84. Lütticher Ananas Kalvil.

Literatur og Synonymer:

1. Calville Ananas de Liége (Mas, Le verger, IV, p. 37, Nr. 17).
2. Lütticher Ananas-Calvill (Oberdieck, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 63).
3. Ananas de Liége (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1886, p. 79).

Historie. — Om denne Kalvils Fremkomst haves ingensomhelst Oplysning, men det formodes, at den stammer fra den belgiske By, som dens Navn henpeger på; Diel skal have omtalt den i 2den Fortsættelse af sit Katalog, og Dittrich har gjentaget, hvad Diel har sagt, uden at give nogen Meddelelse om, hvor den er kommen fra, endskjønt det vilde have havt stor Interesse at vide, hvorledes denne Frugt har fået et så lovende Navn. Her i Planteskolen har den været dyrket i en lang Årrække.

Beskrivelse af Træet. — Træet har her vist sig hårdført; det gror i Ungdommen godt og synes på Vildling at ville opnå Middelstørrelse. — Årsskud: temmelig talrige, middellange, middeltykke, foroven meget uldede, knæede, rødbrune og sølvgråhudede, med ikke meget talrige, små, langagtige Lenticeller. — Bladknopper: temmelig store, de fleste tykke, med lidt afstumpet Spids, helt tilliggende, med rødlige, tildels uldede Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene temmelig store, ovale, med udløbende kort Spids, spidst savtakket Rand, temmelig lange, middeltykke Bladstilke og korte, lidt krumme Axelblade; om Frugtknopperne ere Bladene langt elliptiske, ofte bredest i den yderste Halvdel. — Frugtknopper: middelstore, kegleformede, med stump Spids og kastanjebrune og mørkebrune, svagt uldede Knopskjæl. — Blomster: middelstore, temmelig sildige, med ovale, noget tilspidsede, udvendig kjødfarvet-lysrosenrøde, indvendig hvide Kronblade.

Frugtbarhed: temmelig god.

Kultur. — Det lader sig i Planteskolen opelske til gode halvstammede Træer, og det vil i denne Form kunne dyrkes under almindelig gode Forhold både med Hensyn til Læ og Jordbund. På Doucin gror det godt og opnår en passende Dværgtræstørrelse, bærer temmelig tidlig, men kun sparsomt. .

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor, i Årene 1887 og 1889 80 mm. bred, 73 mm. høj, almindelig 64—65 mm. høj og bred. — Form: afstumpet kegleformet, Bugen sidder lidt under Midten, Stilkenden er temmelig flad, over Bugen aftager den stærkt, ofte endogså ved en konkav Linje, og ender med en temmelig tyk Spids. Den ene Side er ofte lidt højere end den anden. Tværsnit fladkantet. — Frugtstilk: oftest kort, 8—12 mm. lang, tyk, lidt krum, ofte kjødet, rødlig på Solsiden, lidt håret, indleddet i en middeldyb, ofte temmelig bred, næsten jævn, med fine lysebrune Ruststråler eller med en Ruststjærne beklædt Stilkgrube.— Bæger: lukket eller næsten lukket, grønt, uldet; Bægerbladene temmelig lange, middelbrede, ofte sluttende i Bunden, oprette og med udadbøjede Spidser; anbragt i en middeldyb, snæver Nedsænkning imellem 5 på dens Rand temmelig fremtrædende Ribber, der meget brede og ofte affladede gå ned over Frugten. Bægerhulen tragtformet eller kegleformet. — Hud: nopret, glinsende, smattet, hvidliggrøn eller, grønlig hvidgul, ved fuld Modenhed skinnende lysegul, på Solsiden lidt guldgul, meget sjældent med Spor af rødt; brune Hudpunkter findes temmelig talrig spredte over Frugten, og på Solsiden ere enkelte af dem omkransede med karminrødt; af fin, lysebrun Rust findes Spor især på Solsiden og omkring Bægeret. Lugt behagelig, men svag. — Kjød: hvidt, halvt fint, fast, senere marvagtigt, ikke meget saftigt, behagelig vinsyrligt, utilstrækkelig sødt og med en temmelig svag Aroma. — Kjærnehus: højt løgformet; Kamrene imod Stilken meget spidse, imod Bægeret afrundede, rummelige, oftest helt åbne, enkelte lukkede, hvert indeholdende 1—2 oval-ægformede, langt tilspidsede; brune, undertiden svange Kjærner. Axehulen bred.

Modenhed. — Plukkes i Begyndelsen af Oktober, bliver tjenlig til Forbrug i December, og haves til henimod Marts.

Kvalitet og Brug: brugelig Bordfrugt og meget god Kjøkkenfrugt.