28. Wormsley Reinet.

Literatur og Synonymer.

1. Wormsley Pippin (Thomas-André Knight, Transactions of the horticultural society of London, 1811, I, p. 228). - id. (Lindley, A. guide to the orchard and kitchen garden, 1831, p. 25).
2. Knight's Codlin (id. ibid.).
3. Wormsley Pippin (Hogg, The apple and its varieties, 1859, p. 210, og The fruit-manual 1884, p. 250).
4. Reinette de Wormsley (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 448).
5. Reinette von Wormsley (Oberdieck, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, VIII, p. 235).

Historie. — Dette Æble er opelsket af Frø af den berømte engelske Pomolog og Botaniker Th. And. Knight til Wormsley Grange i Herefordshire i England, og under Navn af Wormsley Pippin af ham selv fremvist for den Komité i Haveselskabet i London, hvis Formand han dengang var.

Beskrivelse af Træet. — Træet er hårdført, gror i Planteskolen meget godt, lader sig let optrække til halvstammede Træer, og synes at ville opnå Middelstørrelse.— Sommerskud: ikke meget talrige, lange og temmelig tykke, knæede, for oven uldede, brune og skiferfarvede, på Skyggesiden ofte lidt grønne, tæt punkterede med afrundede Lenticeller. — Bladknopper: middelstore, uldede, afrundede, tilliggende. — Blade: på Sommerskuddene middelstore, langt ovale med temmelig lang Spids, skarpt savtakket Rand og temmelig lange, middeltykke, uldede, kun lidet riflede Bladstilke. Om Frugtknopperne ere Bladene mindre og have ofte en grovt savtakket Rand. — Frugtknopper: middelstore, kegleformede, uldede. — Blomster: temmelig små, middeltidlige; Kronbladene brede, ovale, udvendig rosenrøde, indvendig hvide med lyserødt Skjær.

Frugtbarhed: stor.

Kultur. — Under almindelig gode Læforhold vil dette Træ kunne dyrkes her i Landet som Halvstamme eller som Lavstamme, for Pyramideformen passer det ikke. Det gror godt på Doucin og opnår Størrelse som et middelstort Dværgtræ; det kan dyrkes i Busk-, Bæger- eller Kurveform, og lader ikke længe vente på Frugt.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: meget stor (89 mm. bred og 76 mm. høj, efter Hogg 3½ Tomme bred og 3 Tommer høj). — Form: lidt flad eller sammentrykt rund, den ene Side ofte højere end den anden, Bugen sidder på Midten, og Frugten er omtrent ligelig afrundet imod Stilk og Bæger. Tværsnit svagt fladtkantet. — Frugtstilk: ca. 20 mm. lang, ofte kortere, tynd eller middeltyk, tyk imod Basis, træagtig, grøn og brunlig, næsten nøgen, indleddet i en temmelig dyb, moderat bred Grube, hvis Sider næsten ere jævne og beklædte med Ruststråler. — Bæger: middelstort, halvt åbent, grønt, kortuldet; Bægerblade temmelig lange, sluttende forneden, næsten opretstående, og foroven kun lidet tilbagebøjede, anbragte i en dyb og bred skålformig Nedsænkning, omgiven af Folder og fem brede Kanter eller Ribber, der løbe ned over Bugen til Stilkenden; Bægerrøret kegleformet; Støvdragerne over midtstillede. — Hud: glat, mat glinsende, grønliggul eller gul, på Solsiden guldgul eller orangegul, undertiden med en lille svag rød Flamme; fine og ofte tillige store brune Hudpunkter ere ret hyppige, og på Solsiden omkransede med en livlig rød Farve, hvorved de blive meget iøjefaldende; svage sorte Rustpletter findes af og til; Lugt svagt krydret. — Kjød: gulligt, temmelig fint, skjørt, halvt mørt, saftrigt, behageligt, temmelig kraftig vinagtigt, mindre sødt og lidt aromatisk. — Kjærnehus: løgformet, Kamrene temmelig små, imod Stilken spidse, imod Bægeret afrundede, lidt ridsede og åbne, sædvanlig med to store, langt tilspidsede, ofte ,flade, kastaniebrune Kjærner; Axerøret middelbredt eller bredt.

Modenhed. — Plukkes ofte i første Halvdel af September og er tjenlig til at nydes i Slutningen af denne Måned, samt i Oktober og November, indtil den taber i Smag.

Kvalitet og Brug: god Bordfrugt og fortræffelig Kjøkkenfrugt.