81. Skarlagen Pearmain.

Literatur og Synonymer:

1. Scarlet Pearmain (Lindley, A guide to the orchard and kitchen garden, 1831, p. 33, Nr. 62).  - id. (Hogg, The apple and its varieties, 1859, p. 179, Nr. 320).  - id. med Synonymerne: Bell's Scarlet Pearmain; Hood's Seedling; Oxford Peach, (Hogg, The fruit manual, 1875, p. 132).
2. Pearmain Ecarlate (M. Mas, Le verger, V, Nr. 30).
3. Ecarlate d'été (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 151).
4. Englische scharlachrothe Parmäne (Diel, Kernobstsorten, 1809, X, p. 111.
5. Scharlachrothe Parmaene (Lauche, Deutsche Pomologie, I, Nr.19).
6. Skarlakansparmän og Ølands Kungsäple (Eneroth, Handbok i svensk pomologi, 1866, II,, p. 116).
7. Engelsk Skarlagen Pearmain (Bentzien, Håndbog for Frugttrædyrkere, 1861, p 189).

Historie. — Dette Æble er af engelsk Oprindelse og skriver sig fra Slutningen af det 18de Århundrede. Det blev kaldet Bell's Scarlet Pearmain, fordi det blev gjort bekjendt af en Mr. Bell, der var Steward hos Hertugen af Northumberland, Sion House, Middlesex. Da det tillige har Oxford Peach som Synonym, er det at antage, at det stammer fra Oxford eller fra dets Omegn. Det må allerede være bleven indført i Tyskland i de første År af dette Århundrede, da Diel beskrev det allerede i 1809. Her i Landet fandtes i de ældre Frugthaver ofte Træer af denne Sort, hvorfor den også må være bleven indført her i Begyndelsen af dette Århundrede. — Den desværre for tidlig afdøde svenske Pomolog Dr. Eneroth giver en smuk koloreret Afbildning af Ølandsäple, som han anser for at være den samme Sort som Skarlagen Pearmain. Den dyrkes meget i Sverige, især på Øland, og er derfra bleven udbredt til Kalmaregnen. Eneroth antager, at den må kunne dyrkes så nordlig som op til Mälaren.

Beskrivelse af Træet. — Det er temmelig hårdført, trives både på let og sværere Jordbund, gror i Ungdommen godt, men opnår kun Middelstørrelse. I Frugthaven danner det en udbredt, lidt hvælvet Krone. — Årsskud: talrige, temmelig lange, forneden middeltykke, meget tynde op imod Spidsen, ikke meget knæede, violetbrunlige, på Skyggesiden lidt grønligbrune, forneden sølvgråhudede, foroven uldede; Lenticelleme afrundede, gullige, ikke meget iøjefaldende. — Bladknopper: på den nederste Del af Skuddet temmelig store, ikke helt tilliggende, svagt eller ikke uldede, foroven små og uldede. — Blade: på Sommerskuddene små, lang-ovale med tilføjet temmelig lang Spids, dybt og skarpt savtakket Rand, bårne af middellange, temmelig tynde og næsten oprette Bladstilke; ved Frugtknopperne ere Bladene middelstore, lange, ofte af omvendt langstrakt Ægform og med fint savtakket Rand. — Frugtknopper: middelstore, afstumpet kegle- eller ægformede, med røde og brune, meget uldede Knopskjæl. — Blomster: middelstore, middeltidlige; Kronbladene udvendig rosenrøde, indvendig hvide.

Frugtbarhed: god.

Kultur. — Træet giver på Vildstamme i Planteskolen i 3—4 år smukke halvstammede- og Pyramide-Træer, og det egner sig godt til at optrække i de forskjellige Former. I almindelig godt beskyttede Haver vil det kunne dyrkes som Halvstamme. På Doucin gror det villig, opnår Middelstørrelse og egner sig godt til små Pyramider, til Kurveform, Buskform og andre små Former. Det lader på dette Underlag ikke længe vente på Frugt.

Beskrivelse af Frugten. —Størrelse: middelstor, i bedste Udvikling 67 mm. bred, 63 mm. høj; almindelig Størrelse 57 mm. bred og høj. —.Form: afstumpet kegleformet, i Almindelighed mere bred end høj; Bugen sidder under Midten; under Bugen er den sædvanlig afrundet til den mere eller mindre flade Stilkgrube, over Bugen aftager den jævnt imod Bægeret. Den ene Side er ikke ofte højere end den anden. Tværsnit ikke rundt. — Frugtstilk: c. 15 mm. lang, oftest tynd, træagtig, håret, brun, indleddet i en middeldyb, temmelig bred, jævn, rustfri eller med enkelte lysebrune Ruststråler beklædt Stilkgrube. — Bæger: mindre end halvt åbent, grønt, kortuldet; Bladene lange, middelbrede, i Bunden lidt adskilte, indadbøjede, oprette og udadbøjede, anbragte i en middeldyb og middelbred Nedsænkning imellem mindre Folder, hvoraf kun nogle som meget afrundede Ribber kunne forfølges ned over Frugten. Bægerhulen kegleformet. Støvdragerne lidt over midtstillede. — Hud: fra Træet dugget, glat, lidt smattet, gul, på Solsiden og ofte på største Delen af Frugten overdækket med smukt lysere eller mørkere karmoisinrødt, spættet med mørkerødt, hvorimod Skyggesiden kun er let besprængt eller lidt stribet med karmoisinrødt; fine brune og gule Hudpunkter ere lidet iøjefaldende. — Kjød: gullig-hvidt, tæt under Huden svagt rødligt, marvagtigt, lidt fast, ikke meget saftigt, ikke kraftig vinagtigt, tilstrækkelig sødt, med en behagelig Aroma. — Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret lidt afrundede, temmelig store, rummelige, lidt åbne, indeholdende sædvanlig 2, undertiden 1 eller 3, middelstore, ægformede, skarpt tilspidsede, brune, velnærede Kjærner. Axehule smal eller middelbred.

Modenhed —Plukkes i sidste Halvdel af September og er tjenlig til at nydes i November og December.

Kvalitet og Brug: god Bordfrugt og fortræffelig til Kjøkkenbrug.

På Grund af sin Hårdførhed og Skjønhed egner dette Æble sig sikkert nok til Dyrkning her i Landet, men det er efter mit Skjøn hos os for fast i Kjødet og for lidet saftigt til at fortjene Prædikatet »meget god Bordfrugt«.