57. Boiken.

Literatur og Synonymer:

1. Boiken-Apfel (Woltmann, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 90). - id. (Lauche, Deutsche Pomologie, I, Nr. 5). id. (Ed. Lucas, Werthvolle Obstsorten, 1871, I, Nr. 89).
2. Boiken (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 61).
3. Boikenapfel (Engelbrecht, Kernobstsorten, 1889, Nr. 108).

Historie. — Dette værdifulde Æble, hvis Fremkomst dog ikke nærmere kan påvises, synes at være af tysk Oprindelse; efter Meddelelsen af Rentmeister Woltmann skal det i umindelige Tider have været så almindelig dyrket i Hertugdømmet Bremen, at denne Egn må betragtes som dets Hjem. Magister Schrøder i Hamburg gav det 1828 Navnet Boikenapfel efter en tidligere Deichvoigt Boike.

Beskrivelse af Træet. — Det er meget hårdført, er i Planteskolen af sund, moderat Væxt og lader sig opelske med kraftige Stammer; i sin senere Udvikling danner det en temmelig høj, flad, hvælvet Krone. — Sommerskud: temmelig talrige, temmelig lange, middeltykke, lidt udadgående, lidt knæede, meget uldede, mørkebrune, undertiden lidt grønlige på Skyggesiden, punkterede med næsten talrige, lidt afrundede Lenticeller. — Bladknopper: temmelig store, spidse, meget uldede, næsten i tilliggende. — Blade: på Sommerskuddene middelstore, lang-ovale, langsomt tilspidsede, Overfladen mørkegrøn med grovt savtakket Rand; Bladstilkene middellange eller korte, temmelig tykke, uldede, svagt riflede. Om Frugtknoppeme ere Bladene ofte mindre, smalle, med fint takket Rand. — Frugtknopper: middelstore, langt ægformede, uldede. — Blomster: middelstore eller derover, smukt formede, temmelig sildige; Kronbladene rundovale, overliggende, udvendig rosen- eller rosenpurpurrøde, indvendig hvide med rosenrødt Skær.

Frugtbarhed: meget stor.

Kultur. — Dette Træ kan dyrkes under almindelig gode Forhold her i Landet både som Halvstamme og som Lavstamme. Det trives godt, også på svær Jord. På Doucin tager det villig fat, bliver kraftigt, antager en bred Form, opnår en god Størrelse og bærer årlig og ofte meget rigt.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor eller over Middelstørrelse (i bedste Udvikling 85 mm. bred, 68 mm. høj; almindelig 62 mm. bred, 51 mm. høj). — Form: fladrund, afstumpet Kegleform, nærmer sig ofte den halvrunde Form, næsten altid regelmæssig; Bugen sidder lidt under Midten, hvorfra den almindelig afrundes til den brede Stilkende; over Bugen aftager den ikke så lidt imod Bægeret. Tværsnit lidt kantet. — Frugtstilk: c. 20 mm. lang, tynd eller middeltyk, træagtig, ofte lidt krum, grøn og brun, anbragt i en dyb og bred, i Almindelighed jævn og med fin lysebrun Rust beklædt Stilkgrube. — Bæger: halvåbent indtil lukket, grønt, kortuldet; Bladene middellange og middelbrede, i Bunden lidt adskilte, lidt indadbøjede, oprette og ofte med udadbøjede Spidser, anbragte i en temmelig dyb, næsten snæver Nedsænkning, omgiven af høje Ribber (næsten som hos den hvide Vinterkalvil), der dog efter at have passeret Bugen ere meget flade og lidet fremtrædende. Bægerhule kort kegleformet. Støvdragerne midtstillede.— Hud: glat, fedtet, glinsende, fra Træet lysegrøn, på Lageret lys grønliggul eller helt lysegul, snart uden rødt, snart på en Del af Solsiden overdækket eller blot flammet med livlig rødt; Hudpunkter ere talrige, meget fine, brune eller hvidlige, men kun på Solsidens røde Farve ere de hvide Punkter iøjefaldende. Lugt svag.— Kjød: hvidt, næsten fint, meget fast, om Foråret næsten skjørt, tilstrækkelig saftigt, vinsyrligt, mindre sødt, med en svag, men dog behagelig Aroma. — Kjærnehus: løgformet, Kamrene spidse imod Stilken, imod Bægeret afrundede, svagt opridsede, meget åbne, rige på veludviklede, middelstore, langt ægformede, spidse, mørkebrune Kjæmer. Axehule bred.

Modenhed. — Plukkes sædvanlig i Midten af Oktober. Som Kjøkkenfrugt indtræder dens Saison i Januar, og den kan opbevares til Udgangen af Juni eller lidt længere.

Kvalitet og Brug: Husholdningsfrugt af første Rang. Da den er fastkjødet og ikke meget saftrig, vil den, formedelst de store Fordringer, der her sættes til Bordfrugt, først finde Anvendelse som sådan, når den hen på Foråret bliver tilstrækkelig mør.

Formedelst denne Frugts store Anvendelighed til al økonomisk Brug, dens Skjønhed og lange Varighed, samt Træets Hårdførhed, tidlige og rige Frugtbarhed, især på Dværgunderlag, turde det være en Sort, der bør anbefales til Dyrkning for Handel og til Udførsel.