93. Moskus-Reinet. (Stensballegaards franske Reinet.)

Literatur og Synonymer:

1. Müskirte gelbe Reinette (Oberdieck, Anleitung zur Kenntniss des besten Obstes, 1852, p. 194, og Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr.151).
2. Steensballegaards franske Reinette (Bentzien, Beskrivelse og Tegning af Pære- og Æblesorter, 1864).
3. Reinette jaune musquée (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 414).
4. Gulgrå Renett (Eneroth, Handbok i svensk pomologi, 1866, p. 97).

Historie. — Denne hårdføre og fortræffelige Reinet har jeg fået fra Gartner Andersen, der i en lang Årrække indtil sin Død i April 1886 var Gartner ved Stamhuset Stensballegård ved Horsens, og det er ham, der ved at henlede Opmærksomheden på de store, gamle, meget rigtbærende Træer, der fandtes i Stensballegårds gamle Frugthave, og ved at bortgive Podekviste af dem, har gjort denne Sort bekjendt i Nutiden. Vi stå dog vistnok her igjen overfor en af de værdifulde gamle Æblesorter, der for et Hundrede År siden bleve indførte her i Landet; thi uden Tvivl er det den samme Sort, som fandtes og formeredes i den kgl. Frugttræplanteskole i Odense i Slutningen af forrige Århundrede under Navnet »Guulgraae Reinette«. — Det er den tyske Pomolog Oberdieck, som har givet den Navnet »Müskirte gelbe Reinette«. Oberdieck fandt den meget udbredt i Hannover, oftest uden Navn, tillige i Elbrnarsken og i Vierlandene, hvor den også var meget dyrket, og den blev der kaldt Goldreinette. I Sverrig findes den efter Eneroth også på nogle Steder, således i Skåne og i Kalmar Län, under Navnene »Renett« og »Fransk Renet«. — Navnet »Gulgraa Reinet« turde sikkert have Hævd her i Norden, men jeg frygter for, at det ofte vil give Anledning til Forvekslinger, da flere Reinetter kunne siges at have en gulgrå Farve.

Beskrivelse af Træet. — Træet er meget hårdført og kraftigt, bliver stort og danner en bred, hvælvet, bladrig Krone. — Årsskud: talrige, i Træets Ungdom oprette, lange, slanke, meget tynde imod Spidsen, kortleddede, lidt knæede, på den øverste Halvdel meget uldede, rødbrune, sølvgråhudede, punkterede med små, runde, snart tæt, snart spredt siddende Lenticeller. — Bladknopper: middelstore, flade, spidse, ikke helt tilliggende, med mørkerøde, uldede Knopskjæl.— Blade: på Sommer -skuddene srnå, rundagtige eller omvendt ægformede med tilføjet kort, skarp Spids, rundtakket Rand, Undersiden meget uldet; Bladstilk 16 mm. lang, middeltyk, uldet, med godt udviklede, lancetformede Axelblade. Om Frugtknopperne ere de større, meget langstrakte, elliptiske, Undersiden ikke meget uldet. — Frugtknopper: små, langagtige, stump spidse, med kastaniebrune og sortebrune, lidt hårede Knopskjæl.

Frugtbarhed: meget stor og næsten årlig.

Kultur. — Det kraftige Træ trives godt på leret Jord, lader sig i Planteskolen temmelig hurtig opelske til smukke Halvstammer og Pyramider, og kan under almindelig gode Forhold dyrkes i disse Former. På Doucin gror det godt, opnår en god Størrelse og lader ikke meget længe vente på Frugt.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: middelstor, i bedste Udvikling 74 mm. bred, 65 mm. høj, almindelig 61 mm. bred og 48 mm. høj. — Form: Bugen sidder lidt under Midten; på de bedst udviklede Frugter er, som Tegningen viser, den nederste Halvdel temmelig rund, den øverste nærmest afstumpet kegleformet; de mindre Frugter ere ofte temmelig fladrunde, men aftage og afrundes alle stærkere imod Bægeret end imod Stilken. Begge Halvdele ere ulige store. Tværsnit ikke helt rundt. — Frugtstilk: rager meget lidet udenfor Periferien, træagtig og middeltyk, eller kjødet og tyk, eller med en Kjødbulk, grøn og brunlig, dunet, indleddet i en middeldyb, snæver, ofte formedelst en Kjødsvulst ujævn, rustbeklædt Stilkgrube. — Bæger: lukket eller mindre end halvt åbent, grønt og brunt, uldet; Bladene temmelig korte, brede, sluttende i Bunden, indadbøjede og oprette; anbragt i en middeldyb, snæver Nedsænkning, omgiven af Folder, hvoraf nogle ofte gå over Bægerranden og meget affladede og brede kunne forfølges ned over Frugten. Bægerhulen tragtformet. Støvtrådene temmelig højtstillede. — Hud: fin, ru, først grønliggulgrå, ved fuld Modenhed guldgul, på Solsiden ofte stærkere gul, overspredt med en fin, kanelbrunlig, undertiden gulbrunlig Rust, bestående af sammenhængende, uregelmæssig formede Rustfigurer, der med større eller mindre Mellemrum lade Grundfarven komme til Syne; gråbrunlige Hudpunkter ere temmelig talrige, men kun lidet iøjefaldende. Lugt svag. — Kjød: hvidt eller gullighvidt, med grønne Årer, meget fint, reinetagtig fast, senere mere mørt, saftigt, behagelig vinagtigt, ligeså sødt, med en fin Aroma, der minder lidt om Annis og Moskus. — Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret lidt afrundede, lukkede, lidet rummelige, indeholdende oftest 2 middelstore, ægformede, kort tilspidsede, mørkebrune, velnærede Kjæmer. Axehulen smal.

Modenhed. — Plukkes i Midten af Oktober og er tjenlig til at nydes fra November til i Januar. Fra unge Træer skrumper denne Reinet som andre Reinetter undertiden lidt, uden at dette forringer Smagen.

Kvalitet og Brug: Bordfrugt af første Rang, fin Kjøkkenfrugt.