128. Rambour Papeleu.
Literatur og Synonymer:
1. Rambour Papeleu (A. Bivort, Annales de pomologie Belge et étrangére, 1859, p. 91). - id. (Lauche, Deutsche Pomologie, I, Nr. 80). -. id. (id. Erster Ergänzungsband zu Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 778, p. 177). - id. (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1886, p. 329).
Historie. — Efter A. Bivort blev dette Æble indført fra Krim til Belgien henimod Året 1853 af Planteskoleejer Adolphe Papeleu i Wetteren; det stammer fra Såninger af Oberst Hartwiss, Godsejer og Pomolog i Artek-Lauterbrunn i Guvernementet Taurien. Hr. Papeleu underkastede det det kgl. pomologiske Udvalgs Dom i 1858, og dette har antaget det på Grund af dets smukke Udseende og gode Egenskab som Dessertfrugt. I Tyskland synes det allerede at have fået nogen Udbredelse; her i Landet er det vist endnu kun tilstede i få Samlinger.
Beskrivelse af Træet. — Træet synes hårdført, voxer meget kraftig og danner en fladrund Krone; det trives både på lettere og sværere Jord. — Årsskud: middeltalrige, temmelig lange, rniddeltykke, mørkebrune, på Skyggesiden ofte lidt olivenbrunlige, forneden sølvgrå-hudede, opad meget uldede; Lenticeller ikke meget talrige, runde og lange, hvidlige. — Bladknopper: store, brede, stumpt spidse, tilliggende, med kastaniebrune og mørkebrune, uldede Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene bredt ovale, med middellang Spids, stumpt savtakket Rand og korte, tykke, røde Bladstilke; om Frugtknopperne ere Bladene langt elliptiske, langt tilspidsede og med skarpt savtakket Rand. — Frugtknopper: middelstore, kegleformede, med mørkebrune og røde hårede Knopskjæl. — Blomster: temmelig små, sildige, med smalle, ovale, udvendig rosenrøde, indvendig hvide eller svagt lyserøde Kronblade.
Frugtbarhed: tidlig og rig.
Kultur. — Træet lader sig hurtig optrække med smukke Stammer, og under almindelig gode Forhold vil det kunne dyrkes som halvstammet Træ. Det synes også at lykkes godt og opnå en god Størrelse på Doucin, på hvilken Stamme det bærer meget tidlig.
Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor, i bedste Udvikling 85 mm. bred, 80 mm. høj; Afbildningen i Annales de pomologie er 113 mm. bred, 85 mm. høj; Afbildningen i Deutsche Pomologie er 103 mm. bred og 85 mm. høj. — Form: afstumpet kegleformet eller afstumpet rundagtig kegleformet, undertiden næsten fladrund; Bugen sidder under Midten eller på de flade Frugter på Midten; fra Bugen afrundes den sædvanlig, og Stilkenden er lidt flad, men ikke meget bred; over Bugen aftager den stærkere imod Bægeret. Den ene Halvdel er ofte mere udviklet end den anden. Tværsnit svagt kantet. — Frugtstilk: når i Almindelighed ikke Periferien (kun hos små Frugter rager den lidt ud), middeltyk, træagtig, grøn og brunlig, nøgen eller svagt håret, indleddet i en middeldyb og middelbred, ofte lidt foldet og med grønligbrun Rust beklædt Stilkgrube. — Bæger: halvt åbent, grønt og brunt, uldet; Bladene middellange, brede, i Bunden sluttende eller lidt adskilte, indadbøjede, oprette og lidt udadbøjede i Spidsen; anbragt i en dyb og middelbred Nedsænkning imellem ulige, på Bægerhvælvingen ofte meget høje Ribber, der meget affladede og kun utydelig kunne forfølges ned over Frugten. — Hud: glat eller undertiden også lidt ru, lidt glinsende, først grøn, senere grønliggul, sjældnere helt gul; Solsiden har en brunrød Farve, der hos meget solbeskinnede Frugter går over til mat karminrødt; brune Punkter findes spredte over Frugten; på nogle Frugter findes også på større eller mindre Dele et let lysebrunligt Rustovertræk; sorte Vandpletter ere ikke sjældne. Lugt næppe mærkelig, — Kjød: hvidt, lidt grønligt, halvfint, lidt fast, saftigt, behagelig vinsyrligt, lidt sødt og med lidt Aroma. — Kjærnehus: æg-løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret lidt afrundede, middelrummelige, mere eller mindre åbne, hvert indeholdende 1—2 langt ægformede, langt tilspidsede, brune, ofte svange Kjærner. Axehulen middelbred.
Modenhed. — Plukkes i 2den Uge af Oktober; tjenlig til at nydes i December til i Februar.
Kvalitet og Brug: Anvendelig som Bordfrugt, meget god Kjøkkenfrugt.