Matthiesen 1913. I: 235

Lønholtæble.

Hjem: Sorten er kommen tilfældigt frem i Lønholt Skoles Have ved Fredensborg omkring ved 1890 eller lidt tidligere.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: lille til middelstort, 60 mm bred, 54 mm høj. — Form: afstumpet ægformet, undertiden lidt mere fladrund. Bug lidt under Midten, begge Halvdele lige store. — Bæger: lille, halvåbent, Bladene grønne ved Grunden, bøjer indad, slår Spidserne tilbage; Hulen en flad Skål med små bløde Ribber, som dog ofte er i Stand til at forskyde det ellers runde Tværsnit lidt. — Stilk: som Regel kort, enkeltvis lang, tynd, grøn, dunet; Hulen flad eller middeldyb, vid med lidt fin gråbrun Strålerust. — Hud: mat lysegul, Solsiden med smuk, kraftig rød Dækfarve uden Striber eller Stænk; Punkter store, brune med bred, klar Hov, på enkelte Frugter talrige, på andre lidet iøjnefaldende. Kraftig Lugt. Fedtet. — Kærnehus: eliptisk, Aksen godt middelvid, Rum svagt afrundede opad, tilspidsede nedad, Vægge årede, åbner sig spatelformigt, Kærner langt ægformede, lysebrune, talrige. — Bægerrør: en lille afstumpet Kegle, Tråde midtstillede, Griffel halvkløvet, håret på den sammenvoksede Del. — Kød: hvidt, skørt, meget saftigt, af forfriskende, kraftig, godt krydret Vinsmag. — Modningstid: November—Januar eller længere.— Værd: meget god og smuk lille Bordfrugt.


LyngbyM3.jpg
Fig. 134. Lønholtæble.

Træet danner en tæt løvrig Krone, det har aldrig været i Berøring med Sav eller Saks.—Årsskud: kraftige, knæede, olivenbrune, dunede, med få aflange Barkporer. — Blade:

middelstore, lysegrønne, rundt ægformede med kort udløbende Spids, skarpt savtakkede; Bladstilke middellange, tykke, rødlige, dunede. — Bladknopper: tykke, butte, dunede. — Frugtknopper: ægformede, dunede, brune Knopskæl, Bladene om disse langeliptiske.

Frugtbarheden indtræder tidlig og er årlig rig.