Koldemosegaard.

Synonymer. Koldemosegaards Reinette.

Historie. I »Gartner-Tidende« 1909 meddeler Planteskoleejer Hans Gram, Koldemosegaard ved Sorø, at han i Cellini-Perioden i 1886—90, da det kneb at skaffe Træer nok af denne Sort, fik Formeringskviste tre Steder fra. I en Cellini-Række opdagedes det, at der var 7 Træer af en anden Sort. Ingen kendte denne Sort, hvorfor Gram gav den Navn efter Ejendommen. I samme årg. af G.-T. skriver Pomolog C. Matthiesen, at han er fuldt overbevist om, at det her drejer sig om Rød Vinter Pearmain. Sorten har før og efter den Tid båret begge Navne. I »Illustrirtes Handbuch der Obstkunde« 1859 afbildes og beskrives Rothe Winter-Parmåne, som ellers findes meget sparsomt omtalt og sine Steder opføres med et stort Antal Synonymer, der fører til helt andre Sorter. I »The Apples of New York« 1905 siges, at der slet ikke eksisterer nogen R. V. P. I det tyske Værk beskrives Frugten som værende af typisk Pearmain-Form, af lys Farve og med Striber; intet af dette passer på Koldemosegaard. Der er også fremsat den Formodning, at K. skulde være Sorten Chataignier, der beskrives i 1873 af André Leroy i »Dictionnaire de pomologie« og er en ældgammel Sort. Beskrivelsen af den passer dog ikke på Koldemosegaard. Sammenligner man Sorten med Casseler Reinet, vil man med Hensyn til Træ, Blomst og Frugt finde en forbavsende Lighed, blot er der en Farveforskel. Det ligger derfor meget nær at antage, at Koldemosegaard er en rødfrugtet Sport (Mutant) af Casseler Reinet. Den i tysk Litteratur beskrevne og afbildede Fockes Reinet synes at være identisk med K.; men endnu er det ikke lykkedes at få dette sikkert fastslået, hvorfor det gamle Navn indtil videre må bibeholdes. Ved Frugtsortsundersøgelserne omkring 1920 blev Sorten anbefalet til Plantning i Sorø Amt. Den var dengang Nr. 45 i Planteskolerne efter Antal Træer under Tiltrækning.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let og taknemmelig at arbejde med.

Grundstamme. Alle gængse Typer synes at kunne anvendes.

Beskrivelse af Træet. Koldemosegaard danner i Ungdommen en stiv og opret Krone, der senere bliver bred og overhængende, især på ubeskårne Træer. årsskuddene er middellange og tykke, i Spidsen filtede, eller temmelig glatte og glinsende. Barken er kraftigt rødbrun, på Grenene med violet Skær. Barkporerne er særdeles talrige, store og iøjnefaldende. Bladene er middelstore, ægformede eller omvendt ægformede til ovale og med kort, påsat Spids; de er glinsende dybgrønne med Tilbøjelighed til at blive lysegrønne. Undersiden kun lidt håret. Bladranden er noget bølget og afrundet savtakket. Bladstilken er middellang og kraftig, dybt furet og rødlig. Akselbladene er små. Frugtknopperne, der sidder på korte Sporer, er rødbrune og temmelig spidse. Blomstringen, der er kortvarig, falder midt på Sæsonen eller lidt senere. De smukke Blomster er ligesom Knopperne rosa af Farve, de har brede Kronblade og temmelig lange Stilke. Sorten er diploid, den danner godt Blomsterstøv og sætter villigt Frugt.


 

Dyrkningsforhold. Slutafstanden for Vildstammetræer kan formentlig sættes til 10—12 m og for Dværgtræer 8 m. Giver længelevende Træer, men antagelig er en mere kortvarig Omdrift den fordelagtigste. Sorten er hårdfør, men tog dog en Del Skade i Frostvintrene; »den står rundt om i Jylland og ser godt ud«. Træet er vindstærkt, og da Frugten sidder meget godt fast, kan Sorten klare sig med lidt Læ. K. vokser på enhver Jord, men af Hensyn til Frugtens gode Udvikling må en varm Jord foretrækkes. Frugtbærende Træer må ernæres godt, da Frugtstørrelsen ellers let bliver for ringe. Beskæring »anbefales for den, der gerne vil bruge Tid dertil og alligevel have megen Frugt«. Med andre Ord, Sorten kan både tåle og undvære Beskæring. Sorten er godt egnet til Ompodning og til Indpodning i andre Sorter; det sidste kommer vel sjældnere på Tale. Frugtbarheden er tidligt indtrædende og stor, ofte så stor, at de ansatte Frugter bliver små og af ringe Brugs- og Handelsværdi. Af Hensyn hertil og til, at Sorten er tilbøjelig til kun at bære hvert andet år, er kraftig og tidlig Frugtudtynding næsten helt nødvendig.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten er sund og trivelig. Den kan angribes af alle de kendte Sygdomme hos Æble, men kun Skurv er generende. Skurv angrebne og sprøjteskadede Frugter er tilbøjelige til at revne; i ugunstige år kan dette være meget fremtrædende. Som andre Reinetter er Sorten udsat for at få Sprøjteskade på Frugten efter Brug af Bordeauxvædske, og endvidere kan Bladene tage Skade. Pudder kan virke på tilsvarende Måde. Svovlkalksprøjtning skal kunne forårsage, at Bladene bliver gullige. Sorten klarer sig forholdsvis godt uden gennemført Sundhedspleje.

22-årigt Træ, 5 m højt og 7 m bredt.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor til lille; på unge Træer kan Frugten dog blive stor, 5—6 cm høj og 5,5—6,5 cm bred.

Formen. Rundagtig, nogle Frugter er fladrunde, andre er mere højtbyggede, men Bredden er stedse større end Højden. Bugen sidder på eller under Midten, hvorfra Frugten aftager mest mod Bægeret. Tværsnit næsten rundt. Er et velformet, ret ensartet og pænt Æble.

Farven. Den grønne Grundfarve går efterhånden over i gulliggrøn! og gult. Solsiden og ikke sjældent det meste af Frugten er dækket af en brunrød Farve, der på umodne Frugter er mørk og dæmpet, men under Modningen bliver lysere og livligere. På Skyggesiden går Dækfarven over i en gullig til orange Tone. Fuldmodne Frugter kan være helt orangegule. Huden er tør, tyk og se j g. Hudpunkterne grå og på Solsiden omgivet af en lys Ring. Ofte med Rustdannelser.

Bægeret er middelstort, halvåbent eller lukket. Bægerbladene er brede og korte. Bægerhulen er på små Frugter lille og flad, på større Frugter dyb og bred, omgivet af grove Ribber, af hvilke nogle fortsætter lidt udover Bægerranden. Støvtrådene er lidt over midtstillede. Griflerne ikke meget sammenvoksede, kun lidt hårede.

Stilken er lang, tyk og rødbrun; den sidder i en dyb, snæver Grube.

Kødet er hvidgult, undertiden lidt grønligt, det er fast og ikke meget saftigt, men med en syrlig og stærkt krydret Smag.

Kærnehuset er løgformet, og Kamrene små. Kærnerne er talrige, tætliggende, meget store, lange og spidse, uregelmæssige af Form p. G. a. den tætte Lejring; de er brune og ikke altid veludviklede.

Modningstid. Koldemosegaard skal plukkes sent, ikke før efter 15. Oktober; lidt Nattefrost kan Frugten godt tåle. Brugssæsonen er Månederne Januar—April; Frugten kan dog opbevares længere. Opbevaringen er let, selv under mindre gode Forhold. Bedst er en fugtig, kold Kælder, i tør Luft vil Huden rynke. Mindre veludviklede og overgemte Frugter kan få brunt Kærneråd.

Anvendelse. Æblet er Spisefrugt af anden Rang; Kødet er for fast og tørt. Der er dog stor Forskel efter Frugtens Udvikling, idet veludviklede og godt farvede Frugter kan være velsmagende, skøre og saftige, medens grønlige Småfrugter kan være lidt sure og bitre samt »græssede« i Smagen. Som Madæble er Sorten anvendelig, men dog på Grund af den ringe Størrelse og Kvaliteten ikke meget efterspurgt.

Handelsværdien er kun middelgod for en Gennemsnitsvare. Sidst på Vinteren finder smukke Frugter af Sorten let Afsætning. Sortering og Pakning er let, navnlig når Frugterne har været udtyndet, så Varen er nogenlunde ensartet og af god Størrelse.

Dyrkningsværdi.

Koldemosegaard kan levere Frugt til Brug om Vinteren og i det tidlige Forår, og selv om Frugten ikke er fineste Spisefrugt, må man dog interessere sig for Sorten, ikke mindst når vi skal avle Frugt til Helårsforsyning. For denne som for tilsvarende Sorter må dog bemærkes, at såfremt tidligere og bedre Sorter forholdsvis let og billigt lader sig opbevare i Kølerum, vil Interessen naturligt først og fremmest samle sig om disse. Til Erhverv må Sorten dyrkes i de allerbedste Frugt-egne — på Lolland kan den blive særdeles vellykket — da det gælder om at få veludviklede og stærkt farvede Frugter. Til Privathaver kan Sorten anbefales for hele Landet, ikke mindst for Jylland, hvor den selv længst mod Nord og Vest klarer sig godt. Som Dværgtræ kan den plantes ved fritstående Espalier. Kan også dyrkes som højstammet.

Koldemosegaard. 21-årigt Vildstammetræ i Vipperød Planteskole, 5 m højt og 7 m bredt.