80. Manks Codlin.

      

Literatur og Synonymer:

Manks Codlin (Lindley, A, guide to the orchard and kitchen garden, 1831, p. 32).   - id. med Synonymerne: Irish Pitcher, Irisch Codlin, Eve, Frith Pippin (Hogg, The apple and its varieties, 1859, p. 131).
Manks Küchenapfel (Oberdieck, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 355).

Historie. — Uden Tvivl stammer dette Æble fra Irland og er opnævnt efter sin Tiltrækker eller Udbreder. Det synes at være et i England meget afholdt Kjøkkenæble. Her til Planteskolen er det for en lang Årrække siden kommen fra Selskabet til Havedyrkningens Fremme i Kjøbenhavn; Modertræet giver ofte meget store og smukke Frugter, langt større, end Æblet er afbildet og beskrevet i de fremmede Værker, og de have en god Holdbarhed.

Beskrivelse af Træet. — Træet er hårdført, af kraftig Væxt, opnår en god Middelstørrelse og får i en senere Alder en bred og udbredt Krone. — Årsskud: fåtallige. temmelig udadgående, lange, tykke, forneden lidt buede, ikke meget knæede, mørkt violetbrune, forneden sølvgråhudede, foroven uldede, med rundagtige, lidet iøjefaldende Lenticeller. — Bladknopper: store, brede, spidse, med mørkerøde, gråuldede Knopskjæl. — Blade: store, ægrunde, med tilføjet kort, skarp Spids, skarpt savtakket Rand, næsten korte, tykke, meget uldede Bladstilke og små, lancetformede Axelblade. Ved Frugtknopperne ere Bladene omvendt ægformede med længere Spids og fint savtakket Rand. — Frugtknopper: store, stumpt spidse, kegleformede, med kastaniebrune, temmelig hårede Knopskjæl. — Blomster: temmelig store, middeltidlige, med rundagtige, overliggende, udvendig rosenrøde, indvendig hvide Kronblade.

Frugtbarhed: meget god.

Kultur. — Det temmelig kraftige Træ egner sig, når det podes på Vildling, godt til at optrække til halvstammede Træer, som under almindelig gode Læ- og Jordbundsforhold ville kunne plantes her i Landet. På Doucin tager det villig fat, opnår Middelstørrelse og begynder temmelig tidlig at bære Frugt.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor, i bedste Udvikling 88 mm. bred, 84 mm. høj, almindelig 64 mm. bred og 60 mm. høj. — Form: uregelmæssig, snart meget bred, snart mere høj end bred, afstumpet kegleformet, ofte næsten rund; også ægformede Exemplarer forekomme. Bugen sidder under Midten, nedad er den mere eller mindre pludselig afrundet, over Bugen aftager den, især på små Frugter, ofte stærkt imod Bægeret. Begge Halvdele otte ulige store. Tværsnit lidt kantet. — Frugtstilk: 12—15 mm. lang, middeltyk, træagtig, grøn og lidt brunlig, lidt uldet, indleddet i en middeltyk og middelbred, jævn eller lidt uregelmæssig, grøn og med svage Ruststråler beklædt Stilkgrube — Bæger: stort, lukket, grønt, kortuldet; Bladene temmelig brede, i Bunden sluttende, indadbøjede og oprette, anbragte i en moderat dyb, middelbred eller lidt snæver Nedsænkning imellem Folder og Ribber, der meget affladede og uregelmæssige gå ned over Frugten. Bægerhule tragtformet. Støvdragerne højtstillede. — Hud: glat, smattet, glinsende, grønlig gul, senere lysegul, Solsiden orange og undertiden flammet eller overdækket med mere eller mindre kraftigt rødt; fine brune Punkter ere temmelig talrig spredte over hele Frugten. Lugt kjendelig. — Kjød: hvidt, ofte grønligt, lidt fast, halvt fint, saftrigt, mildt vinsyrligt, lidt sødt, uden Aroma. — Kjærnehus: løgformet eller ægformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret afrundede, rummelige, åbne eller delvis åbne, indeholdende 1—2 middelstore, ægformede, spidse, brune, i Reglen veludviklede Kjærner. Axehulen ; middelbred eller bred.

Modenhed. - Plukkes i Midten af. September og er tjenlig til i Forbrug fra Oktober til Januar. -

Kvalitet og Brug: fortræffelig Husholdningsfrugt.