26. Nonesuch eller Langton's Nonsuch.

     

Literatur og Synonymer.

1. Nonesuch (Lindley, A guide to the orchard and kitchen garden, 1831, p. 20). - id. (Hogg, The fruit-manual, 1884, p. 157).
2. Non-pareille de Langton (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 296).
3. Langton's Sonder-Gleichen (Diel, Kernobstsorten, X, 1809, p, 106).
4. Langtons Sondergleichen (E. Lucas, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 141). - id. (Lauche, Deutsche Pomologie, I, Nr. 48).

Historie. — Om denne gamle engelske Æblesorts Oprindelse haves der ingen Oplysninger. Diel, som erholdt Træet fra Planteskoleejer Loddiger i London, har allerede beskrevet den 1809. Den synes at være ligeså udbredt i Tyskland som i sit Fødeland England. Her til Planteskolen kom den for c. 22 År siden fra Dr. Lucas i Reutlingen. Også her i Landet er den ikke lidet udbredt og afholdt.

Beskrivelse af Træet. — Træet gror i Planteskolen kraftig, danner en smuk Stamme, får senere en høj, rund Krone og opnår Middelstørrelse. — Sommerskud: næsten talrige, middellange og middeltykke, lidt knæede, uldede, rødbrune og skiferfarvede, på Skyggesiden grønlige, med spredt siddende, forskjelligfarvede Lenticeller. — Bladknopper: store, tykke, uldede og tilliggende. — Blade: på Sommerskuddene små, æg-lancetformede eller ovale med lang Spids; Overfladen glinsende grøn, Undersiden mat grøn med fint savtakket Rand og kort eller middellang, meget riflet, rødlig Bladstilk. — Frugtknopper: stumpt kegleformede, uldede.— Blomster: små, middeltidlige; Kronbladene udvendig kjødfarvet-rosenrøde, indvendig hvide, ovale.

Frugtbarhed: meget stor og tidlig.

Kultur. — Dette Træ kan dyrkes som Halvstamme under almindelig gode Forhold, og det giver ret gode Pyramidetræer, der kunne holdes i denne Form i en Årrække. Lavstammede Træer kunne dyrkes i mindre godt beskyttede Haver. På Doucin trives det godt og giver smukke tidlig frugtbare Dværgtræer, der ved ligelig Udtynding af Frugterne og ved Tilførelse af Næringsstof holdes kraftige og frugtbare i en lang Årrække.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse; stor eller middelstor (i god Udvikling 80 mm. bred og 66 mm. høj). — Form: meget regelmæssig, fladtrykt eller afstumpet rund; Bugen sidder på Midten og er herfra næsten ens afrundet mod Stilk og Bæger, men den aftager dog ofte lidt mere mod Bægeret. — Frugtstilk: temmelig lang og tynd (15—25 mm.), sjældnere kort og tyk, grøn og brun, dunet, siddende i en mere eller mindre dyb, middelbred, jævn, med Rust beklædt Stilkgrube. — Bæger: middelstort, halvt åbent, undertiden lukket, lidt uldet, grønt; Bladene middellange, temmelig brede, ofte lidt adskilte i Bunden, lidt indadbøjede, oprette og undertiden med tilbagebøjede Spidser; anbragte i en næsten dyb, regelmæssig skålformet Nedsænkning, som i Bunden har fine Folder; Bægerhulen kegle-tragtformet; Støvtrådene midtstillede. — Hud: glat, lidt smattet og mat glinsende, først bleggul, ved fuld Modenhed lysegul; på Solsiden tæt, på Skyggesiden meget lidt eller spredt marmoreret, punkteret og stribet med korte afbrudte Striber af en mat karmoisinrød Farve; fine brunlige Punkter findes spredte hist og her, og større sorte Rustpletter ere i kolde År ikke sjældne. — Kjød: næsten hvidt, halvfint, mørt, tilstrækkelig saftrigt, vinsyrligt, lidt sødt og ikke uden Aroma. — Kjærnehus: rundagtig-løgformet. Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret lidt afrundede, middelrummelige, lukkede, indeholdende 1—2 temmelig store, ægformede, langt tilspidsede, mørkebrune Kjæmer; Axehule oftest snæver.

Modenhed. — Frugten plukkes i sidste Halvdel af September, er bedst til Brug i Oktober og November, men kan ofte opbevares betydelig længere.

Kvalitet og Brug: Kjøkkenfrugt af første, Bordfrugt af anden Rang.