Dansk Nelis.

Littr. o. Syn.: Dansk Havetidende 1880 S. 7 og 1883, S. 49. - Bredsted, Håndbog I, S. 431. - Poml. Mh. 1885, S. 164.

Hjem og Historie: Sorten er tiltrukket af Hofjægermester A. Brun af Kærner af Nelis d'hiver. Den bar første Gang Frugt 1879.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: lille eller henved middelstor, 50—51 mm bred, 56—58 mm høj. — Form: ægformet eller afstumpet kegleformet, ofte lidt indsvejfet ved den ene Side. — Bæger: åbent eller halvåbent, Blade korte, lidt kanalformede, står lige op, forbundne ved en hornagtig Rand, som oftest er alene tilbage, ingen eller kun en ubetydelig glat Hule. — Stilk: 20-25 mm lang, kraftig, brun, lidt krum, sidder i en lille Fordybning og trykkes undertiden til Siden af en lille Svulst. — Hud: glat, lysegrøn, de talrige fine, kanélbrune Punkter flyder ofte sammen, især omkring Bægeret, men ofte også over næsten hele Frugten, hvorved denne bliver noget ru at føle på og mere eller mindre rustdækket over det hele. — Kærnehus: lukket, smalt, sidder tæt hen mod Bægeret, Rum små, tilliggende, Kærner få, små, sortebrune, trinde. — Kød: hvidt med grønligt Skær, fuldt smeltende, meget saftigt, svagt sandet under Huden og svagt stenet omkring Kærnehuset, af kraftig krydret, forfriskende sød Vinsmag; Smagen minder om Moderfrugtens men er sødere. — Modningstid: sidst i Oktober, kortere. eller længere ind i November. — Værd: er lige så god som Moderfrugten, men har det forud for denne, at den altid bliver moden selv fra fristående halvstammede Træer.

Træet tager ikke godt fat på Kvæderod og kræver Mellempodning, når dette Underlag skal benyttes. — Årsskud: lange, tynde, noget vredne, har altid Grentorne, lysesbrune med rødbrun Solside, knæede med fine Barkporer. — Bladknopper: middelstore, stærkt udstående, sortebrune. —Blade: middelstore, langeliptiske, smalle, næsten helrandet, med udløbende, tilbagebøjet, noget drejet Spids; Stilk lang og tynd. — Frugtknopper: temmelig store, kegleformede, sortebrune, slutter ikke helt i Spidsen.


Battruppear8.jpg Fig. 301. Dansk Nelis.