95. Morgendugæblet.

Literatur og Synonymer:

1. Hoary Morning med Syn. Dainty apple (Lindley, A guide to the orchard and kitchen garden, 1831, p. 18, Nr. 28).   - id. (Hogg, The apple and its varieties, 1859, p. 110).   - id. (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1886, p. 218).  - id. (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 218).
2. Morgenduft-Apfel (Ed. Lucas, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 33 og Illustrirte Monatshefte fur Obst und Weinbau, 1807, Erstes Heft, p. 6).

Historie. — Lindley, som vistnok først har beskrevet dette Æble, antager, at det stammer fra Sommersetshire i England. Det blev for en Del År siden, skriver han i 1831, første Gang fremstillet for det londonske Haveselskab af Charles Worthington. Nu findes det i alle æbledyrkende Lande og er overalt afholdt formedelst sin Skjønhed og Frugtbarhed. Ed. Lucas giver i det ovenfor nævnte Monatshefte en koloreret Afbildning af det, der, skønt den må siges at være god, dog langtfra kommer Virkeligheden nær i Skjønhed.

Beskrivelse af Træet. — Træet er sundt og hårdført, gror kraftigt og synes at ville opnå Middelstørrelse. — Årsskud: næsten talrige, noget udadgående, temmelig lange, middeltykke, foroven uldede, lidt knæede, brune, meget sølvgråhudede, med meget talrige, langagtige, hvide, iøjefaldende Lenticeller. — Bladknopper: middelstore, forneden brede, tilspidsede, tilliggende, med helt uldede Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene middelstore, ægformede, med tilføjet skarp Spids, skarpt savtakket Rand, temmelig lange, tynde Bladstilke og små Axelblade; om Frugtknopperne ere Bladene langt elliptiske og ofte bredest imod den tilføjede korte Spids. — Frugtknopper: middelstore, kegleformede, med brune, hårede Knopskjæl. — Blomster: små, temmelig sildige, med rundovale, udvendig violetrosenrøde, indvendig rosenrøde Kronblade.

Frugtbarhed: stor.

Kultur. — Det kraftige Træ lader sig i Planteskolen opelske til smukke halv- og højstammede Træer, og førstnævnte Form kan dyrkes i almindelig godt beskyttede Frugthaver, hvor Jorden er god. Det slår godt an på Doucin, Træerne opnå en god Størrelse og tilstrækkelig Kraft og vise sig på kraftig Lerjord meget frugtbare. Ved Dyrkningen af denne Sort vil Opgaven især være at avle smukke Prydfrugter; hvilket bedst opnås ved at plante fritstående Træer på Doucin på solrige Pladser og udspile Grenene således, at Luft og Sol uhindret kunne indvirke på Frugter og Blade.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor eller over Middelstørrelse, i bedste Udvikling 88 mm. bred, 68 mm. høj, almindelig 73 mm. bred og 58 mm. høj. — Form: halvrund, sjældnere fiadrund; Bugen sidder i Almindelighed meget lidt under Midten, derfra afrundes den imod Stilkenden, der er bred og flad, fra Bugen aftager og afrundes den meget imod Bægeret og får derved oftest en afrundet Bægerende. Begge Halvdele oftest lige. Tværsnit rundt. — Frugtstilk: ca. 20 mm. lang, ofte kortere, tyk, ofte kjødet, lidt krum eller skjævtsiddende, grøn og brunrød, svagt håret, indleddet i en temmelig dyb, bred, jævn og med en ofte broncefarvet Ruststjæme beklædt Stilkgrube. — Bæger: lille, lukket, uldet, grønt og brunt; Bladene middellange, temmelig brede, oftest sluttende forneden, indadbøjede, oprette og udadbøjede; anbragt i en lidet dyb, ofte temmelig flad og snæver Nedsænkning imellem Folder, der dog ikke meget overskride Bægerhvælvingens Rand. Bægerhule kegle- eller tragtformet. Støvdragerne højtstillede. — Hud: fra Træet med tyk, blålig, om Morgenen rimfrostlignende Dug, glat, lidt smattet, glinsende, grønliggul, senere gul, med grønlige Steder, på Solsiden og ofte helt omkring punkteret og flammet med lyserødt, spættet, stribet og marmoreret med livlig mørkkarminrødt, som det blålige Dugovertræk giver et smukt karmoisinrødt Skjær; brune og gule Hudpunkter ere sparsomme og uregelmæssig fordelte. Lugt næsten svag. — Kjød: gullighvidt, tæt under Huden og omkring Bægeret lyserødt, fast, senere mørt, saftigt, svagt vinagtigt, ofte mere sødt, med en behagelig, svag, måske rosenæblelignende Aroma. — Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret afrundede, ikke meget rummelige, mere eller mindre åbne, hvert indeholdende 2 store, ægformede, spidse, mørkebrune, i. Reglen fuldkomment udviklede Kjærner.

Modenhed. — Plukkes i anden Uge af Oktober. Den bliver tjenlig til Forbrug i Januar og kan ofte opbevares til hen i Foråret.

Kvalitet og Brug: Særlig som Prydfrugt i Haven og til Bord-, dekoration er denne Frugt, når den haves i sin fulde Skjønhed, uovertræffelig. Den er brugelig til at nydes rå og er tillige anvendelig i Husholdningen.