Nonnetit Bastard.

Synonymer. Sorten er kun beskrevet under ovenstående Navn, men i Haverne har man undertiden benævnt den Thomas Høy. Sammenhængen hermed er ikke oplyst.

Historie. Sorten er første Gang beskrevet i »Dansk Frugt« i 1913, hvor C. Matthiesen anfører: »Æblet hører hjemme i Koldingegnen og er udbredt i hele det sydøstlige Jylland under Navnet Nonnetit-Bastard. Sorten er gammel. Efter alt at skønne er det en Krydsning mellem Nonnetitte og Pigeon«. Navnet synes ikke heldigt valgt, da de allerfleste af vore Æblesorter er Krydsningsprodukter og derfor med lige så stor Ret kunde kaldes Bastarder, og endvidere står Sorten nærmere ved Pigeon end ved Flaskeæble. Ved Frugtsortsundersøgelserne omkring 1920 kom Sorten mellem de anbefalede. Den havde dog kun forholdsvis ringe Udbredelse dengang. I Planteskolerne var den Nr. 37 efter Antal Træer under Tiltrækning. I 1937 var den Nr. 32 med 300 Træer. Den plantes altså kun i ringe Udstrækning.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at formere, den giver buskede, lidt svage Træer med noget hængende Grene.

Grundstammen kan være Vildstamme eller Dværg. Sorten vokser godt på alle de gængse Typer.

Beskrivelse af Træet. N. B. kan blive et højt og bredt Træ. Årsskuddene er middelkraftige og tynde i Spidsen. Den brune Bark er dækket af en tynd Filt af Hår, som giver den et sølvgråt Skær. På Grenene er Barken gråligbrun med violet Skær. Barkporerne er forholdsvis fåtallige, rundagtige og lidet iøjnefaldende. Bladene er ægformede, ved Basis af Skuddene langovale; de har opadbøjet Rand og en kort, skæv Spids. Oversiden er matgrøn, lidt glinsende, Undersiden grå-grøn, kun lidt filtet. Bladene, der er bøjet tilbage i en Bue, bæres af korte, kraftige Stilke, der er lidt rødfarvede og forsynet med store Akselblade. Frugtknopperne er små og spidse. Blomstringen indtræffer sent på Sæsonen. Blomsterknopperne er let rosa, og Blomsterne, der er ganske kønne, er rent hvide; de er stjerneformede som Blomsterne hos Ildrød Pigeon, men er noget større end disse. Sorten har normal Kromosombesætning og befrugtes let af andre diploide Sorter, f. Eks. Ildrød Pigeon.

Dyrkningsforhold. N. B. danner efterhånden et temmelig stort Træ, hvorfor det på Vildstamme må have en Slutafstand af ca. 10 m; Dværgtræer kan nøjes med et Par m mindre. Sorten er meget hårdfør og egner sig derfor til Plantning i de mindre gode Frugtegne. Skal også være hårdfør mod Nattefrost i Blomstringstiden, men tog dog Skade i Vestjylland under den stærke Frost i Foråret 1938. Desværre sidder Frugterne noget løst, hvorfor godt Læ er påkrævet. N. B. trives på al Slags Jord, nogle anbefaler den særlig til den lette Jord, andre til svær Jord. På mager Jord vil den kræve megen Gødning, da Frugterne har Tilbøjelighed til at blive små. Træet kan klare sig uden Beskæring eller med en Udtynding af Kronen; men de fleste Medarbejdere anbefaler dog Beskæring for at få Kronen passende stiv, lys og åben. Sorten egner sig godt til Indpodning i andre Sorter. Frugtbarheden er tidligt indtrædende og ret jævn i de yngre år, senere bliver den meget god og temmelig regelmæssig. Frugtudtynding kan til Tider være påkrævet.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. N. B. er gennemgående en meget sund Sort. Kræft optræder ikke ofte; ældre Træer kan dog have mange Kræftknuder, som det også kendes fra Flaskeæble. Skurv på Frugten kan forekomme, Spindemider ligeledes. Den behøver ikke megen Sprøjtning, hvilket er heldigt, da Bladene er noget sarte og tilbøjelige til at falde af; Svovlkalk tåler de således ikke og endnu dårligere Svovlpudder. Sprøjteskade på Frugten kan forekomme.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor. 7 cm høj og 6 cm bred. På ældre Træer kan Frugterne være temmelig små, medens de på unge Træer kan være af anselig Størrelse.

Formen. Afstumpet Kegleform. Bugen sidder under Midten, hvorfra Frugten undertiden er tilspidset og noget konkav mod Bægeret. Frugten skæv, Tværsnittet næsten rundt. Er et velformet, pigeonlignende Æble.

Farven. Grundfarven bliver efterhånden grønlighvid til gul. Skyggefrugter er næsten helt uden Dækfarve, medens stærkt belyste Frugter kan være omtrent helt dækket af en smuk rød til rødviolet Farve, der ses som Striber og Stænk. Frugterne har nogen Tilbøjelighed til at antage en mat, noget grårød Farvetone. Huden er næsten helt tør og tilbøjelig til at rynke. Store, lyse Hudpunkter er meget talrige og danner, især ved Stilkenden, sammenflydende Partier.

22-årigt Vildstammetræ, 4 m højt og 5 m bredt.

Bægeret er stort og lukket, Bægerbladene lange og spidse. Bæ-gernedsænkningen er på spidse Frugter lille, på bredere Frugter større, omgivet af fine Folder og Ribber, af hvilke nogle kan spores ned over Frugten. Støvtrådene under midtstillede i det vide Bæggerrør. Griflerne dybt adskilte, filtede.

Stilken er kort og temmelig tyk eller middellang og tynd, brunlig; den sidder i en lille og regelmæssig Grube, der er beklædt med en grønligbrun Rust.

Kødet er hvidt, skørt og saftigt, minder om Pigeon. Det har en behagelig og god Aroma. Ikke meget kraftig Lugt.

Kærnehuset er højtbygget. Kamrene er små og indeholder veludviklede, middelstore, brune og spidse Kærner.

Modningstid. Plukkes sidst i September og er brugelig fra midt i Oktober til Februar. Sorten er let at opbevare i alm. Lagerrum; men Frugtens Tilstand må stadig undersøges, da Modningen hurtigt kan tage Fart og Æblet blive melet og revnet. Er noget sart og må behandles varsomt, da Huden kan blive brunskjoldet. Kan godt kølelagres; men det skal være vanskeligt at opbevare den i lang Tid ud over dens naturlige Levetid.

Anvendelse. Nonnetit Bastard er et udmærket Spiseæble, der kan karakteriseres som værende af l. Klasse, selv om der findes endnu finere Æbler. På Markedet afløser det Guldborg. Til Køkkenbrug er Æblet noget for lille, men iøvrigt godt. Det skal være udmærket i mange Tilberedninger og til Most, Vin og Marmelade.

Handelsværdien er ikke særlig stor. Frugten er ofte for lille og for lidt farvet, hvorfor den har sit Ydre imod sig; den betales derfor ikke i Forhold til Kvaliteten. Desuden er dens Sæson ikke den allerheldigste. Større Partier er hidtil ikke ført i Handelen. For at få en ensartet Handelsvare må Sorteringen være omhyggelig, det samme gælder for Pakningen, da Frugten ellers kommer frem i dårlig Stand. Er lidt vanskelig at pakke.

Dyrkningsværdi.

Noget afgørende om Sorten kan ikke siges, dertil er den endnu for lidt afprøvet. I Landets gode Frugtegne er Interessen for den ikke stor; her står der formentlig mere rentable Sorter til Rådighed. Anderledes stiller det sig for de dårlige Frugtegne; man kan betegne den som en speciel Jydsk Sort. Til Erhvervsfrugtavl på Jyllands lettere Jorder synes Sorten velegnet, men Forudsætningerne er, at man kan avle stor og velfarvet Frugt, som bringes på Markedet i god Stand. Til Dyrkning i Privathaver i Jylland kan den i høj Grad anbefales; omkring Varde har den længe været en Del udbredt. I alle Tilfælde må der skænkes Læspørgsmålet fornøden Opmærksomhed, og Træerne må helst tiltrækkes med lav Stamme. Til Espaliering egner Sorten sig vel ikke i særlig Grad, men den anvendes dog dertil i Vestjylland.

Nonnetit Bastard. 35-aårigt Vildstammetræ i Frugthaven ved Beder Gartnerskole. 6 m højt og 10' m bredt.