130. Kerry Pippin.

Literatur og Synonymer:

1. Kerry Pippin (Lindley, A guide to the orchard and kitchen garden, 1831, p. 19).   - id. (Hogg, The apple and its varieties, 1859, p. 121).  - id. (Hogg, The fruit manual 1884, p. 121).   - id. med Synonymet Edmonton's Aromatic Pippin (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1886, p. 239).
2. Kerry Pipping (Diel, Kernobstsorten, 1832, p. 104),   - id. (Oberdieck, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, IV, p.519).

Historie. — Efter Lindley har dette Æble været meget længe kjendt i Irland; det stammer nemlig fra Grevskabet Kerry, hvor man anså det for et af de bedste Dessertæbler. Planteskolebesidder Robertson af Kilkenny i Irland sendte det til det Londoner Havedyrkningsselskab, fra hvilket det synes at være bleven udbredt. Diel erholdt det tilsendt fra Sekretær Jos. Sabine i London. Hogg betegner det som et tidligt Dessertæble »of the highest excellence«, hvilket synes at tyde hen på, at det i England må opnå en langt større Velsmag end her i Landet. — Heller ikke Oberdiecks (Hannover) personlige Erfaringer om det ere faldne ud til dets Fordel.

Beskrivelse af Træet. — Træet er på Vildling af almindelig kraftig Væxt, synes at ville opnå Middelstørrelse og at danne en noget tæt Krone. — Årsskud: kraftige, tykke for neden, tynde foroven, kortleddede, knæede, opad uldede, mørkebrune, meget sølvgråhudede, med små, lidet iøjefaldende, afrundede Lenticeller — Bladknopper: middelstore, ofte temmelig fyldige, næsten tilliggende, helt uldede, anbragte på temmelig fremstående Øjestole. — Blade: på Sommerskuddene næsten små, elliptiske, med tilføjet lang Spids, uregelmæssig savtakket Rand, temmelig lange, middeltykke eller tynde Bladstilke og små, spydformede Axelblade. —Frugtknopper: temmelig store, kegleformede, stumpt spidse, med lysebrune og mørkebrune, lidt uldede Knopskjæl.

Frugtbarhed: meget god.

Kultur. — Når dette Æbletræ podes på Vildling, lader det sig uden Vanskelighed tildanne til de forskjellige Former, hvori man sædvanlig dyrker Æbletræet. Det turde dog være rigtigst kun at anvende det som Espaliertræ og plante det ved Mur eller Plankeværk. Som fritstående Træ er det at anbefale kun at dyrke det som Dværgtræ, forædlet på Doucinstamme. På dette Underlag tager det ret godt fat, opnår Middelstørrelse og egner sig for små Pyramider, Busktræer og vandrette Snortræer. Det er i disse Former meget frugtbart.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: middelstor eller derunder, i bedste Udvikling 60 mm. bred, 56 mm. høj, mindre Frugter 56 mm. brede og 44 mm. høje. — Form: rundagtig eller rundagtig-oval, al Tid mere bred end høj. Bugen sidder på eller lidt under Midten, derfra aftager den til begge Ender, ofte lidt stærkere imod Stilken end imod Bægeret, og ofte stærkere, end Afbildningen af den overskårne Frugt viser; Stilkenden er i Almindelighed uregelmæssig, undertiden temmelig spids og formedelst en Kjødbulk ved den ene Side af Stilken temmelig skjæv. Tværsnit rundt. — Frugtstilk: snart temmelig kort, snart lang (fra 15 til 26 mm.), temmelig tynd, træagtig, grøn og lidt brunlig, uldet, indleddet i en snæver, ofte meget lidt dyb, uregelmæssig formet Stilkgrube. — Bæger: halvt åbent eller lukket, uldet, brunt, Bægerbladene lange, spidse, i Bunden brede og sluttende; anbragt i en flad Nedsænkning, omgiven af fine Folder, som dog ikke gå over Bægerhvælvingen. Bægerhulen tragtformet. Støvdragerne højtstillede. — Hud: glat, mat glinsende, fra Træet grønlig lysegul; efterhånden som den modnes går Farven over til rent lysegult og stærkere gult på Solsiden, hvor den tillige ofte er let flammet med gulrødt, med større eller mindre afbrudte Striber af livlig rødt. Hudpunkter meget fine og lidet iøjefaldende; hvorimod små sorte Vandpletter ikke ere sjældne; Rustfigurer forekomme sjældnere. — Kjød: svagt gullighvidt, fint, fast, saftigt, af sød, ikke meget vinagtig, lidt aromatisk Smag. — Kærnehus: rundt og løgformet; Kamrene store, imod Bægeret med kort Spids eller afrundede, imod Stilken tilspidsede, rummelige, oftest åbne, indeholdende hvert 2, undertiden 3, langt tilspidsede, kaffebrune, godt udviklede Kjærner. Axehulen middelbred eller bred.

Modenhed. — Den plukkes sædvanlig i Midten eller sidste Halvdel af September og kan opbevares i flere Måneder, men er mest velsmagende i Oktober og Begyndelsen af November.

Kvalitet og Brug: anvendelig som Bordfrugt og til Kjøkkenbrug.