Oktoberpære fra Lillerup.
Hjem: Stammer rimeligvis fra Lillerup, nord for Horsens, og er muligvis en af de Sorter, som Bøgh har draget frem. Hvorvidt det er en Frøsort fra Stedet, vides ikke. Den er ikke så lidt udbredt, idet jeg har haft den til Undersøgelse både fra Jylland, Fyn og Sælland.
Beskrivelse af Frugten: Størrelse og Form: lille eller næppe
middelstor, Formen varierer, er snart næsten rund, snart kort pæreformet.
Bæger: åbent, Blade brede, kanalformede, forbundne ved en Rand,
ingen Hule eller kun en flad Skål. Stilk: lang, 3½-4 Cmtr., kraftig
til tyk, rødbrun med fine runde Barkporer. Hud: som moden varmt gul,
Solsiden med purpurrød Flamme, Punkter talrige, brun Rust omkring Bæger
og Stilk. Kærnehus: Aksen mere eller mindre åben, Rum tilliggende,
smalle med 2 lysebrune Kærner i hvert Bægerrør: en grydeagtig
Kegle med kort Kanal. Kød: hvidt, saftfuld t, omtrent smertende, af
kraftig sukkeret og krydret Vinsmag; stenet omkring Kærnehuset, sandet
under Huden. Modningstid: sidst i Oktober til midt i November. Værd:
lille god Bordfrugt.
Fig. 314. Oktoberpære fra
Lillerup.