Laxtons Superb.

Synonymer. Ingen.

Historie. Sorten er første Gang omtalt i det engelske Tidsskrift Gårdeners' Chronicle i 1918. Allerede i 1916 skrev Bladet om det Arbejde, som Planteskolefirmaet Laxton i Bedford i 25 år havde gjort for Tiltrækning af nye Frugtsorter. I årene 1915—17 fremviste Firmaet ved det engelske Haveselskabs Møder et betydeligt Antal af nye Sorter, og nogle af disse blev præmierede. Det er altså Laxton, der har tiltrukket Sorten, som angives at være en Krydsning mellem Cox's Orange og Wyken Pippin. L. S. kom i Handelen i 1921. Sorten vakte Opmærksomhed og blev hurtigt spredt udenfor England. I 1927 blev Laxtons Superb udbudt fra Mathiesens Planteskole i Korsør. Efter den Tid er den blevet plantet ret meget i Frugtplantager her i Landet. Nogen stor Udbredelse har Sorten dog endnu ikke fået, og da alle Træer af den er unge til meget unge, er vort Kendskab til den endnu meget mangelfuldt. Når Sorten så hurtigt har vundet Terræn, skyldes det nok tildels dens Slægtskab med Cox's Orange og det, at den blev betegnet som en Slags rød og sildig Cox's Orange. I 1937 var den Nr. 8 i Planteskolerne med 33,720 Træer.

Træet.

I Planteskolen er Sorten meget let at formere, den danner smukke og kraftige Træer med en meget spinkel Grenbygning. Første år er Skuddene meget lange og tynde; knibes de, kan der tiltrækkes lave og halvstammede Træer med Krone på et år.

Grundstamme. Sorten trives godt både på Vild- og Dværgstamme.

Beskrivelse af Træet. Til at begynde med er Træerne høje og slanke med lange og tynde Skud, senere tvinges Grenene ud af Frugtvægten, og Træet bliver uregelmæssigt, bredt og hængende. årsskuddene er på unge Træer meget lange og tynde, de er buede, knæede og overhængende i Spidsen; først filtede, senere glatte. Barken er rødbrunlig og forsynet med små, meget iøjnefaldende gule Barkporer. Bladene, der sidder med stor Afstand, er udstående, tykke og læderagtige, de er ægformede med langt udtrukket Spids og opadbøjet Rand. Oversiden er noget gulliggrøn og glinsende. Undersiden er græsgrøn og næsten glat. Bladranden er uregelmæssigt til dobbelt savtakket med runde Takker. Bladstilken er lang og tynd, på Undersiden stærkt rødfarvet. Akselbladene ret store og med tydelig Stilk. Frugtknopperne er store, næsten runde og stærkt filtede. Blomstringen finder Sted sidst på Sæsonen. Blomsterknopperne er smukt rosa, og Blomsterne, der er middelstore, er lysrosa. Kromosomtallet er normalt, Blomsterstøvet er godt, og Sorten sætter yderst villigt Frugt. Fra England angives, at den ligesom andre Sorter med Cox's Orange Blod befrugtes mindre godt af Modersorten, hvorimod den skal være en brugelig Befrugtningssort for Cox's Orange. I »Norsk Pomologi« angives, at Sorten er delvis selvfertil.

Dyrkningsforhold. Om den Alder og Størrelse, Træerne kan opnå, kan der endnu intet vides. Rimeligvis ligger Sorten i Vækstkraft på Linie med Cox's Orange, men da Træet er endnu løsere opbygget, må der regnes med, at det bliver forholdsvis bredt. »Væksten løs og ranglet, Træerne her ser ud som et Vildnis med en Masse Skud, der må tyndes ud«. Kan måske nøjes med en Afstand af 8 X 8 m for Vildstammetræer. I Henseende til Hårdførhed ligger den foran Cox's Orange. Af Hensyn til Frugtudviklingen kan Plantning dog næppe anbefales på udsatte Steder. Trives bedst i Cox's Orange-Jord; på let Jord kan Frugten farves overordentlig stærkt. Træet bøjer meget let af for Vinden og bliver derfor skævt og ensidigt hængende på vindudsat Voksested. Sorten er vanskelig at beskære, overlades Træerne til sig selv, bliver de let til Karikaturer på Frugttræer, skæres de stærkt tilbage, får man et »Vildnis« ud af det. Moderat Tilbageskæring af Kvistene de første år; senere, når Frugtbarheden har standset den vegetative Udvikling noget, Beskæring som for Cox's Orange. Gødskningen må naturligvis afpasses efter Vækst og Frugtbæring; ældre Træer skal sikkert gødes godt, da de sandsynligvis vil vise sig tilbøjelige til at standse i Væksten og give for små Frugter. Ønskes en hurtig og foreløbig Afprøvnng af Sorten, kan den med Held podes ind i andre Sorter. Skulde man blive ked af Laxtons Superb, er den antagelig en god Mellemstamme for Cox's Orange. Frugtbarheden er tidligt indtrædende og stor, vel nærmest for stor, hvorfor Frugtudtynding ofte vil være påkrævet, da Frugten må være stor og veludviklet for at give en god Handelsvare. På den anden Side må Frugten dog ikke blive for stor, da det så går ud over dens Kvalitet og Holdbarhed. Opbinding og Afstivning af rigt behængte Træer kan være nødvendig. -

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Laxtons Superb minder meget om Cox's Orange, også hvad angår dens Sundhedstilstand. Skurv på Frugten er vist dens værste Skavank, Kræft er den også modtagelig for, endvidere nævnes Meldug og Monilia som Fjender fra Svampeverdenen. Af Dyr er Spindemider værst; Viklere og Syrehvepsen er noteret, den sidste lokalt optrædende. Desværre tåler Sorten kun dårligt Kemikalier — også heri ligner den Cox's Orange. Bordeauxvædske efter Blomstringen kan helt ødelægge Frugterne, Pudder tåles bedre. Sprøjteskade og Vejrskade meget hyppigt forekommende.

Ungt Træ af Laxtons Superb i en Frugtplantage i Vestjylland.

Frugten.

Størrelsen. Fra unge Træer stor til middelstor. 6—6,5 cm høj og 7—7,5 cm bred.

Formen minder meget om Cox's Orange. Er et fladrundt til højtbygget Æble, skævt og uden Kanter. Bugen sidder under Midten, Stilkenden bred og flad. Giver en ret ensartet og pæn Vare.

Farven. På Træet er Frugten grønlig og brunlig. Under Lagringen bliver Grundfarven gulliggrøn til gul, medens Dækfarven bliver brunrød eller mere klarrød. Dækfarven kan være udbredt over det meste af Frugten, på Solsiden sammenhængende og med mørkere Striber og Stænk, på Skyggesiden som Marmorering og afbrudte Striber. Huden er tyk og tør samt meget tilbøjelig til at rynke. Hudpunkterne grå og lidet iøjnefaldende. Større Partier af Frugten kan være korkklædte.

Bægeret er middelstort og lukket eller halvåbent, Bægerbladene er brede og ret lange. Bægerhulen er bred og flad, den er rgelmæssig og kun forsynet med mindre Ribber og Folder, der gør dens Rand noget uregelmæssig. Støvtrådene er midtstillede i det forneden smalle Bægerrør. Griflerne kun lidt sammenvoksede, filtede.

Stilken kan være kort og tyk, men den kan også være middellang og ret tynd; den er brunlig og sidder i en ofte dyb og bred Grube, der er meget regelmæssig samt rustklædt i Bunden.

Kødet er hvidgult med gulgrønne årer, det er næsten for fast og ikke meget saftigt. L. S. minder i Smag om Cox's Orange, men er ikke så fyldig og aromatisk som denne.

Kærnehuset er bredt løgformet. Kamrene er små og indeholder fåtallige, lange og spidse, lysebrune og ikke altid veludviklede Kærner.

Modningstid. Må helst plukkes så sent som muligt og ikke gerne før efter 15. Oktober. Brugstiden er Vintermånederne Januar til April. Frugterne er tilbøjelige til at rynke og må derfor ikke .opbevares i tør Luft.

Anvendelse. Laxtons Superb er et Spiseæble. Kommer ikke på Højde med Cox's Orange og kan slet ikke karakteriseres som en Forbedring af denne. Er Frugterne ikke velmodne og godt opbevarede, bliver de »let til en Slags Tyggegummi«. »Hører til de søde Spiseæble med ringe Syreindhold; er ikke meget anvendeligt i Køkkenet«.

Handelsværdien ligger betydeligt under Cox's Oranges, til Gengæld kan Æblet gemmes lidt længere. Da Prislejet for Sorten er eller sandsynligvis hurtigt vil blive lavt, vil det nok være en bedre Forretning at kølelagre Cox's Orange end at søge Laxtons Superb indarbejdet på Markedet til sen Vinterforsyning. Sorten er let at sortere og pakke.

Dyrkningsværdi.

Laxtons Superb blev modtaget med store Forventninger, idet man troede i den at have fået en forbedret Cox's Orange med større Frugter af stærkere Farve og længere Holdbarhed. Det er dog gået anderledes: Farven er noget for mørk og dyster, og Frugten rynker for let på Lageret, hvortil kommer den ikke helt fine Kvalitet. Interessen for Sorten er i Aftagende, og det er gået med denne som med så mange andre nye Sorter. Træets uheldige Vækst er et afgjort Minus. Endnu er Sorten slet ikke gennemprøvet, og der kan derfor ikke siges noget afgørende om dens Værdi. Nogen rød Cox's Orange er det imidlertid ikke, og man må tilråde at holde sig til den gammelkendte og nu så godt indarbejdede Cox's Orange, hvor denne kan trives. På Fyn er der fremkommet en Mutant af Sorten, en Grå Laxton med Frugterne helt rustklædte, lignende Parkers Pippin.

Laxtons Superb. 6-årigt Dværgtræ i Vipperød Planteskolens m højt og 2 m bredt.