112. Åkerøæblet.

Literatur og Synonymer:

1. Akerö-äple (Eeneroth, Handbok i svensk pomologi, 1866, II, p. 135).
2. Åkerö-Äpple (Bentzien, Dansk Havetidehde, 1877, Nr. 46, p. 361).
3. Akerö-aple (Oberdieck, Zusätze und Berichtigungen des Illustrirtes Handbuchs der Obstkunde, 1868, p. 76, under Prinzenapfel).

Historie. — Dette Æble synes at være af ægte svensk Oprindelse. Den berømte svenske Pomolog Oluf Eneroth skriver, at det findes, dog med temmelig snævert begrænset Udbredningskreds, i Södermanland og der omkring, og at der i Åkerö findes et Kjæmpetræ af høj Alder af denne Sort, hvoraf han har taget Anledning til at kalde den Åkerö-äple. Eneroth sætter det meget højt, endogså lige så højt som Gravenstenen, og tilføjer, at det i Hårdførhed og Frugtbarhed ikke overtræffes af noget andet Æble. Også i Norge synes det at vinde Bifald formedelst Træets Hårdførhed og Frugtbarhed. Norsk Havetidende, der redigeres af Hr. P. Nøvik, har i Nr. 2 for Februar 1891 en ret interessant Meddelelse om dette Æbletræ af Hr. Thomas Jensen, Hofstad pr. Hvalstad. Her i Danmark findes det sikkert i ikke få nyere Samlinger af Frugtsorter, men det dyrkes næppe endnu i større Antal.

Beskrivelse af Træet. — Det gror i Ungdommen meget kraftig og danner i Frugthaven en høj rund Krone. — Årsskud: temmelig fåtallige, oprette, kraftige, middellange, tykke i Spidsen, kortleddede, knæede, foroven uldede, meget mørkebrune og sølvgråhudede, med meget talrige, gråbrunlige, runde og afrundede Lenticeller. — Bladknopper: temmelig store, tykke, afrundede, ikke helt tilliggende, med kastaniebrune og sortebrune, lidt uldede Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene ægformede eller ovale, ofte med udløbende Spids, stumpt savtakket Rand, middellange, karminrøde Bladstilke og store lancetformede Axelblade; om Frugtknopperne ere Bladene af meget langstrakt elliptisk Form. — Frugtknopper: temmelig store, ægformede, stumpt spidse, med kastaniebrune og mørkebrune, svagt uldede Knopskæl. — Blomster: temmelig store, næsten tidlige, Kronbladene udvendig lys rosenrøde, indvendig hvide, lange, smalle, muslingeformede og adskilte.

Frugtbarhed: stor.

Kultur. — Da dette Æble synes at opnå sin højeste Velsmag i Sverrig og Norge, tør det forudsættes, at vi her i Landet opnå en finere Kvalitet ved ikke at vælge for beskyttede eller varme Pladser til dets Dyrkning. Måske ville vi her kunne dyrke Træet på mere udsatte Steder; dertil bør det podes på kraftige Vildstammer og opelskes til halvstammede og højstammede Træer efter de Pladsers Beskaffenhed, hvorpå det skal dyrkes. På Doucin gror det godt, bærer årlig og temmelig tidlig.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor, i bedste Udvikling 78 mm. høj og 67 mm. bred, almindelig 62 mm. høj. og 59 mm. bred. — Form: lidt afstumpet ægformet, undertiden afrundet valseformet, ofte med en større Kjødbulk eller Kjødsvulst ved Stilken; Bugen sidder på eller lidt under Midten; den aftager kun lidet mere imod Bægeret end imod Stilken og er undertiden smallest i Stilkenden. Den ene Side er ofte stærkere udviklet end den anden. Tværsnit ikke ganske rundt. — Frugtstilk: 20—25 mm. lang, tynd, træagtig, brunrød, lidt dunet, indleddet i en oftest lidet dyb, meget snæver, ofte uregelmæssig Stilkgrube, enten uden eller med svag Rustklædning. — Bæger: halvt åbent eller næsten lukket, grønligt, dunet; Bladene temmelig lange, middelbrede, i Bunden tildels sluttende, indadbøjede; oprette og med udadbøjede Spidser; anbragt i en middelbred Nedsænkning imellem Folder og Ribber, der meget affladede og ofte lidet synlige gå ned over Frugten. Bægerhulen tragtformet. Støvdragerne højtstillede eller over midtstillede. — Hud: tynd, glat, mat glinsende, lysegul eller lysokkergul, på Solsiden og ofte næsten helt omkring let overtrukken med lyst teglstensrødt eller rosenrødt og heri spættet eller utydelig stribet med mat karminrødt; fine brune Hudpunkter ere sparsomme; små sorte Vandpletter findes undertiden, især omkring Bægeret. — Kjød: næsten hvidt, fint, skjørt, saftrigt, ikke kraftig vinagtigt, næsten lige så sødt og med en behagelig, men ejendommelig Aroma. — Kjærnehus: næsten ægformet; Kamrene imod Stilken stumpt spidse, imod Bægeret afrundede, åbne, rummelige, hvert indeholdende 2—3 temmelig store, ægformede, tilspidsede, kaffebrune Kjærner. Axehulen bred.

Modenhed. — Plukkes i Begyndelsen af Oktober, tjenlig til at nydes fra November til Januar, taber senere i Velsmag. (Efter Eneroth bliver den brugbar i December og holder sig stadig lige god indtil Foråret.) De Frugter, som jeg af Høsten 1889 modtog fra Sverrig, vare ligesom de her i Planteskolen høstede Frugter kun velsmagende til i Januar, endskjønt de holdt sig til i Marts Måned uden at rådne.

Kvalitet og Brug: meget god som Bordfrugt og til al Brug i Kjøkkenet.

De her afbildede Frugter bleve i Året 1889 velvillig overladte mig af Gartner Ulriksen ved Alnarps Landbrugsinstitut, ved Åkarp i Sverrig. Frugterne her fra Planteskolen vare i nævnte År ikke så store og smukke.