Matthiesen 1913. I: 239
Maglemer Æble.
Littr. o. Syn.: Tidsskrift for Havevæsen 1877, S. 179: Maglemer Stribæble, Alfred Hages Æble. »Den danske Frugthave« Nr. 28. »Haven« 1903, S. 95. - Pomologische Monatshefte 1880, S. 162: Maglemer Apfel. Engelbrecht, Apfelsorten S. 205: Maglemer Streifling. Wøldike S. 115, 266.
Historie: Hvorvidt dette fortrinlige Æble er af dansk Oprindelse eller ikke, er det nu umuligt at få oplyst, dog synes alt at tyde på, at det er en dansk Frugt, og i så Fald må Lolland betragtes som det snævrere Hjemland. Afdøde I. A. Dybdahl, som var den første, der beskrev Sorten i Tidsskrift for Havevæsen, aftrykker følgende Skrivelse fra daværende Gartner Kr. Pedersen ved Stokkerup, og heri får man et godt Bidrag til Sortens Historie: »Efter velvillig Meddelelse af Hr. Sekretær Friis til Lillekøbeløvgård, hvem det i Forbindelse med afdøde Konsul A. Hage skyldes, at Sorten fra først af er bleven bekendt i en videre Kreds, er Modertræet for omtrent 100 År siden kommen til den herværende Have fra Knuthenborg, og Sorten findes nu i flere Haver her på Egnen. Af Hr. Friis er den bleven udbredt under Navn af »Alfred Hages Æble«, og den findes under dette Navn i flere Haver her i Landet, ligesom den også ved den nordiske Frugtudstilling fandtes i 20 Samlinger under denne Betegnelse; af Hr. Handelsgartner Harries i Maribo er den derimod i »den danske Frugthave« beskreven under Navn af Maglemer Stribæble, hvorfor dette Navn også benyttes her.«
Det nu vedtagne og almindelig benyttede Navn bærer Sorten efter Byen Maglemer, som ligger mellem Maribo og Bandholm, og her har jeg truffet ældgamle Træer af Sorten, uden at det dog kan påvises, at Modertræet har stået her. Gamle Træer findes forøvrigt rundt om på Lolland, og Bredsted meddeler, at der i hans Have i Odense fandtes et udlevet Træ, der allerede faldt for Aldersgrændsen 1845. Tyske Pomologer, til hvem Frugten har været sendt, har ikke genkendt den, således heller ikke den bekendte Superintendent Oberdieck, hvis Kendskab på dette Område ellers var utrolig stort.
Fra gammel Tid af har det lokale lollandske Navn for Sorten været »Pipling«, og det er endnu det Navn, under hvilket den er bedst kendt, selv i den finere københavnske Frugthandel. Forøvrigt føres Æblet i danske Planteskoler under Navnet Maglemer Stribling eller M. Stribæble, hvorfor jeg også i sin Tid, da jeg sendte Frugten til Engelbrecht, foreslog denne at beholde dette Navn, uagtet jeg meget godt vidste, at »Stribling« i tyske Systemer betyder noget ganske andet. Jeg er forøvrigt enig med Bredsted i, at Tilnavnene godt kan udelades.
Sorten findes nu i de fleste danske Haver og
fortjener det fuldtud, thi den forbinder i sig alle gode Egenskaber: sundt,
rigtbærende Træ, og fin, smuk og god Frugt. Jeg tror ikke at tage
fejl, når jeg anbefaler Sorten til Plantning overalt, hvor Gråstenertræet
ikke vil trives, om der end er betydelig Forskel i begges Smag.
Fig. 137.
Maglemer Æble.
Beskrivelse af Frugten: Størrelse: lille til middelstor, i bedste Udvikling 66 mm bred, 61 mm høj, almindeligvis dog lidt mindre. Form: afstumpet kegleformet eller parmainformet, snart mere rund, snart næsten valseformet, Bug under Midten, den ene Side ofte lidt stærkere udviklet. Bæger: halvåbent eller lukket, Bladene middelbrede, langt og fint tilspidsede, fint uldede; Hulen middelvid, dyb, Ribber små, ned over Frugten flade, Tværsnittet lidt kantet. Stilk: kort, kraftig til tyk, grøn med brunt, fint dunet; Hulen middeldyb, vid, glat eller med gråbrun Strålerust. Hud: fin, glat, lysegul, grønlig i Stilkhulen, stænket og stribet af et smukt rosenrødt, som på solbeskinnede Frugter ofte næsten kan dække Solsiden; Punkter spredte, fine, med klar Hov. Fin, ædel Lugt. Svagt fedtet. Kærnehus: løgformet, Aksen middelvid til vid, Rum tilspidsede mod begge Ender, Vægge fint sprængte, l2 smukke brune Kærner i hvert. Bægerrør: en lille bred Kegle, Tråde midt- eller lidt under midtstillede, Griffel kortkløvet, forneden glat, i Midten fint håret. Kød: hvidt med gult Skær og kraftige grønlige Årer, fint, skørt, saftfuldt, af fortræffelig fin, ædel, sød vinagtig Smag med god rosenagtig Aroma. Modningstid: NovemberDecember, under særlig gode Opbevaringsforhold til Februar. Værd: fin Bordfrugt, efterspurgt Salgsfrugt for den finere Frugthandel. Frugten plukkes sidst i September, dog ikke før den løsner villigt, da Stilken ellers let bliver siddende på Træet.
Træet er sundt og hårdført. Det danner af sig selv en smuk bred Pyramide, og det lønner sig derfor at følge dette Naturens Vink ved dets Tildannelse. Frugtbarheden indtræder tidlig, og ofte sætter det Frugtknopper på Årsskuddene; Frugterne sidder ofte tæt trykkede op mod hinanden, så der skal en vis Forsigtighed til, når man plukker dem. På Dværgrod tager Sorten godt fat, men Frugten bliver her oftest mindre end på Halvstamme. Årsskud: middellange, middeltykke med korte Led, violetrøde med marmoreret Sølvhud og få gule Barkporer. -- Bladknopper: store, tykke, tilliggende, fint dunede. Blade: ovale med kort, jævnt tilløbende Spids, savtakkede; Bladstilk middellang, tæt hvidfiltet. Frugtknopper: store, dunede, violetrødlige Knopskæl. Blomsterne er ikke store men overmåde smukke med stærkt farvede Blade, og Træerne frembyder i Blomstringstiden et overordentlig pragtfuldt Skue, ligesom et velbehængt Maglemertræ en Solskinsdag i September søger sin Lige i Skønhed.