Matthiesen 1913. I:
Kronprinsesseæble.
Littr. o. Syn.: Wøldikes Optegnelser, S. 118. Engelbrecht, Apfelsorten Nr. 683.
Hjem: Wøldike har meddelt mig, at Sorten er tiltrukken af Skolelærer Hoyer i Hjertebjerg på Møen og af ham indpodet i Præstegårdens Have, hvor den endnu findes under Navnet Hoyers Æble. Wøldike optog her benyttede Navn, fordi Træet bar første Gang, da daværende Kronprinsesse Vilhelmine blev formælet 1828, et Navn under hvilket han første Gang fandt Æblet et andet Sted i Byen.
Beskrivelse af Frugten: Størrelse og Form: i god Udvikling 8085 mm
bred, 6065 mm høj, ofte lidt mindre; fladrund,
Bug på Midten, den ene Side undertiden lidt stærkere udviklet. Bæger:
lukket eller halvåbent, Bladene lange,
smalle,
grønne, fint dunede, står omtrent lige op; Hulen
dyb, middelvid, oftest glat, findes Ribber, er de flade og bløde og spores
kun til Bugen; Tværsnit rundt. Stilk: kort
eller middellang, brunlig rød, glat; Hulen dyb, middelvid med gulbrun
Strålerust; enkeltvis er Stilken kortere og kødfuld og Hulen har
da en større eller mindre Svulst. Hud: smuk gulgrøn, senere
mat mørkegul, omtrent helt dækket af et glimrende smukt marmoreret
karmoisinrødt, hvori enkeltvis træffes mørkere Striber;
Punkter meget fine, grå, talrige.
På Træet har Frugten blålig Dug. Stærk Lugt. Fedtet.
Kærnehus: fladrundt, Aksen middelvid, svagt afrundede opad, tilspidsede
nedad, Vægge glatte, 2 lange kastaniebrune Kærner i hvert. Bægerrør:
en lille tragtagtig Kegle, Tråde midtstillede, Griffel ¦ kløvet,
dunet i og under Delingsstedet. Kød: hvidt med grønt Skær
og grønne årer, saftigt, noget fast, sødt vinsyrligt uden
kendelig Aroma. Modningstid: JanuarMarts. Værd: glimrende smuk Pyntefrugt,
god Køkkenfrugt og let sælgelig Handelsfrugt.
Fig. 124. Kronprinsesseæble.
Træet bliver middelstort med tynde rødlige Skud, små Blade og små Frugtknopper. Det bærer tidligt og meget rigt. Frugten skal plukkes sent.