136. Greenup's Pippin.

Literatur og Synonymer:

1. Greenups's Pippin (Hogg, The apple and its varieties, 1859, p. 103).  - id. med Synonymerne Yorkshire Beauty; Cumberland Favourite; Counsellor; Red Hawthornden (Hogg, The fruit manual, 1884, p. 99).  - id. (Downing, The fruits and fruit-trees of Arnerica, 1886, p. 203).
2. Yorkshire beauty (Prix-Courant de Transon Fréres, Qrléans, 1890).
3. Greenup's Apfel (Oberdieck, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, VIII, Nr. 554).

Historie. — Dette Æbletræ blev fundet i en Have, som tilhørte en Skomager ved Navn Greenup i Keswick. Det blev først optaget til Dyrkning af Planteskolegartnerne Clarke & Atkinson i nævnte By i Slutningen af forrige Århundrede. Det dyrkes meget i Nordengland, især i de til dets Hjemsted grænsende Grevskaber.

Beskrivelse af Træet. — Træet er hårdført, af moderat Væxt og opnår Middelstørrelse. — Årsskud: fåtallige, udadgående, middellange eller korte, tykke forneden, kortleddede, meget knæede, uldede, mørkvioletbrune, forneden sølvgråhudede, med fåtallige små runde Lenticeller. — Bladknopper: korte, brede, spidse, meget tilliggende, med mest uldede Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene middelstore eller store, ægformede eller ovale, med tilføjet kort Spids, fint og skarpt savtakket Rand og middellange, kraftige Bladstilke med små linieformede Axelblade; om Frugtknopperne ere Bladene langt ovale eller elliptiske, med udløbende Spids. — Frugtknopper: middelstore, langt ægformede, stumpt spidse, med mørkerøde og brune, svagt uldede Knopskjæl. — Blomster: store, middeltidlige, med rundagtige, udvendig rosenrøde, indvendig hvide Kronblade.

Frugtbarhed: stor.

Kultur. — Træet lader sig på Vildling opelske i de almindelige Former og vil under almindelig gode Forhold kunne dyrkes som halvstammet eller lavstammet. På Doucin slår det let an, gror godt og giver middelstore, temmelig tidlig frugtbare Trær. Efter Hogg trives det godt på Sandjord.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: middelstor, her sædvanlig 67 mm. bred, 59 mm. høj, Hogg's Afbildning er 80 mm. bred og 62 mm. høj. — Form: foranderlig, afstumpet kegleformet, nærmer sig ofte til afstumpet rund, Bugen sidder på de kegleformede Frugter, der her oftest have været repræsenterede, under Midten, herfra afrundes den sædvanlig imod den ofte temmelig flade Stilkende, over Bugen aftager den mere eller mindre imod Bægeret. Den ene Side er i Almindelighed lidt mere udviklet end den anden. Tværsnit ikke ganske rundt. — Frugtstilk: af variabel Længde; ofte når den ikke Periferien, men undertiden er den 21 mm. lang, tynd eller middeltyk, træagtig, grøn og brun, håret, indleddet i en næppe middeldyb og middelbred, grøn, jævn, ofte kun med svage Ruststråler beklædt Stilkgrube. — Bæger: oftest helt lukket, grønligt og brunligt, kortuldet; Bladene middellange og middelbrede, sluttende i Bunden, indadbøjede, ikke alle oprette, Spidserne ofte uregelmæssigt bøjede; anbragt i en middeldyb og middelbred Nedsænkning imellem talrige Folder, hvoraf fem gå over Bægerhvælvingen og som fine Ribber gå ned over Frugten. Bægerhulen kegleformet. Støvdragerne midtstillede. — Hud: glat, lidt smattet, voxagtig hvidgullig, på Lageret lysegul; Solsiden, dog oftest kun på en mindre Del, svagere eller stærkere flammet eller overtrukken med lyst gulbrunligrødt, der hos en Del for Solen stærkt udsatte Frugter går over til livligt rødt; fine brune Hudpunkter ses temmelig talrig på Solsiden, hvor de ere omgivne af mørkerødt. Lugt kjendelig. — Kjød: hvidt, halvfint, fast, senere mørt, saftigt, forfriskende vinsyrligt, tilstrækkelig sødt og lidt aromatisk. —Kjærnehus: tykt løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret aftagende og lidt afstumpede eller afrundede, temmelig rummelige, mere eller mindre åbne, hvert indeholdende 2; sjældnere 3 middelstore eller små, ægformede, tilspidsede, mørkebrune, velnærede Kjærner. Axehulen middelbred.

Modenhed. — Plukkes. i tredje Uge af September; på Dværgtræer løsnes det ofte før denne Tid. Det er tjenligt til Forbrug fra Midten af Oktober til i December.

Kvalitet og Brug: som Bordfrugt tør dette smukke Æble her ikke som i Tyskland sættes i første Rang, da Kjødet er noget fast; derimod tør det kaldes en brugelig Bordfrugt og en meget god Kjøkkenfrugt.