12. Passe pomme rouge.

Literatur og Synonymer:

l. Tidlig Passepome rouge (Haand Protecol over Frugttræe-Sorteme som befindes i den Kongelige Frugttræe-Plantesskoele ved Odense 1795, p. 151, Nr, 29). 2.. Rother Sommercalvill (Oberdieck, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 454).
3. Calville rouge d'été (M. Mas, Le verger, V, p. 7).
4. Rød Sommar - Calvill; (Eneroth, Handbok i svensk pomologi, 1866, II, p. 5).

Historie. — Her i Landet synes der aldrig at have været nogen Tvivl om, hvad der forstodes ved Passe pomme rouge, og derfor anses det ikke for nødvendigt her at nævne eller omtale de mange Navne og Synonymer, hvorunder den har været dyrket i de forskjellige Lande; derimod har man her ikke villet adoptere Navnet Rød Sommer Kalvil som gjældende for denne Frugt. Rød Sommer Kalvil kalder man her ganske andre Sorter og især Bøhmisk Rosenæble. Passe pomme rouge har her i Landet sikkert været dyrket i henimod 200 År. Det fandtes her tidligere og indtil Midten af dette Århundrede dyrket i næsten alle de bedre Frugthaver både på Landet og i Byerne, og overalt var det afholdt og betragtet som det bedste Sommeræble. I Tyskland synes det samme at have været Tilfældet som her. Qberdieck har særlig beskjæftiget sig med denne Sort og har dyrket de forskjellige Former og nærbeslægtede Sorter af den, som han omtaler i Illustr. Handbuch der Obstkunde, IV Bind, Nr. 454. Med Hensyn til dens Alder skriver han blot, at den hører til de meget gamle Sorter. M. Mas, der giver en fortræffelig koloreret Afbildning af den, således som man ofte har set denne Frugt af Espaliertræer, giver ingen Oplysning om dens Historie, men skriver blot: »Oprindelse ubekjendt«.

Beskrivelse af Træet. — Det er af meget moderat Væxt og bliver kun lille. — Årsskud: middeltalrige, lidt udbredte og buede, middellange og middeltykke, langtleddede, svagt knæede, olivengrønne og rødbrunlige, forneden sølvgråhudede, foroven uldede punkterede med små runde uregelmæssig fordelte, lidt spredtsiddende Lenticeller. — Bladknopper: middelstore, udbuede på Midten, spidse, temmelig tilliggende. — Blade: på Årsskuddene store, langagtig-ovale, de nederste med kort Spids, de øverste ofte jævnt tilspidsede med regelmæssig og fint savtakket Rand, båme af temmelig lange og kraftige, på Oversiden dybt riflede, på Undersiden rødfarvede Bladstilke med middelstore lancetformede Axelblade; på Frugtknoppeme ere Bladene af samme Form og Størrelse og sidde på lange, stive, næsten opretstående Bladstilke. — Frugtknopper: langt kegleformede, kantede, ikke meget spidse; Knopskjællene ofte mørkerøde. — Blomster: store; Kronbladene meget brede, udvendig rosenrøde, indvendig med rosenrødt Skjær.

Frugtbarhed: god.

Kultur. — Uagtet dette Æbletræ i Planteskoler med god Jord på Vildstamme lader sig opelske til smukke stammede Træer og her i Landet under heldige Forhold også kan dyrkes i denne Form, så er det dog at foretrække at dyrke det på Doucin i Pyramide- eller Buskform eller som Snortræ, da det trives særdeles godt på dette Underlag og bærer godt, når det plantes i god, ikke for, tør Jord.

Beskrivelse af Frugten.—-Størrelse: middelstor eller derunder; Frilandsfrugter sædvanlig 57 mm. brede og, 50 mm. høje.—— Form: variabel efter Voxested og Klima, afstumpet kegleformet, ofte rundagtig; Bugen sidder oftest under, undertiden på Midten, nedad er den afrundet og lidt flad omkring Stilken; over Bugen aftager den meget og er ofte lidt indbuet under eller i Nærheden af Bægerhvælvingen. Tværsnit ikke ganske rundt. — Frugtstilk: lang, tynd og træagtig eller kort og tyk og da ofte kjødet, lysegrøn og rød, uldet; indleddet i en temmelig dyb, middelbred, iævn, ofte med en fin Rust beklædt Stilkgrube. — Bæger: lukket, grønt og brunt, uldet; Bladene middellange, brede, sluttende i Bunden, lidt indadbøjede, oprette; anbragt i en meget flad Nedsænkning imellem fine Folder og foroven meget kraftige Ribber, der stærkt afrundede oftest gå ned over Bugen til Stilkgruben. Bægerhulen kegle-tragtformet. Støvdragerne temmelig højtstillede. — Hud: lidt tyk, glat, på Lageret lidt smattet; imod Modenheden er Grundfarven grønlig lysegul; Solsiden og ofte Størstedelen af Frugtens Overflade er smukt karmoisinrød, spættet med mørkerødt og vinrødt og undertiden lidt stribet, navnlig på Skyggesiden på Træet ofte overtrukken med en blålig Dug, der giver Frugterne et stærkt violet Skjær, punkteret med hvidgrå eller bleggule Punkter; tillige findes næsten overalt spredtsiddende Dunhår. — Kjød: hvidt, omkring Kjæmehuset og tæt under Huden på Solsiden lyserødt, fint, saftrigt, pikant vinsyrligt, blandet med tilstrækkelig Sødme og med en behagelig Aroma, der minder om Jordbær. — Kjærnehus: rundagtig løgformet; Kamrene ere imod Stilken stumpt tilspidsede, imod Bægeret lidt afrundede, temmelig rummelige, lukkede eller meget lidt åbne; indeholdende hvert 2 —3 temmelig store ægformede, tilspidsede, mørkebrune, Reglen velnærede Kjærner. Axehulen smal eller middelbred.

Modenhed. — I varme Somre modnes dette Æble i Begyndelsen eller i Midten af August, men i vore sædvanlige Somre ikke før Slutningen af denne Måned. Det er, som de fleste tidlige Æbler, bedst, når det nydes fra Træet; dog kan det opbevares temmelig længe, når det plukkes, før det er fuldt modent.

Kvalitet og Brug: Bordfrugt af første Rang og meget god Kompotfrugt.

Dette fine Æble kommer lidt senere i Saison end vore andre bekjendte tidlige Sommeræbler, Rødt Margretheæble, Rød Astrakan og Ferskenfarvet Sommeræble, og det har intet tilfælles med disse; derimod er den nyere Sort Mr. Gladstone (der modnes samtidig med Rødt Margretheæble, 2—3 Uger tidligere end Passe pomme rouge) det Æble, der står sidstnævnte nærmest i Farve, Form og Smag.