115. Ecklinville.

Literatur og Synonymer:

1. Ecklinville Seedling (Hogg, The fruit manual, 1875, p. 49).
2. Sämling aus Ecklinville (Lauche, Erster Ergänzungsband zu Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, 1883, p. 255).  - id. (Mathieu, Nomenclator pomologicus, 1889, p. 126).
3. Ecklinville (Hogg, The fruit manual, 1884, p. 70).

Historie. — Dette store smukke Æble er af irsk Oprindelse og i Begyndelsen af dette Århundrede opelsket af Frø af en skotsk Gartner ved Navn Logan i Ecklinville, 4 engelske Mil fra Portaferry og 18 Mil fra Belfast. Det skal nu dyrkes meget i Irland og det sydlige Skotland.

Beskrivelse af Træet. — Træet synes hårdført, gror i Ungdommen godt på Vildling og danner en rund Krone. — Årsskud: middelkraftige, ikke meget lange eller tykke, uldede, knæede, rødbrune, på Skyggesiden ofte lidt grønligbrune; Lenticeller rundagtige, spredtsiddende. — Bladknopper: middelstore, brede, afrundede, tilliggende, med meget uldede Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene små eller middelstore, ægformede med tilføjet Spids, savtakket Rand, kort Bladstilke og veludviklede, korte, lancetformede Axelblade; om Frugtknopperne ere Bladene elliptisk-lancetformede. — Frugtknopper: store, ægrunde, med helt uldede Knopskjæl. — Blomster: næsten små, næsten sildige, Kronbladene udvendig rosenrøde, indvendig hvide med svagt rødligt Skjær, langovale, adskilte.

Frugtbarhed: meget stor.

Kultur. — Der haves ingen Erfaring for, at dette Æbletræ under almindelige Forhold her i Landet kan dyrkes som Halvstamme, derimod vil det, hvor der er nogenledes Læ, kunne dyrkes som Lavstamme på Vildling. På Doucin slår Podningen af det godt an, og det giver små, meget frugtbare Dværgtræer, der dog på Grund af deres tidlige og store Frugtbarhed ikke opnå nogen betydelig Størrelse. For i en Del År at vedligeholde sin tidlige og store Frugtbarhed må det have rigelig Tilførsel af Næringsmidler. Når det bliver afkræftet, er det rigtigst at borttage det og erstatte det med et nyt.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: meget stor, i bedste Udvikling 98 mm bred, 83 mm høj, almindelig 75 mm. bred og 66 mm. høj. — Form: rundagtig eller fladrund, i Almindelighed højere eller lidt mere udviklet i den ene Side end i den anden; Bugen sidder lidt under Midten eller på Midten, den aftager omtrent ligelig til begge Ender. Tværsnit ikke rundt. — Frugtstilk: c. 15 mm. lang, når sjældent ud til Periferien, tynd eller middeltyk, træagtig, grøn og brunlig, lidt uldet, indleddet i en dyb, temmelig snæver, ofte lidt uregelmæssig formet, rustbeklædt Stilkgrube. — Bæger: lukket eller mindre end halvt åbent, grønligt, kortuldet; Bladene næppe middellange og middelbrede, spidse, i Bunden lidt adskilte, indadbøjede og oprette; anbragt i en dyb og snæver Nedsænkning imellem fine Folder og flade, uregelmæssige Ribber, som løbe ned over Frugten. — Hud: glat, glinsende, lidt smattet, lysegrøn, senere grønlig-citrongul; Solsiden stærkere gul og undertiden med en lille rødlig Flamme; punkteret med talrige store, ofte stjæmeformede, brune Punkter, der på Solsiden ere omkransede med rødt. Lugt svag.— Kjød: hvidt, halvt fint, skjørt, saftrigt, vinsyrligt, lidet sødt. — Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret ligeledes spidse eller med kort afstumpet Spids, meget rummelige, åbne, hvert indeholdende 1, sjældnere 2 rundagtig-ægformede, kort tilspidsede, mørkebrune, trinde Kjærner. Axehulen bred eller middelbred.

Modenhed. — Den har her været tjenlig til at plukkes i anden Halvdel af September og til Forbrug fra Oktober til December.

Kvalitet og Brug: tjenlig til al Brug i Husholdningen og formedelst sin Størrelse og sit smukke Udseende en fortræffelig Torvefrugt.