Greve A.V. Moltke's Pære.

Littr. o. Syn.: Bentzien, Dansk Havetidende 1860, Side 47: Greve A.V. Moltkes Pære. - A. Brun, Tidsskrift for Havevæsen 1867, Side 19: Grev Moltkes Pære. — Bredsted, Håndbog Nr. l: Greve A. V. Mokke. — Haven 1902, S. 167: Greve A.V. Moltke's Pære. - V. Lauche, Deutsche Pomologi No.80: Graf Moltke. - Transon Fréres: Prix-Courant l887—88: Roi Christian.

Hjem og Historie: Blandt vore virkelig danske Pærer er Greve A. V. Moltkes Pære den, der hurtigst og i videst Omfang har vundet Udbredelse og Indgang ikke alene i danske Haver men også i Udlandets. Til Sverrig blev den indført allerede 1860, kort efter til Tyskland, hvor den især bliver god i Nordtyskland og modnes omtrent på samme Tid, som hos os; i Sydtyskland modnes den i første Halvdel af September. Ligeledes synes den at være yndet i Belgien og Frankrig, men bliver der tidligere moden. I England synes den ikke at have været kendt endnu 1884, i det mindste nævner den engelske Pomolog Hogg den ikke i sit store Værk fra dette År.

Når Bredsted er lige ved at sige det franske Planteskolefirma Transon-Fréres i Orléans Ubehageligheder, fordi Firmaet efter 1870 gav Sorten Navnet Roi Christian, da tror jeg ikke, at vi deri må se Annektionslyster hos nævnte Firma, men derimod langt snarere et Udslag af Patriotisme. Det er forståeligt, at Franskmændene efter dette for dem og deres Land så skæbnesvangre År, nødig vilde mindes om Navnet Moltke, og derfor gav Firmaet Pæren Navn efter den danske Konge. At Sagen forholder sig således, blev i sin Tid oplyst af Hr. Johannes Rafn (Skovfrøkontorets Indehaver), om jeg mindes ret, var det i Nationaltidendes Havetidende; han arbejdede den Gang som ung Gartner i nævnte Forretning. Derimod har det ofte været antaget i Tyskland, at Pæren er opkaldt efter deres Moltke, den store Strateg.

Som vistnok bekendt for de fleste danske Frugtvenner, blev Sorten tilfældigt fundet i den såkaldte »Iskælderhave« ved Thurebyholm 1850 af daværende Gartner på Stedet, P. Galthen, og straks opkaldt efter Godsets Besidder, Greve Adam Vilhelm Moltke. Modertræet voksede i et Buskads og var rimeligvis kommen frem ved tilfældig Selvsåning; det blev imidlertid straks plantet ind i den egentlige Frugthave og senere underkastet rationel Behandling, uden at dette dog havde til Følge, at det gav Slip på sin vilde Natur med tornede Småkviste o. lign., som det tvertimod beholdt, og som der fremdeles kan træffes Spor af hos unge Træer i vore Dage.

Der har været delte Meninger om, hvorvidt Sorten egner sig til Dyrkning på Kvæderod eller ikke. Bredsted skriver at den meget godt kan dyrkes på dette Underlag, hvor »Jorden ikke mangler Fugtighed«. Efter de Resultater, som gentagne Forsøg har ført til hos mig, må det absolut frarådes at give Sorten Kvæderod. Senest har jeg dyrket 10 Dværgtræer på meget fugtig Jord, Træerne er voksede godt, men Frugten - den bliver stenet og vanskabt og for tidlig moden; på almindelig Havejord har Træerne haft en ynkelig Trivsel, Frugten har slået Revner, fået et tykt Rustlag og er ofte bleven melet endnu før den blev smeltende. Noget lignende er forøvrigt også Tilfældet med Louise bonne. Hvor Pladsen på nogen Måde tillader det, må det afgjort tilrådes at dyrke Sorten på Pærerod.

Træet er hårdført og efter nogle Års Forløb meget rigtbærende. Dyrket som Espaliertræ mod Øst eller Vest, selv med en Streg mod Nord, giver det. store og velsmagende Frugter.

Fig. 312. Greve A.V. Moltke's Pære.

Træet er ikke let at forme smukt, de noget vredne Grene og dets øvrige uregelmæssige Vækst lægger Hindringer i Vejen herfor. Det kan tilrådes at indskrænke Beskæringen til den nødvendige Udtynding, og så forøvrigt lade Træet vokse så nogenlunde, som det selv vil.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: stor, i god Udvikling 70-73 mm bred, 80-88 mm høj, i rige Frugtår dog mindre, i hvert Fald når Udtynding ikke har fundet Sted. — Form: ægformet eller rundt afstumpet pæreformet; den første er vel den mest normale, dog afsmalnes Stilkenden ofte noget mere og er noget indbuet ved den ene Side; Bug omtrent på Midten. — Bæger: næsten lukket, de brune, lidt kanalformede Blade bøjer indad, men formår dog sjældent ganske at dække Røret; Hulen flad eller middeldyb, omgivet af bløde, brede Ribber, som spores til henimod Bugen.— Stilk: 12-25 mm lang, middeltyk til tyk, olivenbrun med få Barkporer, ofte én eller to små Knopper tæt ved Leddet, lidt krum; Stikhulen mere eller mindre dyb, middelvid til snæver. — Hud: forholdsvis tynd, lidt ru, som moden næsten helt gul, dog med grønlige Partier, helt overmarmoreret med gulbrun eller grålig brun Rust, der også ofte kan være sammenløbende og grov; solbeskinnede Frugter kan have lidt brunlig rødt på Solsiden, og deri ses de grå Punkter tydeligst. — Kærnehus: tenformet, lille, Aksen lukket eller svagt åben, Rum smalle, lange, muslingformede, tilliggende mod Aksen, Kærner lange, smalle, sortebrune, ofte golde. — Bægerrør: en lille rund, grydeagtig Kegle. — Kød: hvidt med svagt gult Skær, ofte lidt groft af Bygning, smeltende, saftigt, af kraftig, syrlig sød, noget krydret Smag. — Modningstid: sidste Halvdel af Oktober—lidt ind i November. Plukning ad forskellige Gange kan forlænge Brugstiden. — Værd: god Bordfrugt og meget god Salgsfrugt.

Træet er meget hårdført, meget rigtbærende og sundt. — Årsskud: kraftige, temmelig lange, stærkt knæede, krumme eller lidt snoede, talrige Barkporer. — Bladknopper: kegleformede, store, mørkebrune, udstående. — Blade: store, dunede, eliptiske med kort påsat Spids, groft takkede, Bladstilk kort, kraftig. — Frugtknopper: ægformede, små, dunede, slutter sjældent i Spidsen.