127. Parker's Pippin.
Literatur og Synonymer:
1. Parker's grauer Pepping (Van Mons, Catalogue
descriptif de partie des arbres fruitiers qui de 1798 à 1822 ont formé
sa collection» p. 36, Nr. 496). - id. (Diel, Kernobstsorten, 1809, X, p. 149).
2. Parker (André Leroy, Dictionnaire de
pomologie, Nr. 315).
3. Parker's Pepping (v. Flotow, Illustrirtes Handbuch
der Obstkunde, Nr 154). — id. (Lauche, Deutsche Pomologie, I, Nr. 24).
4. Parkers (grå Renett) (Eneroth, Handbok
i svensk pomologi, 1866, II, p. 98).
5. Pepin gris de Parker (Catalogue descriptif des fruits adoptés par
le congrés pomologique de France, 1887, p. 313).
Historie. — Det synes at være oplyst, at denne grå Pippin eller Reinet er udgået fra det londonske Havedyrkningsselskab i Begyndelsen af dette eller i Slutningen af forrige Århundrede og at den har sit Navn efter en Kaptajn Parker. Diel meddeler, at han har fået et Dværgtræ af den fra Gordon's, Dermer's og Thompson's Planteskole Mile-End i England, og at han tillige fik den samme Sort fra Rentmeister Uellner under Navn af Brokers Pippin. De engelske Pomologer omtale den imidlertid slet ikke, hvoraf må sluttes, at den ikke er bekjendt i England. Her til Planteskolen kom den fra Ed. Lucas i Reutlingen.
Beskrivelse af Træet. — Træet voxer på Vildling kraftig og skal efter tyske Meddelelser være meget hårdført, blive stort og danne en smuk Krone. — Årsskud: talrige, temmelig oprette, lange, middeltykke, foroven uldede, lidt knæede, brunrøde, sølvgråhudede, med middelstore, rundagtige,. temmelig talrige Lenticeller. — Bladknopper: små, afrundede, tilliggende, med kastaniebrune, ofte meget uldede Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene små, elliptiske med tilføjet Spids, græsgrønne, Undersiden meget lidt uldet, med savtakket Rand, middellange, tynde Bladstilke og små, lancetformede Axelblade. Om Frugtknopperne have Bladene samme Form, men ere smallere og med udløbende kort Spids. — Frugtknopper: middelstore, kegleformede, med stump Spids og lyse- og mørkebrune, svagt uldede Knopskjæl.— Blomster: middelstore, sildige, med langovale, udvendig purpurrosenrøde, indvendig hvide Kronblade.
Frugtbarhed: stor.
Kultur. — Træet gror både på lettere og på sværere Jord, lader sig let opelske med smukke Stammer, men har såvidt vides her i Landet endnu ikke været prøvet som Halvstamme. På Doucin tager det godt fat, opnår Middelstørrelse, bærer rigt og i en temmelig tidlig Alder.
Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: middelstor, i bedste Udvikling fra Dværgtræer 72 mm. bred, 66 mm. høj, almindelig 58 mm. bred, 52 mm. høj. — Form: afstumpet rund, Bugen sidder på Midten, fra Bugen aftage en Del af Frugterne temmelig ligelig mod begge Ender, hvorimod største Delen aftage lidt mere imod Bægeret, således at Bægerenden bliver smallere end Stilkenden. Begge Halvdele ens. Tværsnit rundt. — Frugtstilk: circa 20 mm. lang, brunlig, lidt håret, indleddet i en dyb, middelbred, jævn, lidt rustbeklædt Stilkgrube. — Bæger: lille, lukket til henimod halvt åbent, grønt, uldet; Bladene lange, spidse, smalle, sluttende i Bunden, indadbøjede, oprette og med lidt udadbøjede Spidser; anbragt i en middeldyb og middelbred Nedsænkning, omgiven af fine Folder, der i Almindelighed ikke gå ud over Bægerhvælvingen. Bægerhulen kegle-tragtformet. Støvdragerne over midtstillede. — Hud: fin, ru, lysegrøn, senere grønliggul eller gul, ofte lidt gulrød; Hudpunkter temmelig talrige, store og gråbrune; af Grundfarven ses ofte ikke meget, da største Delen af Huden er overtrukken med en fin gråbrunlig Rust. Lugt umærkelig. Skrumper sjælden og kun lidt. — Kjød: grønligt eller gullig-hvidt, fint, saftigt, fast, senere temmelig skjørt, behagelig vinagtigt, næsten lige så sødt og med en fin Reinet-Aroma. — Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret med afstumpede eller svagt afrundede Spidser, temmelig rummelige, sjældent lidt åbne, hvert indeholdende to middelstore, langt ægformede, tilspidsede, brune Kjærner. Axehulen smal.
Modenhed. — Plukkes sædvanlig i Midten af Oktober; plukkes den for tidlig, skrumper den. Den er tjenlig til at nydes fra Nytår til hen på Foråret.
Kvalitet og Brug: i god Udvikling Bordfrugt af første Rang; tjenlig til al Brug i Kjøkkenet.
Sorten bør anbefales til Forsøgsdyrkning i større Frugthaver.