135. Skolemester.

Literatur og Synonymer:

1. Schoolmaster (Hogg, The fruit manual, 1884, p. 207).

Historie.— Dette Æble er af engelsk Oprindelse og synes at være en nyere Sort, men der er intet som helst at meddele om, når og hvor det er fremkommen. Hogg, der er den eneste Pomolog, som omtaler det, giver mærkeligt nok ingen Oplysning; han meddeler blot, at det har fået et første Klasses Certifikat af det kgl. Havedyrkningsselskab i London.

Beskrivelse af Træet.— Træet synes at være hårdført og af almindelig kraftig Væxt. — Årsskud: fåtallige, temmelig oprette, lidt knæede, tykke og temmelig lange, især for oven uldede, på Solsiden glinsende mørkt brunrøde, på Skyggesiden grønlige, overalt fint sølvgråhudet marmorerede og punkterede, med meget talrige, temmelig store og meget iøjefaldende, afrundede eller runde Lenticeller. — Bladknopper: middelstore, flade, brede, Spidse, meget tilliggende, sortebrune, uldede. --Blade: på Sommerskuddene middelstore eller store, ovale, med tilføjet skarp Spids, stumpt savtakket eller rundtakket Rand, middellange, tykke, røde Bladstilke med temmelig store, lancetformede, lidt krumme Axelblade. Omkring Frugtknopperne ere Bladene mindre, af lang elliptisk Form, ved Bladstilken meget tilspidsede, for oven med næsten udløbende Spids. — Frugtknopper: små, langt kegleformede, spidse med mørkebrune og sortebrune, svagt uldede Knopskjæl. — Blomster: middelstore, temmelig sildige, Kronbladene udvendig lyst rosenrøde, indvendig hvide med svagt lyserødt Skjær, rundagtige, overliggende.

Frugtbarhed: tidlig og meget stor.

Kultur. — Her i Planteskolen har dette Træ kun været dyrket i 6 År og alene på Paradisæblestamme, men det tør antages, at det meget godt vil kunne podes på Vildstamme og opelskes til Halvstamme, der uden Tvivl vil kunne trives under almindelig gode Forhold her i Landet. Træet synes af Naturen at være overordentlig frugtbart, så at dets Frugtbarhed her næppe kan tilskrives Grundstammen, ej heller den Behandling, som det har været underkastet, da det til Dels har været oveladt til sig selv. På Paradisstamme tager det villig fat og opnår Middelstørrelse; det begynder i en tidlig Alder at bære Frugt og bærer rigt.

Beskrivelse af Frugten.—Størrelse: stor, 79 mm. bred og 64 mm. høj. — Form: temmelig regelmæssig afstumpet rund, sjældnere afstumpet kegleformet; Bugen sidder på Midten eller ganske lidt under den, fra Bugen afrundes den temmelig ligelig til begge Poler, dog aftager den undertiden lidt stærkere imod Bægeret, og Bægerenden bliver da lidt mindre bred end Stilkenden (begge Typer findes ret godt gjengivne i Tegningerne). Tværsnit næsten rundt. — Frugtstilk; kort, 10—13 mm lang, træagtig eller kjødet, Basis tyk, grøn med; lidt rødligt på Solsiden, håret, indleddet i en middeldyb, lidt snæver, temmelig jævn, rustbeklædt Stilkgrube.. — Bæger: lukket eller næsten lukket, stort, grønt, uldet; Bladene temmelig brede, middellange eller lange, i Bunden ofte lidt adskilte, indadbøjede, oprette og ofte med lidt udadbøjede Spidser; anbragt i en dyb og rummelig Nedsænkning imellem fine Folder, der som meget afrundede, brede Ribber gå ned .over Frugten til Stilkgruben, Bægerhulen tragtformet, Støvdragerne midtstillede. — Hud: lidt smattet, glinsende lysegrøn, ved Modenheden grønliggul; på Solsiden eller på en Del af denne er den, let flammet med rødt, og overalt regelmæsig punkteret med. talrige, meget iøjefaldende, større og mindre, ofte kantede, rustbrune Punkter; andre. Rustfigurer sjældnere. — Kjød: hvidt, halvt fint, marvagtigt, senere mørt, saftigt og af en behagelig mild syrlig Smag.—..Kjærnehus: lidt uregelmæssig løgformet, Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret, mere eller mindre afrundede, ikke meget rummelige, oftest lukkede eller til Dels. lukkede, indeholdende hvert 2, sjældnere 3 temmelig store, ægformede, tilspidsede, ofte flade, veludviklede, mørkebrune Kjærner. Axehulen smal eller middelbred.

Modenhed. — Plukkes i Begyndelsen af Oktober, tjenlig til Forbrug. i November og December.

Kvalitet og Brug: meget god Husholdningsfrugt.

Når dette Æbletræ er medtaget, så er dette begrundet på dets årlige, tidlige og store Frugtbarhed, der ikke synes at ville give Hawthornden og Cellini meget efter, medens dets Frugt i Velsmag står over disse Sorter.