58. Sturmer Pippin.

Literatur og Synonymer.

1. Sturmer Pippin (Hogg, The apple and its varieties, 1859, p. 189). - id. (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 498). - id. (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1886, p. 365).
2. Sturmer's Pippin (Catalogue descriptif des fruits adoptés par le congrés pomologique de France, 1887, p. 337).
3. Sturmers Pepping (v. Flotow, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 233).
4. Sturmer Pepping (Engelbrecht, Apfelsorten, 1889, p. 528).

Historie. — Dette Æble stammer fra England, hvor det blev opelsket henimod Året 1839. Det blev første Gang beskrevet af Thompson 1842 i det londonske Haveselskabs Frugtkatalog. I 1859 og måske tidligere er det beskrevet og afbildet af Dr. Hogg i hans ovenfor nævnte Bog og senere tillige i hans Fruit manual; om dets Fremkomst meddeler han, at det er tiltrukket af Mr. Dillistone, der var Planteskolegartner i Sturmer ved Haverhill i Suffolk, og at det er fremkommet ved Befrugtning af Ribston Pippin med Nonpareil. Her til Planteskolen kom Modertræet for 33 År siden fra Heinr. Behrens i Travemünde.

Beskrivelse af Træet. — Det er hårdført, i Ungdommen af smuk, lidt opret, middelkraftig Væxt og opnår Middelstørrelse. — Sommerskud: meget talrige, temmelig oprette, lange og middeltykke, lidet knæede, uldede, brunligrøde og sølvgråhudede, på Skyggesiden ofte gullig lysebrune, punkterede med spredtsiddende, iøjefaldende, langagtige Lenticeller. — Bladknopper: store, meget uldede, tilliggende og med røde Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene store, lang-ovale, undertiden ægformede med kort Spids, rund- eller stumpt-savtakket, mer eller mindre dybt indskåren Rand og temmelig lange, tykke, stive, forneden røde Bladstilke med meget små, linjeformede Axeblade. Bladene om Frugtknoppeme lange, smalle imod Stilken, bredest imod den tilføjede korte Spids. — Frugtknopper: kegleformede, lange, uldede, med dårlig sluttende, ofte røde Knopskjæl. — Blomster: næppe middelstore, sildige; Kronbladene ovale, udvendig med rosenrødt Skjær, indvendig hvide.

Frugtbarhed: meget stor.

Kultur. — Når Træet podes på Æblevildstamme, passer det både til at dyrke som Halvstamme, Pyramide og Lavstamme i Haver, hvor Jorden er tilstrækkelig fugtig. Frugten hører ikke til de Æblesorter, der let blæses ned. På Doucin gror Træet godt og opnår en passende Dværgtræstørrelse, temmelig tidlig Frugtbarhed og bliver ikke hurtig afkræftet. Det kan dyrkes i Buskform, i Pyramideform og i Bægerform. Det har et rigt Løvværk, så at det er rigtigst at holde en god Afstand imellem Grenene, for at Luft og Lys kunne trænge ind imellem dem.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: middelstor, 67 mm. bred og 56 mm. høj. — Form: afstumpet Kegleform, ofte næsten fladrund; Bugen sidder i Almindelighed lidt under Midten; fra Bugen er den sædvanlig afrundet imod Stilken, og den har en temmelig bred Stilkende; over Bugen aftager den ikke så lidt imod Bægerenden, der er noget flad, Tværsnit rundt. — Frugtstilk: 15—22 mm. lang, middeltyk eller tynd, træagtig, undertiden kjødet og tyk, grøn og rødbrun, uldet, indleddet i en middeldyb og middelbred, jævn, ofte lidt rustbeklædt Stilkgrube. — Bæger: lukket eller mindre end halvt åbent, grønt, uldet; Bladene middellange, temmelig brede, i Bunden oftest sluttende, svagt indadbøjede, oprette og udadbøjede, anbragte i en snart middeldyb, snart temmelig flad Nedsænkning imellem flade Folder, som ikke gå over Bægerhvælvingen. Bægerrør oftest kegleformet. Støvdragerne over midtstillede. — Hud: glat, grøn, på Lageret gulliggrøn eller grønlig lysegul; Solsiden er mere eller mindre bedækket eller flammet med brunlig-rødt; fine brune Punkter ere sparsomt spredte over Frugten, derimod ses ikke sjældent netagtig Rust og mindre Rustfigurer. — Kjød: grønlighvidt, fint, fast, senere skjørt, saftngt, behagelig kraftig vinsyrligt, mindre sødt, med en behagelig Aroma, der efter Leroy minder om Fennikel. — Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret oftest lidt afrundede, middelrummelige, lukkede eller tildels lukkede, indeholdende oftest hvert 2 store, langagtig ægformede, stumpt tilspidsede, mørkebrune, veludviklede Kjærner. Axehule meget smal.

Modenhed. — Denne Frugt plukkes i Midten eller i sidste Halvdel af Oktober, så sent som mulig. Den bliver tjenlig til at nydes i Marts, men dens egentlige Saison er de sidste Forårsmåneder og Forsommeren; i gode Lokaliteter kan den bevares og beholde sin forfriskende Smag til i Juni—Juli.

Kvalitet og Brug: fortrinlig Bordfrugt og måske den bedste i sin Saison; med Hensyn dertil bør den utvivlsomt her, ligesom hos R. Hogg og And. Leroy, sættes i første Rang. Den er tillige anvendelig til al Brug i Kjøkkenet.