15. Slesvigsk Jordbæræble eller Sommer Pearmain.

Literatur og Synonymer.

1. Platomelum (Tabernæmontanus, Kräuterbuch, 1588, p. 2004, Nr. 15.
2. Drue-Pearmain (la Quintnye, Instructions pour les jardins fruitiers et potagers, 1690, I; pp. 389, 392).
3. Peppin Parmain d'été (Knoop, Pomologie, 1760, pp. 4, 59).
4. Die englische Birnreinette, Pear-Renet (Diel, Kernobstsorten, 1800, III, p. 152).
5. Die gestreifte Sommerparmäne (id. ibid. 1804, VI, p. 129).
6. Schleswiger Erdbeerapfel (id. ibid., 1816, XII, p. 45).
7. Summer Pearmain (Lindley, A guide to the orchard and kitchen garden, 1831, p. 34).
8. Pearmain d'été (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 323).
9. Sommer-Parmäne (v. Flotow, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 140).
10. Parmän (Eneroth, Handbok i svensk pomologi, 1866, p. 43).
11. Slesvigsk Jordbæræble (Bentzien, Håndbog for Frugttrædyrkere, 1861, p. 173).

Historie. — Denne Sort er af engelsk Oprindelse og hører til de ældste Æblesorter, da det er over 300 År siden den første Gang blev omtalt af Tabenæmontanus, en tysk Botaniker, i Kräuterbuch, 1588, p. 2004, Nr. 15. Dernæst er den beskreven af John Gérard 1597 under Nr. 5 i Kapitlet om Æbletræer i »Herbal or general history of plants«. Efter Hogg er den nævnt af Parkinson i 1829, men der nævnes mærkelig nok ikke noget nærmere om dens Oprindelse. Den er i mange engelske Planteskoler fejlagtigt, bleven dyrket under Navn af Royal Pearmain. — Dette Æble har i over 200 år været udbredt i Frankrig, Tyskland og i største Delen af Europa og er nu kjendt og afholdt overalt, hvor gode Æblesorter kunne trives. Hvorlænge det har været udbredt her i Landet, kan næppe med Sikkerhed oplyses. I den kgl. Frugttræplanteskole i Odense blev det 1795 formeret og dyrket under Navn af Summer Peremens. Hirschfeld beskriver det kort i 1788 under engelske Æblesorter og med det engelske Navn Summer Pearmain.. Navnet Slesvigsk Jordbæræble, hvorunder det er mest udbredt her i Landet, synes det altså først at have fået, efter at Diel i 1816 har beskrevet det under dette Navn. Mærkeligt er det at Diel, som det ses af ovenfor nævnte Litteratur, har kunnet beskrive det samme Æble 3 Gange; at han må have været lidt i Tvivl, synes hans Ytring: »Sollte er wirchlich ein Däne seyn?« at tyde hen på.

Beskrivelse af Træet. — Træet har i Planteskolen en moderat kraftig Væxt, men det opnår i Frugthaven på Grund af stor og tidlig Frugtbarhed næppe Middelstørrelse.— Årsskud: næsten talrige, temmelig oprette, næsten ikke knæede, lange, næppe middeltykke, glinsende, lys rødbrune, lidt dunede, punkterede med næsten talrige, fine, men iøjefaldende Lenticeller. — Bladknopper: temmelig store, rundagtige, fyldige, uldede, ikke tilliggende. — Blade: på Årsskuddene små eller middelstore, lang-elliptiske, kort tilspidsede, med regelmæssig, skarpt savtakket Rand og temmelig lang, velnæret, dybt riflet, forneden rød Bladstilk. Bladene på Frugtknopperne ere lang-elliptiske eller lancetformede, ofte bredest imellem Midten og Spidsen. — Frugtknopper: middelstore, ægformede med stump Spids, brunlige og røde, meget uldede Knopskjæl. — Blomster: små eller middelstore, sildige, Kronbladene udvendig karmin- eller mørkerøde, indvendig lyserøde.

Frugtbarhed: stor.

Kultur. — Dette Æbletræ kan dyrkes på Æblevildstamme i de forskjellige Former, som Halvstamme, Højstamme, Lavstamme, Pyramide, og af Espalierformeme især i Palmette- og Vifteform under almindelig gode Læ- og Jordbundsforhold. På Doucin tager det godt fat, bliver ikke meget stort, begynder i en tidlig Alder at bære og bærer årlig, men sjældent rigt. Det egner sig godt for vandrette Snortræer. Modningstiden er meget variabel og afhængig af de Lokaliteter, hvori det dyrkes. Ved at dyrke Træet på kolde og varme Pladser, som Espaliertræ, som Dværgtræ, Halvstamme eller Højstamme, kan dette velsmagende Æbles Saison udstrækkes til 5 Måneder, August-December, hvorfor det også snart er bleven kaldt Sommeræble, snart Høstæble og endogså Vinteræble.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: over Middelstørrelse, i bedste Udvikling 72 mm. bred og 68 mm. høj; ofte lige så høj som bred. — Form: afstumpet, lidt udbuet kegleformet; Bugen sidder under Midten, hvorfra den i Almindelighed er afrundet og lidt flad omkring Stilken; over Bugen afsmalles den imod Bægeret — Frugtstilk: middellang (c. 20 mm), træagtig, tynd, sjældnere kjødet, kort og tyk, grøn, rødlig eller brun, svagt håret, indleddet i en moderat dyb og bred Nedsænkning imellem svage Folder, som ikke gå ud over Bægerhvælvingens Rand. Bægerhule tragtformet Støvtrådene midtstillede. — Hud: glat, ofte lidt smattet, mat glinsende, Farven variabel efter Sommerens Vejrlig, grøn og rødbrun, ved Modenhed gullig-grøn, ofte grønlig-gul, sjældnere helt lysegul, let brunlig-rød eller matrød flammet, samt ofte stribet, marmoreret og punkteret med livligt rødt; fine brune Hudpunkter findes snart tættere, snart mere spredte, og store sorte Vandpletter ere i fugtige Somre ikke sjældne. Vellugt svag. —Kjød: grønlighvidt med grønne Årer, fint, skjørt, saftrigt, behagelig mildt vinagtigt, sødt og med en fortræffelig Aroma, der flygtig minder om Jordbær- og Rosenduft. — Kjærnehus: tykhalset løgformet; Kamrene små, imod Stilken spidse, imod Bægeret oftest lidt afrundede, opridsede, middelrummelige, oftest lidt åbne, indeholdende 2—4 små, trinde, ægformede, kort og skarpt tilspidsede, brune Kjærner. Axehule smal.

Modenhed. —Espaliertræer plukkes i August, Dværgtræer i Begyndelsen af September og store Træer i Slutningen af samme Måned. Frugten kan haves til Brug i 4— 5 Måneder, men den bør nydes før den bliver for moden.

Kvalitet og Brug: Bordfrugt af første Rang.