131. Løgborsdorf.

Literatur og Synonymer:

1. Reinette platte (Bonnefond, le Jardinier francais, 1653, p. 109).
2. Kaasjes (Herman Knop, Pomologie, 1760, p. 43 og 131).
3. Der Zwiebelapfel oder Zipollenapfel (Hirschfeld, Handbuch der Fruchtbaumzucht, 1788, I, p. 193).
4. Der Zwiebel-Borsdorfer-Apfel (Sickler, Der teutsche Obstgärtner, 1797, VII, p. 394).
5. Der Zwiebelborsdorfer (Diel, Kernobstsorten, 1802, V, p. 132).
6. Oignon de Borsdorf (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, IV, 1873, p. 507).
7. Borsdorf Ognon (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1886, p. 103).
8. Zwiebel-Borsdorfer (v. Flotow, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, 1859, I, p. 305). ;
9. Lökäple (Eneroth, Handbok i svensk pomologi, 1866, II, p, 61).

Historie. — Det bør sikkert antages, at den af Bonnefond 1653 beskrevne Reinette platte er den samme Frugt, som her omhandles, så meget mere, som dette Navn er bleven brugt af de ældre tyske Pomologer som Synonym til Zwiebelborsdorf. Da den således allerede er beskreven i Frankrig midt i det 17de Århundrede, skulde man formode, at den måtte stamme fra Frankrig. André Leroy antager dog ikke, at dette Æble er af fransk Oprindelse, men synes at samstemme med de tyske Pomologer i, at det muligt stammer fra Holland eller Tyskland. Hirschfeld (1788) anfører det imellem de Sorter, som især dyrkedes i Holsten og Nabolandene. Efter de tyske Pomologer synes det dog at have været udbredt overalt i Tyskland, og Diel skriver 1802, at det dyrkes meget ved Rhinen og er så afholdt, at Skipperne ofte anvende det som Foræring til deres Kunder. I Sverige synes det, efter Eneroths korte Udtalelse om det, længe at have været almindelig kjendt.

Her i Landet traf man det før Midten af dette Århundrede ofte i ældre Frugthaver som gammelt Træ, og det er her mulig i sin Tid bleven fortrængt af det såkaldte »Dobbelte Løgæble«, der i Slutningen af forrige og i Begyndelsen af dette Århundrede blev formeret og udbredt fra den kgl. Frugttræplanteskole i Odense; dette er større, men står i Frugtbarhed tilbage for det her beskrevne.

Beskrivelse af Træet.— Træet gror i Ungdommen godt, er hårdført, af lidt udbredt Væxt, men opnår i Almindelighed kun Middelstørrelse; dog skal det efter Oberdieck på svær Jord blive af betydelig Størrelse og Alder og give rigelig Frugt. — Årsskud: talrige, temmelig udadgående, lange, tynde, næsten ikke knasede, lidt dunede, på Solsiden violetbrune, fint sølvgråhudede, på Skyggesiden brunlige eller gulligbrune; Lenticeller middelstore, langagtige, gullige, ikke talrige. — Bladknopper: temmelig store, ofte hjærteformede, næsten tilliggende, uldede, anbragte på fremstående Øjestole.— Blade: på Sommerskuddene middelstore, ægformede eller ovale, med tilføjet skjæv, skarp Spids, skarpt savtakket Rand, temmelig lang, tyk og meget uldet Bladstilk og lange, .spydformede Axelblade. Om Frugtknopperne ere Bladene langt elliptiske. — Frugtknopper: middelstore, langt ægformede, spidse, med røde og brune, temmelig uldede Knopskjæl. — Blomster: sildige, Kronbladene udvendig rosenrøde, indvendig hvide med lyserødt Skjær.

Frugtbarhed: Træet lader ikke længe vente på Frugt, og bærer som ældre rigt.

Kultur. — Det lader sig opelske til gode halvstammede Træer, hvilket er den Form, hvori man her i Landet især bør dyrke det; i godt beskyttede Haver vil det dog også kunne dyrkes som højstammet. I Ungdommen lader det sig forme til ret gode Pyramider, hvis Form det dog senere er vanskeligt at vedligeholde. På Paradisæble tager det godt fat, men bliver kun lille; det bærer temmelig tidlig og rigt.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: middelstor eller under Middelstørrelse, 60 mm. bred og 41 mm. høj, mindre Frugter, ofte meget flade, 50 mm. brede og 29 mm. høje. — Form: fladrund; Bægerenden er flad og meget bred, Stilkenden er altid smallere og ofte meget smal, Bugen sidder enten på Midten eller over Midten; fra Bugen afrundes den sædvanlig stærkere og ofte meget stærkere imod Stilken end imod Bægeret. Den ene Side er lavere end den anden. — Tværsnit rundt. —Frugtstilk: 16—20 mm. lang, tynd, træagtig, brun, svagt håret, indleddet i en snæver, middeldyb, med tyk ru Rust beklædt Stilkgrube.. — Bæger: lukket eller halvt åbent, grønt, dunet; Bægerbladene brede og korte, i Bunden sluttende eller meget lidt adskilte, meget indadbøjede, lidt oprette; anbragt i en flad Nedsænkning, undertiden uden denne, imellem små Folder. Bægerhule kort tragtformet— Hud: glat eller lidt ru, lysegul eller mere gul, på en Del af Solsiden overdækket med mørkere eller lysere karmoisinrødt; brune Punkter talrige, især i det gule iøjefaldende, ofte følelige og nogle lidt kantede; foruden Stilken er Bægeret omgivet af fin Rust, ligesom enkelte Rustfigurer eller Flager findes sporadisk på andre Steder. Vorter træffes sjældnere end på Borsdorfæblet.—— Kjød: hvidt, svagt gulligt, fint, først meget fast, senere mindre fast, næsten marvagtigt, ikke meget krydret, behagelig syrligt, næsten lige så sødt; i gode. År minder Smagen lidt om Borsdorf — Kjærnehus: lille, rundagtig løgformet; Kamrene imod Bægeret afrundede, imod Stilken spidse, ofte temmelig rummelige, glatte, svagt åbne, indeholdende 1—3 middelstore, kaffebrune, ægformede, tilspidsede og velnærede Kjærner. Axehulen smal.

Modenhed. — Plukkes i 2den Uge af Oktober, bliver tjenligt til Forbrug i December og kan opbevares til ind i Foråret.

Kvalitet og Brug: Som Bordæble turde dets Kjød være for fast; derimod er det et fortrinligt Kjøkkenæble.