Langeland.

Synonymer. Langelandsæblet eller Langelandsæble, Langelandsapfel.

Historie. Sorten blev præmiebelønnet af Selskabet til Havedyrkningens Fremme i 1858, hvorefter Selskabets Gartner, J. A. Bentzien, beskrev den i »Dansk Haugetidende« i 1859 og i sin Håndbog for Frugttrædyrkere i 1861; han kaldte den Langelandsæblet fra Gamle-Kjøgegård. H. C. Bredsted og C. Matthiesen beskriver begge Sorten, og sidstnævnte oplyser, at den kom til Gl. Køgegård fra Tølløsegård, hvortil den skal være bragt af en Gartner Ehrenreich omkring år 1800. Podekvistene havde han hentet på Langeland. Man kan vel gå ud fra, at det her drejer sig om en langelandsk Sort, selv om der intet nærmere kendes til dens Oprindelse. På Tølløsegård kaldes Sorten Hvidt Flaskeæble. I Det jydske Haveselskabs Sortsliste fra 1895 er Langeland opført mellem de Sorter, som Selskabet anser for bedst egnet for Jylland. I 1914 anbefaledes Sorten til Plantning under alm. Dyrkningsforhold. Ved Frugtsortsundersøgelserne 1918—22 kom den ikke mellem de anbefalede Sorter. Den var da Nr. 56 i Planteskolerne efter Antal Æbletræer under Tiltrækning. Ved den nye Undersøgelse i 1934—37 gjorde Sorten sig meget lidt bemærket; den plantes åbenbart kun sparsomt i Nutiden. Sorten ligner i Træet Gråsten en hel Del, medens Frugterne minder ret meget om Flaskeæble.

Træet.

I Planteskolen. Sorten volder ingen Vanskeligheder under Tiltrækningen, den danner ret kraftigtvoksende Træer med lange og bøjelige Skud, der let giver efter for Vinden.

Grundstamme. Både Vild- og Dværgstamme kan udmærket anvendes; flere Medarbejdere foretrækker Vildstamme.

Beskrivelse af Træet. Sorten danner en først opret, senere bred og åben Krone. årsskuddene er ikke talrige, de er lange og kraftige, noget buede og uregelmæssigt voksende. Deres ret stærke Filtbeklædning holder sig længe. Barkfarven er rødbrun med violet Skær. Der er kun få, men ret store Barkporer. Bladene er store, brede og korte samt rendeformede, de er ægformede til ovale og med påsat Spids; på Dværgskud er Bladene elliptiske. Oversiden er dybgrøn og glinsende, Undersiden er gråfiltet. Bladranden har brede, korte Takker. Bladstilken er kort og tyk, den er rødlig og stærkt filtet. Akselbladene er store og bliver længe siddende. Frugtknopperne, der sidder på lange Sporer, er store og langstrakte med rødbrune Knopskæl. Blomstringen finder Sted i sidste Halvdel af Sæsonen. Blomsterknopperne er lysrosa,. Blomsterne er næsten hvide, store og kønne. Sorten er triploid, hvorfor den danner dårligt Blomsterstøv og må plantes sammen med gode Befrugtningssorter. Oplysninger om heldige Sortskombinationer foreligger ikke, men man kan gå ud fra, at alle samtidigt blomstrende diploide Sorter kan befrugte den.

Dyrkningsforhold. Træerne får efterhånden en omfangsrig Krone og kræver derfor stor Plads. Dværgtræer plantet i 1899 målte i 1939 6,5 m i Højden og 8 m i Bredden. 10—12 m vil være påkrævet som Slutafstand for Vildstammetræer. Sorten hører næppe til de mest hårdføre, og den findes da også mest på Øerne. Den åbentbyggede Krone giver efter for Vinden, men da Frugterne sidder løst, er godt Læ nødvendigt. Varm Jordbund må foretrækkes til denne Sort. Konsulent H. Nielsen, Nyker, meddeler, at L. på Bornholm trives udmærket på varm Sandmuld og tørre Pladser, hvor Grundfjeldet står meget højt. Forsigtig Gødskning i de unge år, senere rigelig, da Træerne ellers kan standse i Væksten. De unge Træer beskæres ret kraftigt for at få Form, senere kræves kun lidt Beskæring og Udtynding. Utilfredsstillende Træer af Sorten kan med godt Resultat ompodes med Cox's Orange. Frugtbarheden indtræder tidligt, men er til at begynde med moderat, senere kan den være meget stor, men Træerne har så Tilbøjelighed til kun at bære hvert andet år; med mindre Høst følger en jævnere Bæring. »I de 33 år, jeg har været her, husker jeg intet år, der ikke var Frugt på Træerne«. Frugtudtynding sjældnere påkrævet, Træet har Evne til at udtynde sig selv.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Kræft er Sortens værste Fjende, især på kold og våd Jord. På ældre Træer kan ses store lukkede Kræftsår, som det også kendes fra Flaskeæble. Skurv og Frugtskimmel er endvidere noteret. Sprøjtningen volder ingen Vanskeligheder, og Sorten må siges at være let at passe.

Frugten.

Størrelsen. Stor til middelstor. 6,5—7,5 cm høj og 7—8 cm bred. Formen er meget foranderlig. Nogle Frugter er ægformede, andre nærmest valseformede til tøndeformede, og derimellem er der mange Overgangsformer; alle Frugter er mere eller mindre skæve og noget kantede. Bugen sidder på Midten eller lidt derunder, og Frugten aftager mest mod den dog som Regel brede Bægerende. Æblet hører ikke til de smukkeste hvad Formen angår, det er for tykt i Forhold til Længden. Minder i det Ydre en Del om Flaskeæble, men er lysere, tykkere og mere klumpet i Formen.

5-årigt Dværgtræ, 2,5 m højt og 3 m bredt.

Farven. Grundfarven bliver grønlig gul til hvidgullig under Modningen. Nogle Frugter er helt uden Dækfarve eller har kun svage Striber og Stænk af rødt, medens andre har en ret kraftig og karakteristisk Dækfarve bestående af uregelmæssige Stænk eller afbrudte Striber af kraftigt rosenrødt og ind imellem fine Punkter og Marmorering. Huden er tynd og sejg, den er lidt fedtet, men dog noget tilbøjelig til at rynke på Lageret. Hudpunkterne ses kun lidt.

Bægeret er stort og halvåbent; Bægerbladene er grønne, brede og lange. Bægerhulen er grov og omgivet af Ribber af forskellig Størrelse; nogle af dem går som affladede Kanter ned over Frugten. Støvtrådene under midtstillede i det brede Bægerrør. Griflerne stærkt filtede, kun lidt sammenvoksede.

Stilken middellang og tynd, den sidder i en ret dyb og bred Grube, der kan have en Rusttegning.

Kødet er ved Modenhed hvidgult, skørt og saftigt og af en syrlig Smag uden megen Aroma. Lugten stærk.

Kærnehuset er højtbygget, Kamrene er store og med opridsede Vægge; de flyder sammen til eet stort Rum. Kærnerne er fåtallige, ikke altid veludviklede, de er ret små, lange og spidse samt mørkebrune.

Modningstid. Afplukningen sker i sidste Halvdel af September og ikke for sent af Hensyn til Faren for Nedblæsning af Frugten. Modner noget ujævnt og må helst plukkes ad flere Gange. Brugstiden er Oktober—November. »Opbevares Frugten ude, til Frosten begynder, kan den godt holde sig til Jul; må ikke ligge varmt eller tørt, da den så bliver smagløs og tør i Kødet«. Opbevaringen er iøvrigt let.

Anvendelse. Langeland er et noget grovt Spiseæble af varierende Godhed; i gode Somre kan det komme i Nærheden af Flaskeæble, som det da også ofte forveksles med. Som Madæble er det meget godt.

Handelsværdien betegnes som middelgod i Almindelighed og udmærket, når Frugten er velfarvet. »Prisen er, trods det ofte kønne Udseende, ikke stor. Partierne er for små«. Da Frugten er uregelmæssig i Størrelse og Form, bliver der mange Sorteringer.

Dyrkningsværdi.

Langeland er ved at glide ud af Sortimentet, den har ikke kunnet klare sig i Konkurrencen, skønt den har flere gode Egenskaber, af hvilke særlig må fremhæves dens Letdyrkelighed. Dens værste Fejl er Frugtens Tilbøjelighed til at blæse ned. Træets forholdsvis store Modtagelighed for Kræftangreb, dets noget for sparsomme Frugtbarhed og Frugtens for ringe Salgsværdi. Til Erhvervsdyrkning og Plantning i små Haver kan den slet ikke anbefales, derimod nok til større Privathaver på Øerne på Steder, hvor man gerne vil have mange Sorter.

Langeland. 24-årigt Vildstammetræ i Vipperød Planteskole, 4 m højt og 5 m bredt.