Matthiesen 1913. II: 57

Slettegaards Pippin.

Littr. o. Syn.: Wøld. S. 140 — Dansk Havetidende 1880, S. 39.

»Noget valseformet, ubetydelig kantet, endog foroven, hvor Bægerhulen er skålformet, dog med fine flade Perler op til Bægerbladene, som er lange, halvsluttende over Røret og da fladt tilbageliggende. Røret påfaldende lille, foroven rundt, forneden cylinderformet. Stilk meget tynd med Svulst, er rødfarvet. Hulen glat. — Hud fin, næsten tør, strågul med svage hvide Punkter, Solsiden højere gul med nogle mørk blodkransede Punkter (som hos Sperber). Kærnehuset højtsiddende med runde Kapsler, åbne forneden, med anseelig mørkebrune Kærner og en åben Akse. Kød fint, blødt, hvidt, fuldsaftigt, dog ikke sprudlende, af forfriskende, livlig sød Smag, ædelt men ikke udpræget i krydret, ædlere end Sperber.« Wøldike.

Fig. 186. Slettegaards Pippin.

Hertil kan efter Jægermester Lowzows Beskrivelse i Dansk Havetidende føjes, at Bægeret er lukket, Bladene korte, stive, uldede. Jægermesteren skriver endvidere: »Ovenstående Æble har jeg tilfældigvis fået her i Haven ved, at en Forpagter, jeg havde for 18 År siden, medbragte det fra Langeland, hvor der er en Gårdmand Hans Rasmussen, som selv opelsker Frugttræer. Træet var ganske ungt, da jeg fik det; det varede en 4—5 år, inden det begyndte at vise Blomst eller Frugt, men så gav det dette smukke Æble. Det kom hertil uden Navn. Jeg skrev til Hans Rasmussen om Æblet, men han vidste aldeles ingen Besked dermed; og da dog idetmindste ethvert godt Æble bør have et Navn, tog jeg ikke i Betænkning at kalde det med min Gårds Navn. Jeg tror ikke, det findes andetsteds, end hvor jeg har givet Podekviste af det. ..... Det er spiseligt sidst i Oktober, men holder sig kun kort.«

Fig. har jeg kopieret efter Dansk Havetidende.

Anm. Mon det ikke har været Peder Rasmussen i Rifbjerg, det lille Træ er kommen fra? M.