Orleans Reinet.

Synonymer. Reinette von Orléans, Orléans Reinette, Reinette d'Orléans, Golden Reinette, Guldrenett, Wyker Pippin.

Historie. Sortens Oprindelse og Navneforhold er usikre. H. C. Bredsted beskriver O. R. i 1893 og meddeler, at den første Gang er beskrevet af den hollandske Pomolog Herm. Knoop i 1766. Sorten antages at være af fransk Herkomst; i Frankrig, hvor den især var dyrket i det 18. årh., kender man dog ikke noget til dens Oprindelse. I det 19. årh. blev den meget dyrket i Tyskland. Bredsted siger, at den allerede i det 18. årh, må være udbredt i Norden, thi i første Halvdel af det 19. årh. fandtes der i de fleste Frugthaver her i Landet, end-også ved de større Bøndergårde, gamle Træer af den under Navnene: Dobbelte Borsdorfer, Wyker Pippin, Guldreinette, Hollandsk Pippin m. fl. I Fortegnelsen fra den kongelige Frugttræplanteskole i Odense 1795 nævnes Weicker Pippin og Dobbelte Borstorpher, så det er rimeligvis herfra, at Sorten er udbredt i Danmark. I Haveselskabets Fortegnelse fra 1840 findes Wyker Pippin og Reinette Dorée (sidste Navn er et af Sortens mange Synonymer). Som O. R, er den med i den af Bentzien i 1849 opstillede Liste over dyrkeværdige Sorter. Senere synes den ikke at være optaget på nogen Liste over anbefalede Sorter. Ved Frugtsortsundersøgelsen i 1934—37 er der kun noteret om eet Træ af Sorten. Denne er således ved at forsvinde af Landets Frugthaver, hvilket også fremgår af, at den ved Planteskoletællingen i 1937—39 ikke blev opført mellem de formerede Sorter.

Træet.

I Planteskolen vokser Sorten tilfredsstillende og giver pæne Træer.

Grundstamme. Vildstamme vil måske passé bedst til denne noget svagtvoksende Sort. Den trives dog også godt på Doucin.

Beskrivelse af Træet. Orleans Reinet danner et middelstort Træ med en bred, åben, omvendt kegleformet Krone med tynde, men stive Grene. årsskuddene er fåtallige, korte og kraftige, meget filtede i Spidsen. Barken er grønligbrun, sølvglinsende. De ikke meget talrige, små Barkporer ses ikke meget. Bladene, der er tykke og næsten læderagtige, er tætsiddende, ovale til elliptiske og med langt udtrukket Spids, de er meget mørkegrønne og glinsende på Oversiden, på Undersiden er de som ældre næsten glatte og lysegrønne. Bladpladen er rendeformet, dens Rand er dybt savtakket med ulige store, spidse Takker. Bladstilken er middellang og kraftig. Akselbladene er middelstore. Frugtknopperne, der sidder på korte Sporer, er små, tilspidset kegleformede og gråfiltede i Spidsen. Sorten blomstrer sent på Sæsonen. Blomsterne er middelstore, lysrosa og med smalle, let affaldende Kronblade. Kromosomantallet er normalt. Blomsterstøvet er godt, og Sorten sætter villigt Frugt

Dyrkningsforhold. Orleans Reinet kan dyrkes allevegne her i Landet, men da den kræver Varme for at udvikle Frugten tilfredsstillende, hører den kun hjemme i de gode Frugt-egne. 8 m vil formentlig være passende Slutafstand for Vildstammetræer. Det vil ikke være svært at skaffe det nødvendige Læ for de lavtvoksende Træer; Frugten blæser iøvrigt ikke let ned. Når først Træerne kommer i Bæring, bør de gødes godt, da Frugten er tilbøjelig til at blive lille. Af samme Grund må en moderat Beskæring og Frugtudtynding anbefales. Frugtbarheden er for ældre Træer god. På Dværggrundstamme bærer Sorten tidligt. .

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Orleans Reinet er en sund Sort, som ikke behøver megen Sprøjtning. Skurv kan dog angribe Blade og Frugter. Den tåler godt Kemikalierne.

Frugten.

Størrelsen. Lille til middelstor. 5—6 cm høj og 6 cm bred.

Formen. Er et rundagtigt Æble, i Form mindende om Cox's Orange, men dog ofte noget højere end dette. Bugen sidder oftest under Midten, hvorfra Frugten aftager mest mod Bægerenden, som dog er temmelig bred. De højtbyggede Frugter har Bugen på Midten og minder i Form om Guld Pearmain.

Farven. Den gulgrønne Grundfarve bliver efterhånden mat guldgul. Medens Frugten hænger på Træet, er dens Solside gråbrunlig. Dækfarven, der findes i Striber og Stænk, bliver senere brunorange. Huden er tyk, ru og tør. Den er forsynet med mange store, kantede og uregelmæssige, forkorkede Hudpunkter, der er askegrå og især synlige på Skyggesiden.

Bægeret er lille og lukket, dets Blade er lange, smalle og spidse. Bægerhulen er lille og flad; den er omgivet af små, men ret fremtrædende Folder og Ribber, af hvilke nogle af de største går lidt ud over Bægerhulens Rand. Støvdragerne er midtstillede i det lille og korte Bægerrør. Griflerne, der er meget tynde, er sammenvoksede til over Midten, moderat hårede.

4-årigt Dværgtræ, l x1 m.

Stilken er oftest kort og tyk, især ved Basis. I disse Karakterer adskiller Orleans Reinet sig fra Casseler Reinet, som den ellers minder en Del om. Nogle Frugter har en tyndere og middellang Stilk. Stilkgruben er meget regelmæssig, dyb og bred, den er som Regel stærkt rustklædt og præget af Dækfarvens Striber. En Kødbulk ved Stilken kan forekomme.

Kødet er gulligt, fast og lidt sejgt, det er ikke meget saftigt, men har en behagelig sødligsur Smag med fin Aroma. Er en udpræget Reinet. Lugten svag.

Kærnehuset er løgformet, men dets Linier ses kun lidt. Kamrene er smalle og velbesatte med store lysebrune Kærner, der er kantede, brede og noget flade samt butspidsede.

Modningstid. Frugten kræver lang Udviklingstid og bør ikke plukkes før efter Midten af Oktober. Den har Sæson i Januar—April. Opbevaringen er let i almindeligt Frugtlagerrum, men Luften må ikke være for tør, da Frugtea er noget tilbøjelig til at skrumpe — dog mindre end mange andre Reinetter.

Anvendelse. Er et behageligt og godt Spiseæble, måske lidt finere end Belle de Boskoop og adskilligt bedre end Coulon og Guld Pearmain. Rimeligvis et godt Madæble. Fra Sverige angives det at være godt til Frugtvin.

Handelsværdi. Orleans Reinet er nu så lidt kendt, at der kun foreligger få Udtalelser om Æblets Værdi. Til Afløsning af Cox's Orange sidst på Vinteren synes Æblet velegnet. Sorteringen og Pakningen er yderst let for dette ensartede og faste Æble.

Dyrkningsværdi.

I den lange årrække, hvor Dyrkning af Vinteræbler næsten var opgivet her i Landet, gled Orleans Reinet i Baggrunden og forsvandt efterhånden af Haverne. Da Interessen for sildige Sorter atter vågnede, koncentrerede man sig mere om Nyheder end om de gammelkendte Sorter. Orleans Reinet er f. Eks. erstattet af Laxtons Superb,hvilket må betegnes som uheldigt, både set fra Dyrkerens og Forbrugerens Standpunkt. Sorten bør tages op til ny Prøve. Træets Frugtbarhed, Letdyrkelighed og Frugtens gode Kvalitet berettiger dertil. Orleans Reinet giver ganske vist kun små til middelstore Frugter, som ikke er af glimrende Farve, men det samme kan siges om Cox's Orange, hvilken Sort den i mange Henseender ligner. Kan eventuelt forsøgsvis podes ind i andre Sorter.

Orleans Reinet. 51-årigt Dværgtræ i Landbohøjskolens Frugthave, 4,5 m højt og 6 m bredt.