137. Pigeon fra Saint-Louis.
Literatur og Synonymer:
l. Taubenapfel von St. Louis (Ed. Lucas, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, I, p. 253). - id. (Engelbrecht, Apfelsorten, 1889, p. 255).
Historie. Med Hensyn til dette Æbles Fremkomst skriver Dr. Lucas blot, at det stammer fra Metz fra Brødrene Simon Louis, samt at han selv har modtaget det igjennem Hofgartner Neuner i Stuttgart og først beskrevet det i »Württembergs Kernobstsorten«. Her i Planteskolen har det kun været dyrket i 9 År
Beskrivelse af Træet. Træet er i Ungdommen sundt, hårdført pg af kraftig Væxt og synes at ville opnå Middelstørrelse. Årsskud: fåtallige, oprette, temmelig lige, middellange eller lange, for neden middeltykke, kun aftagende lidt opad og ofte tykke i Spidsen, næsten ikke knæede, for oven uldede, mørkt rødbrune, ikke sølvgråhudede, punkterede med talrige, følelige, langstrakte hvide Lenticeller. Bladknopper: brede, temmelig fyldige, tilliggende, med sortebrune, næsten ganske uldede Knopskæl. Blade: på Sommerskuddene bredt ovale med kort Spids og stump, dobbelt savtakket Rand, middellange, tykke Bladstilke og middelstore, lancetformede Axelblade. Om Frugtknopperne ere Bladene langstrakt omvendt ægformede med kort Spids og smalle ved Stilken, med lange, tynde Bladstilke. Frugtknopper: temmelig store, ægrunde, lidt kantede, med glinsende kastaniebrnne, lidt sortkantede Knopskjæl. Blomster: temmelig store, middeltidlige; Kronbladene ovale, udvendig lyst rosenrøde, indvendig hvide.
Frugtbarhed: stor og temmelig tidlig.
Kultur. Træet har her endnu kun været dyrket som Dværgtræ, men det synes at være tilstrækkelig kraftigt og hårdført til under almindelig gode Forhold her i Landet at kunne dyrkes som halvstammet og lavstammet Krontræ. På Paradisstammer trives det godt og opnår en passende Størrelse, det kan opelskes til smukke Pyramider og egner sig til at tildanne i de forskjellige Dværgformer. Det begynder på denne Grundstamme allerede i en tidlig Alder at bære Frugt og bærer rigelig.
Beskrivelse af Frugten. Størrelse: middelstor, i bedste Udvikling 76 mm. høj og 71 mm. bred, almindelig c. 59 mm. høj og bred. Form: afstumpet kegle- eller ægformet, undertiden mere bred end høj; Bugen sidder i Almindelighed under Midten, fra Bugen afrundes den jævnt imod den ofte lidt flade Stilkende, over Bugen aftager den eller afrundes stærkere imod Bægeret. Den er ofte mere udviklet i den ene Side end i den anden. Tværsnit kantet. Frugtstilk: 18 mm. lang eller kortere, middeltyk eller tyk, ofte lidt kjødet, grøn og brunlig, håret, indleddet i en middeldyb, middelbred eller snæver, noget ujævn og med lysebrune Ruststråler beklædt Stilkgrube. Bæger: halvt åbent, grønt og brunt, svagt uldet; Bladene middellange, temmelig brede, i Bunden ofte lidt adskilte, oprette og udadbøjede; anbragt i en middeldyb, lidt snæver Nedsænkning imellem temmelig kraftige, mere eller mindre affladede, helt ned over Frugten løbende Ribber. Bægerhulen kegleformet. Støvtrådene lidt over midtstillede. Hud: glat, svagt smattet, glinsende, grønlig-gul, senere næsten gul, på Solsiden overtrukken med lysere eller mørkere karminrødt, hvori ses livlig mørkerøde Striber; fine brune Hudpunkter findes mere eller mindre spredtsiddende; sorte Vandpletter findes ofte, især i fugtige Somre, i Nærheden af Bægeret. Lugt svag. Kjød: hvidt med grønligt Skjær eller enkelte grønlige Steder, fint, marvagtigt, saftigt, lidt vinagtigt, mere sødt, med en svag Pigeon lignende Aroma. Kjærnehus: løgformet, Kamrene tilspidsede både imod Stilk og imod Bæger, rummelige, åbne eller lukkede, hvert indeholdende 12 temmelig store ægformede, kort tilspidsede, mørkebrune, velnærede Kjærner.
Modenhed. Plukkes i sidste Halvdel af September, er tjenlig til at nydes i Oktober og kan opbevares til Udgangen af November.
Kvalitet og Brug: god Bordfrugt.