94. Kalvil fra Saint-Sauveur.

Literatur og Synonymer:

1. Calleville de Saint-Sauveur (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 96).
2. Calville Saint-Sauveur (C. A. Herman, Annales de pomologie belge et étrangére, 1857, p. 91).
3. Calville de Saint-Sauveur (Catalogue descriptif des fruits adoptés par le congrés pomologique de France, 1889, p. 286).
4. St. Sauveurer Calvill (Jahn, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 358).
5. Calvill von St. Sauveur (Lauche, Deutsche Pomologie, I, Nr. 56).

Historie. — Som Navnet antyder, stammer denne Kalvil fra Frankrig. Den blev fundet henimod Året 1836 af Hr. Despréaux på hans Ejendom Saint-Sauveur i Kommunen Breteuil i Departementet Oise. Den blev bragt i Handelen af den bekjendte Planteskoleejer Jean Laurent Jamin i Bourg-la-Reine ved Paris i Årene 1836—37. Formedelst sin Størrelse og Skjønhed blev den hurtig udbredt til næsten alle æbledyrkende Lande; her i Landet har den i ringere Antal været dyrket i over 20 År

Beskrivelse af Træet. — Det er af Naturen ikke ret stærkt, men voxer i Ungdommen godt. — Årsskud: næsten fåtallige, temmelig udadgående, middellange, temmelig tykke, knæede, uldede, rødbrune, på Skyggesiden ofte grønligbrune, med talrige små, rundagtige Lenticeller. — Bladknopper: store, kegleformede, med stump eller afrundet Spids og kastaniebrune, hårede Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene lysegrønne, Undersiden meget hviduldet, ovale eller ægformede, med tilføjet, middellang Spids, lidt uregelmæssig savtakket Rand, middellange, kraftige Bladstilke og godt udviklede Axelblade. Ved Frugtknopperne ere Bladene mindre elliptisk-ovale, med kort Spids. — Frugtknopper: middelstore, kegleformede, med stump Spids, brune og mørkebrune, meget uldede Knopskjæl. — Blomster: middelstore, sildige, med adskilte, ægformede, udvendig lysrosenrøde, indvendig hvide Kronblade.

Frugtbarhed: stor.

Kultur. — Hvis dette Træ ønskes dyrket på Vildling og i halvstammet Form, hvilket kun er at anbefale i meget gode Lokaliteter, bør det helst podes i Stammehøjde. Det er at foretrække at dyrke det som Dværgtræ, helst på Doucin, og benytte det til lave Pyramidetræer, Espaliertræer, Busktræer og horizontale Snortræer, i hvilke lave Former det ofte, især i sin unge Alder, giver meget store og smukke Frugter.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: meget stor, i bedste Udvikling 92 mm. bred, 88 mm. høj; Annales de pomologie afbilder den 105 mm. bred og høj. — Form: oftest afstumpet kegleformet, undertiden cylindrisk kegleformet; Bugen sidder under Midten, undertiden på Midten; under Bugen er den almindelig afrundet og ikke meget flad omkring Stilken, over Bugen aftager den mere eller mindre og undertiden i en konkav Linie imod den brede Bægerhvælving. Tværsnit fladkantet. Begge Halvdele temmelig ens. — Frugtstilk: 20—25 mm. lang, middeltyk, grøn og rødbrun, dunet, indleddet i en temmelig dyb, middelbred, lidt ujævn, svagt rustbeklædt Stilkgrube. - Bæger: lukket, undertiden henimod halvt åbent, uldet, grønt; Bladene lange, middelbrede, forneden ofte lidt adskilte, lidt indadbøjede, oprette og med udadbøjede Spidser; anbragt i en meget dyb, ofte lidt snæver Nedsænkning imellem Folder og 5 høje Ribber, der meget affladede løbe ned over Frugten til Stilkgruben. Bægerrøret tragtformet. Støvdragerne midtstillede. — Hud: glat, glinsende, lidt smattet, grønliggul, næsten citrongul; oftest er en større eller mindre Del af Solsiden overtrukken eller flammet med brunligrødt; punkteret med fine brune Punkter, der på Solsiden ofte ere omkransede med rødt, på Skyggesiden med hvidgråt. Lugt svag. — Kjød: hvidt med grønligt eller gulligt Skjær, næsten fint, løst, mørt, saftrigt, vinsyriigt, næsten tilstrækkelig sødt og med lidt Aroma, der dog kun af og til og i lille Grad minder om den hvide Vinterkalvil. — Kjærnehus: af variabel Form, oftest løgformet; Kamrene spidse imod Stilken, afstumpede eller kort afrundede imod Bægeret, rummelige, oftest åbne, indeholdende hvert 2—3 temmelig store, ægformede, kort tilspidsede, lysebrune, velnærede Kjærner. Axehulen middelbred.

Modenhed. — Plukkes i Begyndelsen af Oktober og bliver tjenlig til at nydes i November eller i December; den kan ofte opbevares til ind i Vinteren, men må nydes, før den taber i Smag.

Kvalitet og Brug: god som Bordfrugt og som Kjøkkenfrugt.

Dette Æbletræ er noget svagtvoxende, men det lider ikke som den hvide Vinterkalvil af Kræft. Dets Frugt kommer langt fra den hvide Vinterkalvil nær i Godhed, selv om Spor af Lighed i Smagen kan påvises.