Landsberger.

Synonymer. Landsberger Reinet, Reinette de Landsberg, Landsberg.

Historie. Sorten er tiltrukket i Tyskland af Justizrat Burchardt i Landsberg ved Warthefloden. Den blev beskrevet af den tyske Pomo-log Oberdieck i 1852 under Navnet Landsberger Reinette. I Tyskland er Sorten almindelig dyrket. H. C. Bredsted beskriver Sorten i 1893 og siger, at den ikke synes at være meget udbredt her i Landet. I Katalog fra A. Livoni i Sønderborg (uden årstal, men efter 1897) anbefales Sorten for udsatte Steder. I Katalog fra Mathiesens Planteskole i Korsør for 1905—06 er Landsberger opført mellem nye og hidtil lidet kendte Sorter. Den synes aldrig at have været anbefalet til Plantning i Danmark. Ved Frugtsortsundersøgelserne i 1918—22 gjorde den sig kun lidt bemærket; i Sorø Distrikt noteredes der således kun om 4 Træer af Sorten. I Planteskolerne var den dengang Nr. 83 af Æblesorterne efter Antal Træer under Tiltrækning. I Beretningen om Undersøgelserne nævnes den fra Sønderjylland som en Sort, der anbefales fra enkelte Steder. Den er nu mest plantet i Jylland.

Træet.

.I Planteskolen er Sorten let at formere, den giver kraftige, noget uregelmæssige Træer af opret Vækst.

Grundstamme Denne trivelige Sort vil sikkert kunne lykkes på alle de gængse Typer af Grundstammer.

Beskrivelse af Træet. Landsberger danner en meget bred, fladrund, noget hængende Krone med mange og tynde Grene. årsskuddene er lange og meget kraftige. Barken er rødligbrun og glinsende; den er forsynet med talrige små Barkporer. Bladene er middelstore, noget ujævne, buklede og ru, de er tilspidsede, ægformede og rendeformede samt lidt bølgede i Randen. Oversiden er lysegrøn og Undersiden grågrøn. Bladranden er forsynet med store, grove, afrundede Takker af vekslende Størrelse. Bladstilken er kort, tyk og lidt rødlig. Akselbladene er små. Frugtknopperne er ret små, ægformede med stump Spids. Blomstringen finder Sted midt i Sæsonen. Blomsterne er middelstore, lysrosa og noget uregelmæssige. Sorten har normalt Antal Kromosomer, den danner godt Blomsterstøv og sætter villigt Frugt.

Dyrkningsforhold. Landsberger bliver et temmelig stort Træ, der på Vildstamme vil kræve en Slutafstand af 10—12 m. Sorten er længe-levende, i Sønderjylland findes temmelig mange gamle Træer af Landsberger. »Et Træ her i Haven er mindst 50 år og er endnu godt ydende«. Sorten er hårdfør og vil kunne dyrkes overalt i Landet. Fra Tyskland anføres/at den især egner sig til Dyrkning mod Nord. Frugterne sidder godt fast, og der behøves ikke meget Læ. Er i Tyskland alm. anvendt som Landevejstræ. Trives formentlig på forskelligartet Jord, måske bedst, hvor der er rigelig Fugtighed. Da Sorten er noget tilbøjelig til at standse i Væksten, bør frugtbærende Træer gødes godt. Beskæringen bør være moderat og volder ingen Vanskelighed. Fra tysk Side anføres, at Træet er svagt i Veddet, hvorfor Grene let knækker under Snetryk og Vægten af Frugten. Utilfredsstillende Træer af Sorten bør podes om. At bruge Landsberger til Indpodning bliver der vel sjældnere Tale om. Frugtbarheden er tidligt indtrædende og god til meget god. Frugten må være stor og veludviklet, hvorfor Udtynding i visse år vil være påkrævet. Træer, der får Lov til at forbære sig, bliver hvert andet års Bærere.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Landsberger er ikke meget angrebet af Sygdomme. Kræft og Skurv kan forekomme, men sædvanligvis kun i mindre Udstrækning. Bladlus skal holde til på denne Sort, og fra Tyskland fremhæves, at den er modtagelig for Angreb af Meldug og Blodlus. Sorten tåler godt de almindelig anvendte Kemikalier og er let at holde i Orden.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor eller større på unge Træer. På gamle Træer kan Frugten være under Middelstørrelse. 6—7 cm høj og 7,5—9 cm bred.

Formen. Kegleformet. Bugen sidder under Midten, hvorfra Frugten tilspidses ret stærkt mod Bægeret, medens Stilkenden er bred og afrundet. Æblets øvre Halvdel er temmelig regelmæssigt femkantet. Er smuk og karakteristisk i Formen; minder noget om Boiken.

Farven. Den græsgrønne Grundfarve går efterhånden over i en varm gulgrøn Tone på Skyggesiden og okkergul med svagt orange Skær på Solsiden. Mange Frugter har ingen egentlig Dækfarve, medens andre får en smuk rødorange Kind, næsten uden Striber. Huden er tyk og sejg, lidt fedtet, meget glinsende. Hudpunkterne er ikke meget talrige, men store og iøjnefaldende, grå. Rust i netagtige Tegninger og sammenhængende Partier kan forekomme som Vejr- eller Sprøjteskade.

4-årigt Dværgtræ, 2 m bredt og 2,5 m højt.

Bægeret er lukket eller halvåbent. Bægerbladene er små og spidse. Bægerhulen er lille, men ret dyb, den er omgivet af fine og skarpe Folder og Ribber, hvoraf de 5 fortsætter ned over Frugten. Bægerrøret er en bred og kort Kegle med lidt under midtstillede Støvtråde. Griflerne er stærkt filtede over Delingsstedet.

Stilken er middellang, tynd og krummet; den sidder i en meget dyb, snæver og regelmæssig Grube, der kan være lidt rustklædt.

Kødet er gult med lidt laksfarvet Skær, det er skørt og ikke meget saftigt; Smagen er syrlig med en behagelig Aroma. Lugten svag.

Kærnehuset er højt løgformet, afgrænset af en grøn Tegning. Kamrene er store, sammenflydende til et Rum. Væggene tværstribede. Kærnerne er store, velnærede, langstrakte og regelmæssigt afrundede, brune.

Modningstid. Plukkes først i Oktober Måned og har Brugssæson i November—Januar, men kan holde sig længere. »I Frugtkælderen her i Reglen holdbar til hen i Slutningen af Marts«. Opbevaringen er let, men Luften i Rummet må ikke være for tør.

Anvendelse. I god Udvikling er Landsberger et brugbart Spiseæble, men det må dog nærmest regnes til Madæblerne. Dets Værdi i Køkkenet er ikke nærmere undersøgt. En Medarbejder anfører, at Æblet er udmærket til Henkogning og Kompot, det er fint i Kødet, men mangler Aroma. Koger ikke let ud.

Handelsværdien kan ikke siges at være fastslået endnu; men da Æblet er tiltalende i Form og Farve og meget brugbart, skulde dét kunne indarbejdes på Markedet; det må jo dog ikke overses, at Sorten skal konkurrere med mange andre. Er meget let at sortere og pakke.

Dyrkningsværdi.

Landsberger, denne såkaldte Reinet, som Bredsted skriver, er ikke nogen Reinet, hvorfor dette Gruppenavn her er udeladt. Sorten er så lidt kendt i Danmark, at der intet afgørende kan siges om dens Dyrkningsværdi. På den anden Side har den dog længe været dyrket, og når den alligevel ingen Udbredelse har fået, og vi i Forvejen har Sorter nok, må det skønnes, at Landsberger bør henregnes til Reservesorterne og måske ikke mindst for Privathaver, hvor en så sund, villig og letdyrkelig Sort altid vil have nogen Interesse. Medarbejderne er meget uenige om denne Sorts Værdi: »Vanskelig at sælge i en velforsynet Periode«, »for skør«, »vist udmærket til Erhvervsdyrkning«, »er en Sort af Interesse, men her endnu for lidt kendt«. Er let at espaliere, men ikke værdifuld nok dertil.

Landsberger. 24-årigt Vildstammetræ i Vipperød Planteskole, 3 m højt og 4 m bredt.