Matthiesen 1913. II: 64

Grøn Vinter Rambour.

Littr. o. Syn.: Gartner-Tidende 1907, S. 128. — Stedlige Navne er: Gråæble, Grå Gråstener (Tåsinge), Grabover, — forvansket Form af Ordet Rambour (Als).

Hjem: Hvor dette fortrinlige Handels- og Husholdningsæble hører hjemme, har jeg forgæves gjort mig Umage for at få oplyst. Den franske Pomolog A. Leroy har en Rambour verte og Illustrirtes Handbuch en Grosser grümer Rambour, men jeg har ikke kunnet skaffe mig Kviste, endsige Frugter af disse Sorter til Sammenligning. Tænkeligt kunde det være, at den Rambour blåne, der findes under Nr. 22 i Fortegnelsen over dyrkede Sorter i Frugttræplanteskolen i Odense fra 1795, var foreliggende, men det kan selvfølgeligt ikke afgøres nu.

Såvidt jeg hår kunnet spore Sorten her i Landet, har den sin største Udbredelse i Sydfyn, Tåsinge, Lolland, Als og Sundeved, hvormed dog ikke er sagt, at den ikke også træffes andre Steder i Landet. Tyske Pomologer har ikke genkendt den, og på tyske Udstillinger har jeg aldrig truffet den.

At den er meget gammel her i Landet, beviser de store gamle Træer, som findes af den. Ved Lægeboligen i Troense på Tåsinge findes et meget stort Træ, som jeg målte i Halvfemserne, da var Stammens Omkreds i omtr. 80 Cmtr.s Højde 2,20 Mtr. De to Hovedgrene målte ved deres Ud? spring henholdsvis ca. 1,90 og 1,50 Mtr. Selve Træet var omtrent 6½ Mtr. højt og Kronens Diameter godt og vel 18 Mtr. — Det er ingen Årsunge. I mit Fødehjems Have på Als står 2 store Træer, plantede 1794 el. 95.

Beklagelsesvis plantes Sorten nu ikke ret meget og er vel næppe at få i nogen dansk Planteskole — måske med Undtagelse af en i Svendborg, som siges at føre de tåsingske Sorter, samt Livonis Planteskole i Sønderborg. Vore Plante? skoler vilde vise dansk Frugtavl en Velgerning ved at optage Sorten, Podekviste vil let kunne skaffes fra Tåsinge eller Sydfyn.

Bevise at den er dansk, er ikke muligt, den hører i dette Stykke til samme Slags som de Bøghske Sorter og fl. a.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: i god Udvikling 76 mm bred, 74 mm høj. — Form: fladrund eller kort valseformet, varierer noget, Bugen under Midten, den ene Halvdel næsten altid stærkere udviklet. — Bæger: halvåbent. Blade lange, uldede, adskilte ved Grunden, står lige i Vejret, bøjer Spidserne udad; Hulen snart dyb eller middeldyb, snart snæver eller middelvid med ikke meget fremtrædende Ribber, som dog kanter Tværsnittet lidt; Hulens Sider holder sig længe grønne. — Stilk: kort eller meget jkort, kraftig, fint uldet; Hulen snæver, middeldyb, ofte næsten udfyldt af en stor Svulst; stærkere eller svagere gråbrun Strålerust. — Hud: ved Plukningen mat hvidlig grøn, senere smukt gul, Solsiden svagere anløben af et først mørk brunligt, senere livligere rødt, hvori Striber og Stænk; Punkter ret talrige med grønlig Hov. Kraftig Lugt. Svagt fedtet. - Kærnehus: forholdsvis kort, vid Akse, Rum afrundede opad, tilspidsede nedad, åbner sig spatelformigt, Vægge glatte, 2 blankbrune Kærner i hvert. - Bægerrør: en bred Kegle, Tråde midtstillede. Griffel halvkløvet, hvidhåret under, stærkt filtet over Delingsstedet. - Kød: hvidt med grønligt eller gult Skær, grønne Årer, saftigt, af kraftig vinsyrlig Smag, som mildnes henad Foråret. — Modningstid: December—Forår. — Værd: fortrinlig Køkken- og Handelsfrugt, kan bruges som Bordfrugt ud på Foråret.

Fig. 190. Grøn Vinter Rambour.

Træet danner en stor, bred, flad Krone med tæt Løvværk og oftest noget krogede Grene, og det bærer rigt hvert andet, ofte hvert År Bæredygtigheden indtræder ikke, før Træet har nået 7-8 Års Alderen. Det tager godt fat på Dværgrod, og da indtræder Bæredygtigheden tidligere.