96. Rødt Jomfruæble.

Literatur og Synonymer:

1. Rother böhmischer Jungfernapfel  (Diel, Kernobstsorten, VII, Aepfel, p. 71).
2. Jungfruäple (Eneroth, Handbok i svensk pomologi, 1866, II, p. 9).
3. Rother Jungfernapfel (Dr. Fickert, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 189). -  id. (Ed. Lucas, Illustrirte Monatshefte flir Obst und Weinbau, 1886, p. 225).

Historie. — Noget bestemt om, hvor dette Æble er fremkommen, vil der næppe kunne siges. De første Efterretninger om det haves fra M. Røssler's systematiske Fortegnelse fra 1798, Side 52, Nr. 182, som siger om det, at dets Fædreland er Böhmen, hvor det har særlige Yndere, og hyppig dyrkes i Jaromirz. Diel meddeler tillige, at han har sin Ven Kreds- og Domdechant M. Rössler i Podibrad i Böhmen at takke for dette Æble. Dr. Ed. Lucas skriver i Illustrirte Monatshefte »at det er en tysk Frugtsort af fremragende Værdi for Dyrkning i det Store; det er lige meget udbredt i Böhmen og i Schlesien og er også hyppig at finde i Kongeriget Sachsen«. Eneroths Jungfruäple er måske den samme Sort; han giver en smuk koloreret Afbildning af den, der rigtignok er betydelig lysere i Farven, end det Æble, som her dyrkes; her have kun enkelte Frugter den lyse karminrøde Farve, som Eneroths Afbildning har. Eneroth meddeler, at han har fundet sit Jungfruäple dyrket i Kalmar Lehn under dette Navn, men at det også flere Steder i samme Lehn forekommer under Navne som Rød Sommarpipping, Rosengyllen o. s. v.; han formoder, at det ligesom de øvrige af Kalmaregnens bedste Frugtsorter må henledes til Slesvig eller Holsten. Med Hensyn til dette Æbles Udbredelse her i Landet, da tror jeg, at det nu sjældent forekommer. I min gamle Have står et Træ, der i de sidste 20—30 År har aftaget i Størrelse og nu synes at være halv dødt, men ikke desto mindre bærer hvert År rigt; det er, ligesom de talrige andre gamle Frugttræer her i Haven, i sin Tid kommen fra den kgl. Frugttræplanteskole i Odense, da denne i Slutningen af forrige og i Begyndelsen af dette Århundrede i så høj Grad bidrog til Udbredelsen af de bedste Frugtsorter. Heraf tør drages den Slutning, at dette Æble har været lige så tidligt udbredt her i Landet, som i noget andet Land.

Beskrivelse af Træet. — Det er meget hårdført, gror i Ungdommen ret rask, men tiltager senere kun lidt i Størrelse og opnår næppe Middelstørrelse; det danner en bred, næsten tæt Krone, — Årsskud: temmelig talrige, lange, tynde eller middeltykke, kortleddede, knæede, brunrøde, forneden sølvgråhudede, foroven uldede; punkterede med fine, runde, hvidgullige Lenticeller. — Bladknopper: små, brede, spidse, tilliggende, med røde og brunlige, meget uldede Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene temmelig små, elliptiske eller omvendt ægformede, med tilføjet, temmelig lang Spids og skarpt savtakket Rand; Bladstilken ca. 20 mm. lang, temmelig tynd, meget uldet, på Undersiden rød. Axelbladene linjeformede. — Frugtknopper: små eller middelstore, langt kegleformede, spidse, med røde brunkantede, lidet hårede Knopskjæl. — Blomster: sildige; Kronbladene udvendig kjødfarvede, indvendig hvide.

Frugtbarhed: årlig og meget stor.

Kultur. — Træet kan dyrkes som Halvstamme på Vildling under almindelig gode Læforhold, dog helst på god, ikke for tør Jord; det giver på dette Underlag i Planteskolen smukke Pyramider, hvis Form det i en Årrække ved passende Pleje lykkes at bevare. På Doucin gror Træet godt og opnår en passende Størrelse, men det synes ikke, som dette Underlag i væsentlig Grad bidrager til tidlig Frugtbarhed.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: under Middelstørrelse, 58 mm. bred og 55 mm. høj, undertiden så høj som bred. — Form: lidt afstumpet ægformet, undertiden også æg-valseformet eller æg-kegleformet; Bugen sidder lidt under Midten, og derfra afrundes den sædvanlig imod Stilkenden; over Bugen aftager den stærkt imod den ofte kun lidet afstumpede Bægerende. Begge Halvdele temmelig lige høje. Tværsnit næsten rundt. — Frugtstilk: ca. 18 mm. lang, tynd, træagtig, brunlig, svagt håret; indleddet i en middeldyb og middelbred, glat og ofte med fine lysebrune Ruststråler beklædt Stilkgrube. — Bæger: lukket eller halvt lukket, uldet, Bægerbladene temmelig lange, spidse, middelbrede, tynde, i Bunden oftest sluttende, oprette og med lidt udadbøjede Spidser; anbragt i en næsten flad og snæver Nedsænkning imellem fine Folder og Begyndelsen af Ribber, der i Reglen ikke kunne forfølges meget ud over Bægerhvælvingen. Bægerhulen lille, kegleformet. Støvdragerne midtstillede. — Hud: fra Træet med blålig Dug, glat, glinsende; Grundfarven er grønlig, ved fuld Modenhed hvidlig-lysegul, men den er på solbeskinnede Frugter kun meget lidt synlig, da Solsiden og ofte største Delen af Frugten er overdækket med en mørkerød, ofte næsten sortrød Farve, hvorimod Skyggesiden ofte er flammet, sjældnere stribet med en livlig karminrød eller rosenrød Farve; i enkelte År kan den karminrøde Farve være temmelig fremherskende; fine hvidgule eller gulligbrune, lidet iøjefaldende Hudpunkter ere ikke talrige; sorte Vandpletter findes ofte. — Kjød: hvidt, ved Bægeret ofte grønligt og omkring Kjærnehuset ofte svagt lyserødt, fint, skjørt, saftigt, behagelig sødt, lidt mere vinsyrligt og med en behagelig, ædel, lidt Pigeon lignende Aroma. — Kjærnehus: højt løgformet, som Pigeonernes undertiden kun 4-kamret; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret afrundede eller runde, middel-rummelige, lukkede eller lidt åbne, oftest indeholdende hvert 3 middelstore, ægformede, ofte langt tilspidsede, brune, velnærede Kjærner. Axehulen meget smal.

Modenhed. — Plukkes i Slutningen af September eller i Begyndelsen af Oktober og er tjenlig til at nydes fra Slutningen af denne Måned, i November og indtil den tidligere eller senere i December taber sin Velsmag.

Kvalitet og Brug: fortræffelig Bordfrugt, der her i Norden ikke står meget tilbage for den almindelige Pigeon. Uden Tvivl opnår dette Æble her i Norden, som det jo er Tilfældet med flere af vore bedste Æblesorter en større Velsmag og mere Aroma end i de sydligere Lande.

Formedelst Frugtens Godhed og Skjønhed og Træets store Frugtbarhed i en senere Alder, fortjener dette lille Æble især at dyrkes overalt, hvor man vil dyrke Æbler til Forsyning af sit eget Bord.