126. Purpurrød Cousinotte.

Literatur og Synonymer:

1. Purpurrother Winter Cousinot (Hermann Knoop, Pomologie, 1766, p. 16, pl. VII).
2. La Cousinette (Hirschfeld, Handbuch der Fruchtbaumzucht, 1788, I, p. 183).
3. Purpurrother Wintercousinot (Diel, Kernobstsorten, 1828 XX VI, p. 30).
4. Englische Buschelreinette (id. ibid., 1813, XIII, p. 103).
5. Cousinotte rouge-pourpre (Mas, Le verger, t. IV, Nr. 65, p. 133).
6. Cousinotte rouge d'hiver (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 126).
7. Purpurrother Cousinot (Oherdieck, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, IV, Nr. 383).   - id. Lauche, Deutsche Pomologie I, Nr. 9).
8. Grosser rother Pilgrim (Jahn, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, IV, Nr. 427).

Historie. — Under forskjellige Navne er dette Æble meget udbredt i Tyskland, hvor det især dyrkes i Brandenborg og Hannover, men de tyske Pomologers Formodning, at det skulde være af tysk Oprindelse, er dog på Grund af det gamle franske Navn lidet sandsynligt. Det er allerede for 125 År siden beskrevet af den hollandske Pomolog Hermann Knoop under Samme Navn*). Efter en Meddelelse af Leroy har Jean Mayer i »Pomona franconica« angivet, at der i gamle Kataloger findes som fælles Betegnelse for Husholdningsæbler Ordet »cuisinottes«, hvoraf det nu brugelige Navn kan være fremkommet ved Forvanskning; imidlertid bruges »cousinottes« allerede i det 16de Århundrede i samme Betydning om Æbler, der mere egne sig til Kjøkkenfrugt end som Bordfrugt. Her i Landet findes denne og lignende Sorter både i gamle og middelaldrene Træer, undertiden under Navnet Jerusalemsæble.

Beskrivelse af Træet. — Træet er hårdført, gror meget kraftig, danner en smuk rund Krone og opnår en god Størrelse. — Årsskud: temmelig talrige, oprette, lange, middeltykke, foroven uldede, rødbrune, forneden sølvgråhudede; Lenticellerne middeltalrige, undertiden fåtallige, aflange og runde.—BIadknopper: middelstore, spidse, tilliggende, meget uldede. — Blade: på Sommerskuddene store, ægformede eller ovale, med tilføjet Spids, ved Stilken lidt hjærteformede, med grovt og stumpt savtakket Rand, temmelig lange, tykke, på Undersiden mørkerøde Bladstilke og middelstore, linieformede Axelblade; ved Frugtknopperne ere Bladene langstrakte, ovale eller elliptiske, med meget lange Bladstilke. — Frugtknopper: middelstore, kegleformede, spidse, med mørkerøde og brune, svagt hårede Knopskjæl. — Blomster: -middelstore, sildige, med ovale, meget adskilte, udvendig mørkt rosenrøde, indvendig svagt lyserøde Kronblade.

Frugtbarhed: meget stor.

Kultur. — Træet giver i Planteskolen hurtig smukke halv- og højstammede Træer; førstnævnte Form kan her i Landet anvendes under mindre gode Læforhold. I Hannover og på andre Steder i det nordlige Tyskland anvendes dette Træ til at plante ved Landevejene, endogså på udsatte Steder. På Doucin gror det ret godt, er anvendeligt til Dværgtræ i små Former, bærer tidlig og rigt og er en Pryd for Haven, når det står med sine smukke mørkerøde Frugter, der på Dværgtræer allerede i Forsommeren antage en livlig Farve.

Beskrivelse af Frugten. -- Størrelse: middelstor, i god Udvikling 62 mm. bred, 58 mm. høj, almindelig 55 mm. bred og 51 mm. høj. — Form: afstumpet rund, undertiden næsten ægrund, ofte aftagende imod Bægeret, lige så ofte fladrund og betydelig mere bred end høj, Bugen sidder på Midten eller lidt derunder, nedad er den smukt afrundet og er ikke flad omkring Stilken. Tværsnit tildels rundt. — Frugtstilk: c. 18 mm. lang, tynd, træagtig, grøn og rød, næsten nøgen, indleddet i en dyb, moderat bred, jævn, med fine Ruststråler beklædt Stilkgrube. — Bæger: lukket indtil halvt åbent, grønt og brunt, uldet; Bladene temmelig lange og brede, spidse, sluttende i Bunden, indadbøjede, oprette og udadbøjede; anbragt i en middeldyb og noget snæver Nedsænkning, hvis Sider næsten ere jævne eller have ubetydelige Folder, som ikke gå over Bægerhvælvingen. Bægerhulen kegle-tragtformet. Støvdragerne højtstillede. — Hud: glat, svagt smattet, glinsende, lys grønliggul; på Solsiden og pfte næsten helt omkring overtrukken med blodrødt eller purpurrødt, således at den gule Grundfarve på helt solbeskinnede Frugter kun ses på en mindre Del af Skyggesiden, hvorimod mere beskyggede Frugter kun ere mere eller mindre tæt stribede, marmorerede og spættede med samme eller en noget mindre mørkerød Farve; fine brune Punkter findes i mindre Antal; let netagtig Rust ses ofte omkring Bægeret, ligesom undertiden enkelte mindre Figurer ses på andre Steder af Frugten. —Kjød: gullighvidt, under Huden ofte lidt rødligt, fint, fast, saftigt, vinsyrligt og lidt sødt. — Kjærnehus: højt løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret afrundede eller runde, rummelige, lukkede eller lidt åbne, hvert indeholdende 1—2 middelstore, ægformede, kort tilspidsede, mørkebrune, velnærede Kjærner. Axehulen smal.

Modenhed. — Plukkes i Midten af Oktober og er tjenlig til Forbrug fra December til ind i Sommeren.

Kvalitet og Brug: meget god og meget varig. Husholdningsfrugt.

*) Ved Forvexling med »coussin« have nogle tyske Forfattere urigtig oversat Navnet ved »Polsterapfel« (Pudeæble).