
Bentzien beskrev Sorten i Dansk Haugetidende 1859 og føjede den Bemærkning til, at den røbede sit Slægtskab med Gråsteneræblet. Dette passer dog ikke, Slægtskabet med Flaskeæble eller Nonnetitte er langt mere udpræget, noget, den tyske Pomolog Engelbrecht, til hvem jeg sendte Frugten, da også bemærker, idet han i anførte Værk skriver, at Sorten er vanskelig at skælne fra Flaskeæble, hvilket dog heller ikke passer. Det sidste Navn fra Tølløse peger i den rigtige Retning.
Beskrivelse af Frugten:
Størrelse: stor til meget stor, i god Udvikling fra Halvstamme 76 mm
bred, 78 mm høj, oftest dog kun 70 mm høj; på Dværgtræer
kan Frugten blive ikke så lidt større. Form: snart mere valseformet,
snart mere rund, ser som Regel højbygt ud uden at være det; Bugen
sidder enten på eller lidt under Midten, den ene Side er lidt kraftigere
udviklet. Bæger: lukket eller halvåbent. Bladene lange, smalle,
stærkt uldedede, lidt adskilte ved Grunden; Hulen middeldyb, middelvid
til snæver, Ribber brede, flade, kendelige helt ned over Frugten, Tværsnit
ikke fuldt rundt. - Stilk: 2-3 Cmtr. lang, tynd, grøn med lidt brunt,
glat; Hulen middeldyb, middelvid med lysebrun Strålerust. Hud: lys strågul,
Solsiden stænket og stribet med et smukt skinnende mørkt rosenrødt,
som dog ofte mangler på Skyggefrugter; Punkter spredte, fine, brune med
mat Hov, ses ikke meget. Svag Lugt. Svagt fedtet. -- Kærnehus: åbent
som hos Nonnetitte, Rum lange, udrandede eller svagt afrundede opad, tilspidsede
nedad, Vægge sprængte, ofte meget stærkt filtede; Kærner
få, middelstore, langt tilspidsede.
Bægerrør: en dyb, afrundet Kegle, Tråde under midtstillede,
Griffel 2/3 kløvet, tæt hvidfiltet fra Grunden til Delingsstedet.
Kød: hvidt, marvet, saftigt, sødt vinagtigt med svag Nonnetittearoma.
Modningstid: OktoberNytår eller
lidt længere. Værd: fortrinlig Køkken- og Handelsfrugt,
brugelig Bordfrugt.
Fig. 129. Langelandsæble.
Træet danner en smuk bred Krone og opnår en god Størrelse, det er hårdført. Årsskud: lange, tykke, knæede, rødligbrune, uldede, med lange store Barkporer. Bladknopper: flade, brede, spidse, uldede. Blade: store, mørkegrønne, rundt ovale med kort Spids, groft savtakkede; Bladstilk kort, tyk, mørkerød. Frugtknopper: store, langt ægformede, uldede; Bladene om disse er lange og langt eliptiske med kort Spids.
Frugtbarheden indtræder tidlig og er årlig rig. Frugten skal plukkes i god Tid, såsnart de første ikke ormstukne falder, da den sidder noget løst og ellers let kan slås ned af en stærkere Blæst.