London Pippin.

Synonymer. Pomme de Londres, Pippin de Londres.

Historie. Denne Sort skal være fremkommet i Norfolk i England i 1580. Den er beskrevet af John Turner i 1819 under Navn af Five crown Pippin, et Navn, der refererer til Æblets stærkt markerede femkantede Bægerparti. I »Illustrirtes Handbuch der Obstkunde« er Sorten beskrevet i 1865 og i »Dictionnaire de pomologie« i 1873. Den hører til de internationale Æblesorter og er almindelig i Handelen. Navnlig synes den at være dyrket i Australien, hvorfra Frugten udføres til Europa. Til Danmark er London Pippin sandsynligvis indført af Selskabet til Havedyrkningens Fremme, i hvis Fortegnelse fra 1840 den er medtaget. J. A. Bentzien beskrev det i 1861 som et ganske fortrinligt Madæble. I Det jydske Haveselskabs Fortegnelse fra 1895 opføres L. P. mellem de Frugtsorter, som anses for bedst egnede for Jylland, og som formeres i Selskabets Have. Sorten har dog aldrig fået nogen stor Udbredelse her i Landet. Ved Frugtsortsundersøgelserne 1918—22 noteredes der således kun om 22 Træer af den i Sorø Amt, og omkring 1920 blev der kun tiltrukket 24 Træer af den om året i Landets Planteskoler. Ved Undersøgelsen i 1934—37 noteredes der om 24 Træer, alle på Sjælland. Ved den sidste Planteskoletælling er Sorten ikke særskilt opført.

Træet.

I Planteskolen er Sorten meget let at formere, den danner bredkronede, noget svage Træer.

Grundstamme. Både Vildstamme og Dværgrod anbefales,, den første bør måske foretrækkes.

Beskrivelse af Træet. London Pippin danner et lavt, bredkronet Træ, der minder noget om Cox's Pomona. Grenene er korte og stive. årsskuddene er korte og middelkraftige til svage, de er hvidfiltede i Spidsen. Barken er mørk chokoladebrun med Sølvglans og små gule Barkporer. De tætsiddende Blade er små til middelstore, dybgrønne, lidt glinsende, faste og læderagtige, de er ovale til ægformede og har gulgrøn, næsten glat Underside. Bladranden er opadbøjet og fint savtakket. Bladstilken er middellang og kraftig. Akselbladene er meget små. Frugtknopperne er små, rundagtige og meget filtede, Knopskællene gulrøde. Blomstringen indtræffer i sidste Halvdel af Sæsonen. Blomsterknopperne er rosa, og Blomsterne er små, lysrosa og kønne. Kromosomtallet er normalt, Blomsterstøvet er godt og Frugtansætningen god.

Dyrkningsforhold. L. P. kan blive et gammelt Træ. »Det ældste Træ, jeg kender, er ca. 60 år; det er kommet fra Frantz Wendt i Roskilde«. Det moderat voksende Træ kan næppe udnytte en Afstand af mere end 8 m og kan i mange år nøjes med meget mindre. »7-årige Træer på Gul Doucin er 2,5 m brede«. Sorten er i og for sig hårdfør og kan for den Sags Skyld plantes overalt i Landet. I den strenge Vinter 1939—40 døde der nogle Træer af Sorten, rimeligvis på Grund af for sen Vækstafslutning. Frugten sidder godt fast. Af Hensyn til Sortens store Varmebehov kræver Træerne dog Læ og den allergunstigste Vokseplads, hvorfor Sorten kun bør plantes i de gode Frugtegne og på varm Jord. Frugtbærende Træer bør gødes godt, da det gælder om at få Størrelse på Frugten. Nogen videre Beskæring er i Almindelighed ikke påkrævet. Er Træerne utilfredsstillende, kan de med godt Resultat podes om med Cox's Orange. Frugtbarheden er tidligt indtrædende og bliver efterhånden stor; den er noget uregelmæssig, idet Træet især bærer hvert andet år, selv om Frugten udtyndes. Frugtudtynding er ofte på-krævet.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. London Pippin er en sund Sort. Ingen af Medarbejderne nævner Sygdomme og Skadedyr af Betydning. I »Deutschlands Obstsorten« angives, at Sorten er tilbøjelig til at få. Kræft, Skurv, Meldug og Frugtskimmel, og det bemærkes, at høj Fugtighed i Jord og Luft er gavnlig. Skadevirkning ved Brug af Kemikalier er der ikke noteret om.

Frugten.

Størrelsen. Lille eller middelstor. 5—7 cm høj og 6—8 cm bred. Alle Frugter på samme Træ er så temmelig lige store.

Formen. Fladrundt Æble med Bugen siddende på Midten, hvorfra Frugten aftager temmelig jævnt mod begge Ender. Tværsnittet noget kantet.

Farven. Den græsgrønne til olivengrønne Grundfarve bliver under Modningen guldgul efter i et langvarigt Overgangsstadium at have været gulgrøn. Solsiden er på den umodne Frugt oftest noget brunrod. Under Lagringen bliver de fleste Frugter orangegule på Solsiden, nogle får en stærkt rød Kind. Huden er tyk, fedtet og glinsende. De meget talrige og store Hudpunkter flyder ved Stilkenden sammen og giver en hvidgrå Underfarve. På den modne Frugts Solside fremtræder Hudpunkterne ofte som små rosenrøde og røde Prikker.

4-årigt Træ på Grundstammetype IX, l m højt, og 1,5 m bredt.

Bægeret er stort eller middelstort, dets brede og lange Blade er tæt sammensluttede, opadstående og med lidt tilbagebøjet Spids. Bægerhulen er ret dyb og snæver; den er omgivet af fem meget fremtrædende og høje Ribber, der affladede fortsætter ned over Frugten og gør denne meget karakteristisk og let kendelig, selv om den kan ligne Boiken noget. Støvtrådene er højtstillede i det foroven brede, kegleformede Bægerrør. Griflerne kun lidt sammenvoksede, filtede under Delingsstedet.

Stilken kan være kort, men den kan også være ret lang og tynd, den sidder i en dyb og regelmæssig Grube.

Kødet er først grønlighvidt, senere gult, det er meget fint og fast, men dog skørt; det er saftigt og af en sød og behagelig, aromatisk Smag. Lugten svag.

Kærnehuset er bredt løgformet, afgrænset af de grønfarvede Karstrenge. De glatvæggede Kamre indeholder mange veludviklede lysebrune Kærner, der er middelstore, bredt ægformede med kort Spids.

Modningstid. London Pippin bør plukkes senest muligt, kan undertiden hænge på Træerne til l. November. Er et Vinteræble, der kan holde sig til April—Maj Måned eller længere. Er anvendeligt fra Midten af December. Er let at opbevare i almindeligt ikke for tørt Frugtrum.

Anvendelse. I god Udvikling er London Pippin et udmærket Spiseæble. I ugunstige år bliver Frugten nærmest et Madæble.

Handelsværdien. London Pippin af dansk Avl udbydes kun i små Partier, hvorfor man ikke helt kender dens Handelsværdi. Store og velf arvede Frugter må være en god Salgsvare. Små og grønne Frugter, som de oftest ses, er ikke meget efterspurgte. Er let at sortere og pakke, men Bægerpartiet er udsat for at få Trykskade. "

Dyrkningsværdi.

London Pippin er lovlig sent modent for danske Forhold, hvilket vel er Grunden til, at den ikke har kunnet erhverve sig en større Plads i Sortimentet. Frugterne er endvidere ofte for små. Til almindelig Plantning kan den ikke anbefales, men derimod til Forsøgsplantning i Erhvervshaver med varm Jord og gunstig Beliggenhed. Sorten er for værdifuldt et Forårsæble til at kasseres. Muligvis vilde det være fordelagtigt at dyrke Sorten på Dværgstamme som fritstående Espalier eller som en bred Hæk, der blev passet med Beskæring, Frugtudtynding, Sprøjtning m. v.

London Pippin. 50-årigt Dværgtræ i Landbohøjskolens Frugthave, 3 m højt og 5 m bredt.