133. Sommer Guldpippin.


LondonPippinB3.jpg          LondonPippinB4.jpg

Literatur og Synonymer:

1. Summer Golden Pippin (Lindley, A guide to the orchard and kitchen garden, 1831, p. 7).  - id. Hogg, The fruit manual, 1884, p. 224).
2. White Summer (ibid.).  - id. (Downing, The fruit and fruit-trees of America, 1886, p. 367).
3. Pepin d'or d'été (Mas, Le verger, V, Nr. 11).
4. Der Sommer-Goldpepping (Oberdieck, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, IV, Nr. 396).
5. Sommer-Goldpepping (Lauche, Deutsche Pomologie,. Nr. 77).

Historie. — Dette Æble er uden Tvivl af engelsk Oprindelse, men hvorfra det stammer er ikke bekjendt. Hogg giver ingen Oplysning derom, men skriver blot, at det er et delikat Sommeræble, der, endskjønt lille, dog bør findes i enhver Samling. Her i Landet er det kun lidet udbredt og bør sikkert klin have Plads i større Samlinger.

Beskrivelse af Træet. — Træet er af meget moderat Væxt og bliver kun lille. — Årsskud: middellange eller korte, temmelig tykke, ofte tykke foroven, næsten ikke knæede, kortleddede, grønlige og brunlige, for neden meget sølvgråhudede, foroven uldede; Lenticeller små, afrundede, ikke talrige. — Bladknppper: store, kegleformede, næsten helt tilliggende, med mørkebrune, meget gråuldede Knopskjæl, anbragte på ikke ret høje Øjestole.— Blade: på Sommerskuddene middelstore, rundt ovale eller kort ægformede, med tæt savtakket Rand, korte, kraftige Bladstilke og middelstore, takkede Axelblade, Om Frugtknopperne ere Bladene ovalt elliptiske, med kortere eller længere Spids, fint indskåren Rand og middellange, tynde og stive Bladstilke. — Frugtknopper: små, kegleformede, lidt kantede, ikke meget spidse, lyse- og mørkebrune, lidt uldede.— Blomster: små eller middelstore, middeltidlige, Kronbladene ovale, udvendig lys rosenrøde, indvendig hvide.

Frugtbarhed: tidlig og meget god.

Kultur. — Når det podes på kraftige Vildlinge, skyder det i de første År tilstrækkelig stærkt til at det kan opelskes til lave Halvstammer og til Pyramider; dog vil det være rigtigst kun at dyrke det på temmelig lave Stammer og på et nogenlunde beskyttet Voxested, hvor Jorden er god og ikke for tør. På Paradisæblestamme gror det ikke stærkt, men det vil kunne anvendes til små Dværgtræer af forskjellige Former og til vandrette Snortræer.

Beskrivelse af Frugten.— Størrelse: lille, sjældnere middelstor, i bedste Udvikling 63. mm. bred, 57 mm høj, ofte kun 48 mm. bred og 43 mm. høj. — Form: afstumpet kegleformet, ofte næsten ægformet; Bugen sidder lidt under Midten, hvorfra den sædvanlig er afrundet og lidt flad omkring Stilken; over Bugen aftager den ofte meget imod Bægeret. Tværsnit rundt. — Frugtstilk: kort, c. 10 mm. lang, tynd, træagtig, håret, brunlig, indleddet i en middeldyb, temmelig bred, jævn, ofte med ru Rust eller Ruststråler beklædt Stilkgrube.— Bæger: halvt åbent, grønt, uldet, Bladene middellange, temmelig brede, ofte adskilte i Bunden, svagt indadbøjede, oprette, for oven ofte lidt udadbøjede; anbragt i en moderat dyb og bred Nedsænkning imellem oftest kun fine Folder, der ikke gå ned over Bægerhvælvingens Rand. Bægerhulen kegleformet. Støv-trådene midtstillede. —Hud: glat, mat glinsende, ved Modenheden grønliggul, senere lysegul, på Solsiden guldgul og ofte med en let orange-rødlig Kind; fine brune og undertiden også større kantede Punkter ere temmelig talrige, Rustfigurer sjældne. Lugt svag. — Kjød: gulligt, fint, først lidt fast, senere skjørt, saftigt, behagelig vinsyrligt og sødt og lidt aromatisk.— Kjærnehus: tildels løgformet, ofte næsten ægformet, Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret afrundede eller stumpt spidse, lukkede, ikke meget rummelige, indeholdende 2 eller 1 middelstore, ofte uregelmæssig formede, langagtige, stumpt spidse, brune Kjærner. Axehulen smal.

Kvalitet og Brug: meget god Bordfrugt.

Modenhed. — I England og Tyskland ansættes Modningstiden til Slutningen af August; her har den ikke, været moden før henimod Midten af September og har kunnet opbevares i 3—4 Uger.