Komtesse Clara Frijs.

Littr. o. Syn.: Bentzien, Dansk Haugetidende 1858, Nr. 44: Skjensved-Pære. - Bentzien, Håndbog Nr. 7. - Haven 1903, S. 79. - Lauche III, Hb. Nr. 818.

Hjem og Historie: Denne smukke Pære betragtes nu som en dansk Frugt. Hvorvidt den imidlertid oprindelig er kommen frem her i Landet, vides ikke, dog har tyske Pornologer ikke genkendt den. Afdøde Kammerherre Carlsen til Gammel-Køgegård, som interesserede sig meget for Frugt og Frugtavl, fandt midt i forrige Århundrede gamle Træer af Sorten i Landsbyen Skjensved mellem Roskilde og Køge, og dette, at der var flere sådanne gamle Træer, kunde måske fremkalde Tvivl om dens Oprindelse, men det kan på den anden Side også tyde på, at den er meget gammel, da de fundne gamle Træer godt kan være Podninger af det oprindelige Modertræ. De nævnte gamle Træer har jeg senere forgæves eftersøgt i Skjensvedegnen, de er vel så faldne af Alderdom.

Frugten blev første Gang udstillet og prisbelønnet i København 1858 og kort efter beskrevet af Bentzien i »Dansk Haugetidende«. 1875 udstillede afdøde Slotsgartner Rothe Sorten på en international Udstilling i Køln, hvor den vakte almindelig Opmærksomhed.

Oprindelig blev Sorten benævnt efter Hjemstedet og kaldtes »Skjensvedpære«, et Navn, som Finderen dog kort efter forandrede til her benyttede efter sin afdøde Hustru.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: middelstor til ofte næsten stor, i god Udvikling 60—65 mm bred, 70—80 mm høj. — Form: afstumpet pæreformet eller næsten topform et, i Reglen lidt indsvejfet mellem Bug og Stilk, ved Bægeret er Frugten lidt afplattet, så den kan stå op; Formen varierer dog ofte en Del. — Bæger: åbent. Bladene lidt båd- eller kanalformede, ved Grunden forbundne ved en Rand, ligger stjerneformigt ud over Frugten. — Stilk: 25—30 mm lang, temmelig tyk, næsten lige, lysebrun, ofte lidt ujævn eller bulet, sidder lidt skævt i en ubetydelig Hule eller som stukket ind i Frugten. — Hud: glat, ved Plukningen lysegrøn med gult Skær, ved fuld Modenhed lysegul, rødt træffes ikke; Punkter fine, brune, talrige, tynde brungule Rustfigurer træffes ofte og bliver sædvanlig sammenhængende omkring Stilk og Bæger. — Kærnehus: næsten rundt i Omkreds, Aksen kort, middelvid, Rum små, korte, brede, tilliggende, Kærner brune, tykke, ofte ufuldkomne. Bægerrør med kort Kanal. — Kød: hvidt med gult Skær, fint, meget saftigt, smeltende, sødt vinagtigt, fornødent og behagelig krydret. — Modningstid: er oftest plukkefærdig midt i September, bliver spiselig sidst i Måneden men kan opbevares til henimod Slutningen af Oktober. — Værd: fin Bordfrugt og let sælgelig.

Træet kan blive meget stort, er meget hårdført og af kraftig Vækst; det angribes dog ofte stærkt af Skurv; det danner en smuk pyramideformet Krone. — Årsskud talrige, danner stumpe Vinkler med Grenene, grålig lysebrune, lidt knæede med lange, talrige grå Barkporer. — Bladknopper: brede, korte, små, udstående, svagt dunede. — Blade; rundt ægformede, middelstore, snart med kortere, snart med længere udløbende Spids og ligesom de unge Skud stærkt dunhårede, i Randen meget svagt rundtakkede; henimod Løvfaldstid antager de særdeles livlige og smukke Farver fra lysegult til det skønneste purpurrøde. I almindelige Landsbyhaver må det anbefales at dyrke Sorten som Halvstamme på Pærerod. På Kvæderod tager det godt fat og varer længe. Sålænge Træet som ungt vokser frodigt, bærer det kun svagt, men senere bliver det både rigt og årlig bærende.

Fig. 298, Komtesse Clara Frijs.