29. Cludius Høstæble

.

Literatur og Synonymer:

1. Cludius' weisser früher Spitzapfel (Diel, 1833 p. 13).
2. Pomme d'automne de Cludius (M. Mas, Le verger, V., Nr. 32).
3. Cludius' Herbstapfel (Oberdieck, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde. I, Nr. 92).  - id. (Lauche, Deutsche Pomologie, I, Nr. 15).

Historie. — Det har sit Hjem i Hannover, hvor det er tiltrukket af Frø af Superintendent Cludius i Hildesheim, der tillige er Opelsker af flere andre Æblesorter, som ligeledes bære hans Navn, men som næppe forekomme her. På den 7de Forsamling af tyske Pomologer i Trier 1874 blev det formedelst sin Godhed og rige Frugtbarhed anbefalet til almindelig Dyrkning. Diel beskrev det i sin Tid under Navn af Cludius' weisser früher Spitzapfel, men da Oberdieck fandt, at Spitzapfel ikke passede, gav han det Navnet Cludius' Herbstapfel. — Her til Planteskolen blev det ved en Fejlskrift indført under Navn af Claudius' Herbstapfel.

Beskrivelse af Træet. — Træet har her vist sig hårdført, og gror som ungt Træ godt, men formedelst sin temmelig tidlige og rige Frugtbarhed standser det ofte før det når Middelstørrelse. — Årsskud: ikke fåtallige, temmelig lange og middeltykke, knæede, brune og skiferfarvede, punkterede med oftest ovale eller langagtige, talrige Lenticeller. — Bladknopper: små, korte, dunede, tilliggende. — Blade: på Sommerskuddene rundagtige eller ægrunde med kort Spids, grovt savtakket Rand og middellange, ofte tykke Bladstilke, om Frugtknopperne oval-elliptiske. — Frugtknopper: små, ægformede, spidse. — Blomster: middelstore, Kronbladene ovale, udvendig rosenrøde, indvendig med svagt lyserødt Anstrøg; blomstrer tidlig.

Frugtbarhed: meget stor.

Kultur. — I beskyttede Haver kan dette Træ meget godt dyrkes som Halvstamme, men i mindre godt beskyttede vil den lavstammede Form være at foretrække. Det er ikke meget villigt til at antage Pyramideformen. På Doucin gror det godt og giver tidlig meget frugtbare Dværgtræer. Det dyrkes på dette Underlag bedst i Buskform og er også ret andvendeligt til Snortræer. På Dværgtræer må Frugterne tidlig og tilstrækkelig udtyndes, for at Træet ikke for hurtig skal blive afkræftet.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: middelstor eller derover (70 mm. bred og 60 mm. høj; tyske og franske Afbildninger ere ikke lidet større). — Form: rundagtig, ofte afstumpet kegleformet; Bugen sidder temmelig på Midten og er derfra sædvanlig afrundet imod den temmelig brede og flade Stilkende; imod Bægeret aftager den jævnt; den ene Halvdel er ofte højere end den anden. Tværsnit ikke helt rundt. — Frugtstilk: middellang (den rager i Almindelighed lidt udenfor Periferien, men er sjælden så lang, som Tegningen viser), træagtig, middeltyk, dunet, brunlig, indleddet i en dyb, bred, i Reglen jævn, med lette lysebrune Ruststråler beklædt Stilkgrube. — Bæger: lukket eller næsten lukket, grønt, lidt uldet, Bladene temmelig lange og brede, i Bunden sluttende og lidt indadbøjede, derpå oprette med lidt udadbøjede Spidser, anbragte i en moderat dyb Nedsænkning imellem fine Folder og 5 flade, ulige brede, ned over Bugen løbende Ribber. Bægerrøret kegle- eller tragtformet; Støvtrådene højtstillede. — Hud: næsten tynd, glat, ofte lidt smattet, ved Modenheden hvidlig-lysegrøn, fra Dværgtræer ofte grønlig-hvidgul eller mere lysegul, især på Solsiden, hvor den meget sjældent viser Spor. af rødt; brune Punkter findes snart spredt, snart mere tætsiddende, på Solsiden undertiden omkransede med rødt, på Skyggesiden i Reglen med grønt. Lugt svag. — Kjød: hvidagtigt med grønlige Årer, fint, meget mørt, saftrigt, mildt, vinagtigt, sødt og med en behagelig, men svag Aroma. — Kjærnehus: løgformet, Kamrene imod Stilkenden spidse, imod Bægeret lidt afrundede, temmelig rummelige, åbne, hvert med 2 middelstore, ægformede, mørkebrune, velnærede Kjærner. Axehule middelbred.

Modenhed. — Plukkes i 3dje—4de Uge af September, haves til Brug i 3— 4 Uger; undertiden kan den spises fra Træet, og bør nydes, før den bliver overmoden.

Kvalitet og Brug: meget god Bordfrugt og fin Kjøkkenfrugt.