Marie Grejsen.
Synonymer. Marie Grejsens Æble.
Historie. Pomolog C. Matthiesen beskriver denne Sort i »Dansk Frugt« III 1924 og siger om dens Historie: »Dette meget smukke og meget gode Æble er tiltrukket af Enke Marie Grej sen i Ørsted ved Havdrup. På en Udstilling i Roskilde havde man kaldt det Alexander, men da dette ikke passer, har jeg foreslået at opkalde Æblet efter Tiltrækkeren. Hun har en hel Have fuld af Frøtræer, hvoraf de ældste er fra de sidste år af forrige århundrede, en Del af dem har jeg undersøgt, men ingen af dem når foreliggende i Godhed.« En Nevø af Fru Marie Grej sen, Anlægsgartner N.P.Petersen, Ramsølille, har meddelt mange Oplysninger om Sorten. Modertræet, der stammer fra 1904, står fremdeles i Haven i Ørsted, der nu ejes af Svigersønnen, Handelsmand Alfred Nielsen. Udbredelsen af Sorten begyndte lokalt ved Ompodning, senere er Sorten taget i Formering i Planteskoler. Ved Frugtsortsundersøgelserne 1918—22 gjorde Sorten sig ikke bemærket. Ved Blangstedgård Forsøgsstation blev den plantet i en lagttagelsesplantning i 1920. Ved Frugtsortsundersøgelsen 1934—37 noteredes om 172 Træer af Sorten, næsten alle plantet på Sjælland. I Vestjylland er Sorten plantet enkelte Steder i Frugttræplantninger i Nåletræsplantager. Sorten er ny og ret uprøvet, den medtages her på Grund af dens Letdyrkelighed og Frugtens smukke Udseende.
Træet.
I Planteskolen volder Sorten ingen Vanskeligheder, den danner kraftige Træer.
Grundstamme. Den vokser godt både på Vildstamme- og Dværgrod.
Beskrivelse af Træet. Sorten har en bred, rund og noget hængende Krone
med tykke og kraftige Grene.Årsskuddene er lange og tykke, de har rødligbrun
glinsende Bark med få, men store Barkporer. Bladene, der sidder med ret
stor Afstand, er tykke og faste, de er ægformede med langt udtrukket Spids,
de er middelstore og friskgrønne på Oversiden, gråfiltede
på Undersiden. Bladpladen er rendeformet og bøjet tilbage i en
regelmæssig Bue. Bladranden er lidt bølget og dobbelt savtakket
med afrundede, kortspidsede Takker. Bladstilken middellang og kraftig, rødlig.
Akselbladene er middelstore. Frugtknopperne er ægrunde, meget filtede.
Blomstringen indtræder samtidigt med Løvspringet, Blomsterknopperne
er gulligrosa, og Blomsterne er store, rent hvide og ret kønne, de sidder
tæt sammen. Sorten har normalt Antal Kromosomer, og der skulde således
intet være i Vejen med dens Befrugtningsforhold. -
Dyrkningsforhold. Marie Grej sen danner en bred Krone og må derfor have god Afstand. Modertræet var i 1939 8,5 m bredt og ualmindelig sundt og bæredygtigt, hvorfor der sikkert må regnes med, at Træerne kan blive gamle og til Slut vil kræve en Afstand af 12 m. Dværgtræer kan formentlig nøjes med 6—8 m. Sorten synes at være hårdfør, men er endnu for lidt afprøvet til, at der kan siges noget afgørende om dette og andre Dyrkningsforhold. Kan nok trives på al Slags Jord. »Synes at kræve god Muldjord«, »tåler fugtig Jord og Lerbund«, »trives godt på meget kalkrig Jord«. Frugterne sidder godt fast, og da Træet er forholdsvis lavt, er det nødvendige Læ ikke så vanskeligt at fremskaffe. Træet er meget kraftigtvoksende og synes ikke at kræve megen Gødning. Beskæringen foretages som en Formning af unge Træer, senere kun Udtynding og ikke Sporebeskæring, da Træet danner lange Frugtgrene, tilsvarende som det kendes hos Filippa. Er let at få til at vokse ved Indpodning i andre Sorter, men bærer her først efter 4—5 års Forløb, da Poderne vokser meget kraftigt til. Frugtbarheden ^er tidligt indtræ-dende og stor, unge Træer af Sorten kan være fuldt besatte med smukt-farvede og veludviklede Frugter. Modertræet bar i 1939 350 kg Frugt, det har vist sig lidt tilbøjeligt til kun at bære hvert andet år. Frugtudtynding synes mindre påkrævet, da Frugterne sidder jævnt fordelt på Træet og godt kan nå en god Udvikling, selv om Træet bærer rigt.
Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten er sund og letdyrkelig. Af Sygdomme er noteret lidt Kræft og Skurvangreb på Frugten i vanskelige år. Sprøjteskade er ikke bemærket.
Frugten.
Størrelsen. For unge Træer stor. 6,5—7,5 cm høj og 8—9 cm bred. Formen. Er et fladrundt, lidt tilspidset Æble. Bugen sidder under Midten. Stilkenden er meget bred og flad, medens Bægerenden som Regel er tilspidset, men også kan være karakteristisk bred og flad. Frugterne er noget forskelligartede og ikke af nogen særlig ædel Form. Tværsnittet ikke rundt.
Farve.
Den grønne Grundfarve går efterhånden over til gulliggrå.
Solsiden kan være helt dækket af en smuk rød Farve, der har
en svag Tone af violet. På de fleste Frugter er Dækfarven tyndere,
lysere og fordelt i Striber, Bånd og uregelmæssige Pletter. På
Skyggesiden kan der være Striber og Stænk af rødt. Huden
er stærk, meget glinsende og udpræget fedtet. Hudpunkterne er ret
store og grågule, men ikke meget iøjnefaldende. I Vinteren 1939—40
frostskadede Træer bar i 1940 unormalt bleggule Frugter.
5-årigt Dværgtræ i Vipperød
Planteskole, 2,5 x2,5 m.
Bægeret er stort, lukket eller halvåbent. Bægerbladene er brede, korte og spidse. Bægerhulen er stor og grov, omgivet af store Ribber af forskellig Størrelse, hvorfor Bægerpartiet bliver uregelmæssigt. Ribberne fortsætter som affladede Kanter ned over Frugten. Støvtrådene er midtstillede i det ikke meget store, regelmæssige Bægerrør. Griflerne kun lidt sammenvoksede, meget filtede.
Stilken er kort og ret tynd, den sidder i en dyb og meget bred og regelmæssig Grube, der kan være forsynet med en gråliggrøn Rust.
Kødet er hvidligt med gulliggrønt Skær, det er løst og saftigt, af en lidt syrlig Smag og uden egentlig Aroma. Lugten svag.
Kærnehuset er løgformet, dets Linier ses kun lidt. Kamrene er store. Kærnerne, af hvilke mange er uudviklede, er lange, lysebrune og jævnt tilspidsede.
Modningstid. Frugten plukkes omkring l. Oktober. Den har Sæson i Månederne November—December. Opbevares uden Vanskelighed i almindeligt Frugthus, men ikke i for tør Luft, da Huden er tilbøjelig til at rynke. Kan godt kølelagres, når den bringes ind straks efter Plukningen.
Anvendelse. Marie Grej sen er både et Spise- og et Køkkenæble. Nogle sætter det højt som Spiseæble. Men det passer dog nok bedst som Madæble og har her den Fordel at være meget let at skrælle. Frugterne er lette at sortere og pakke, men Behandlingen må ske med nogen Varsomhed, da Huden er sart.
Dyrkningsværdi.
Marie Grej sen er endnu langtfra gennemprøvet, hvorfor der intet afgørende kan siges om dens Dyrkningsværdi. Bedst kendt er den på Roskildeegnen, hvorfra det fremhæves, at Frugterne er lette at sælge, da Køberne gerne vil have dette Æble. Man tør dog ikke derfra anbefale den til Erhvervsdyrkning, men svarer: »måske, hvis Transporten ikke volder for store Vanskeligheder«. Sortens Hovedfejl er imidlertid, at den kommer i den frugtrige Tid, og da mange af de godt kendte Sorter ligger på Højde med den i Dyrkningsværdi, kan den foreløbig kun anbefales til fortsat Afprøvning i Privathaver og Frugtplantagers Prøvehaver.
Marie Grejsen. Modertræet i Handelsmand
Alfred Nielsens Have i Ørsted.